Tauanga 35

1 I korero ano a Ihowa ki a Mohi i nga mania o Moapa, i te wahi o Horano, ki Heriko, i mea,

Og Herren talede til Mose paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko, og sagde:

2 Whakahaua nga tama a Iharaira kia homai ki nga Riwaiti etahi pa o o ratou kainga ka riro nei i a ratou hei nohoanga; me hoatu ano ki nga Riwaiti nga wahi o waho o aua pa a tawhio noa.

Byd Israels Børn, at de give Leviterne af deres Ejendoms Arv Stæder at bo udi; dertil skulle I give Leviterne Mark til Stæderne trindt omkring dem.

3 A ko nga pa hei nohoanga mo ratou; ko nga wahi hoki o waho ake mo a ratou kararehe, mo o ratou taonga, mo a ratou kirehe katoa.

Og de skulle have Stæderne til at bo udi, og deres Marker skulle være for deres Kvæg og for deres Gods og for alle deres Dyr.

4 A, ko nga wahi o waho o nga pa, e hoatu e koutou ki nga Riwaiti, kia kotahi mano nga whatianga i te taiepa atu ano o te pa, a haere whakawaho a tawhio noa.

Og Stædernes Marker, som I skulle give Leviterne, skulle være fra Stadsmuren og udefter tusinde Alen trindt omkring.

5 Me ruri ano e koutou i waho o te pa, i te taha ki te rawhiti kia rua mano whatianga, i te taha ki te tonga kia rua mano whatianga, i te taha ki te hauauru kia rua mano whatianga, i te taha hoki ki te raki kia rua mano whatianga, a hei waenganui t e pa: ko nga wahi tenei mo ratou o waho i nga pa.

Saa skulle I maale uden for Staden, den østre Side to Tusinde Alen, og den søndre Side to Tusinde Alen, og den vestre Side to Tusinde Alen, og den nordre Side to Tusinde Alen, og Staden skal være i Midten; dette skal være dem Stædernes Marker.

6 A kia ono nga pa whakaora i roto i nga pa e hoatu e koutou ki nga Riwaiti; me hoatu hei rerenga atu mo te kaiwhakamate: kia wha tekau ma rua hoki nga pa e tapiritia e koutou ki ena.

Og af Stæderne, som I skulle give Leviterne, skulle seks være Tilflugtsstæder, som I skulle give, at en Manddraber kan fly derhen; og foruden dem skulle I give dem to og fyrretyve Stæder.

7 Ko nga pa katoa e hoatu e koutou ki nga Riwaiti, kia wha tekau ma waru: era, me nga wahi o waho ake.

Alle Stæderne, som I skulle give Leviterne, skulle være otte og fyrretyve Stæder, de og deres Marker.

8 A hei roto i te wahi tuturu o nga tama a Iharaira nga pa e hoatu e koutou; kia maha i roto i nga mea maha, kia ouou hoki i roto i nga mea ouou, kia rite ki tona kainga e riro i a ia ona pa e hoatu e tera, e tera, ki nga Riwaiti.

Og hvad de Stæder angaar, som I skulle give af Israels Børns Ejendom, da skulle I tage flere fra den, som har mange, og tage færre fra den, som har faa; hver efter sin Arvs Beskaffenhed, som de skulle arve, skal give Leviterne af sine Stæder.

9 I korero ano a Ihowa ki a Mohi, i mea,

Og Herren talede til Mose og sagde:

10 Korero ki nga tama a Iharaira, mea atu ki a ratou, E whiti koutou i Horano ki te whenua o Kanaana;

Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme over Jordanen ind i Kanaans Land,

11 Na ka whakarite i etahi pa mo koutou hei pa whakaora, hei rerenga atu mo te tangata whakamate, i whakamate nei i te tangata, otiia ehara i te mea ata whakaaro.

da skulle I udvælge eder Stæder, som skulle være Tilflugtsstæder for eder, at en Manddraber, som slaar en Person ihjel af en Forseelse, kan fly derhen.

12 A ka waiho e koutou hei pa whakaora kei mate i te kaitakitaki; kei mate te tangata whakamate, kia tu ra ano ia ki te aroaro o te whakaminenga, kia whakawakia.

Og de skulle være eder Stæder til en Tilflugt for Blodhævneren, at Manddraberen ikke skal dø, førend han har staaet for Menighedens Ansigt, for Dommen.

13 A kia ono nga pa e waiho hei whakaora, o nga pa e hoatu nei e koutou.

Og de Stæder, som I skulle afgive, skulle være seks Tilflugtsstæder for eder.

14 Kia toru nga pa e hoatu e koutou i tenei taha o Horano, kia toru hoki nga pa e hoatu e koutou i te whenua o Kanaana; me waiho hei pa whakaora.

De tre Stæder skulle I give paa denne Side Jordanen, og de tre Stæder skulle I give i Kanaans Land; de skulle være Tilflugtsstæder.

15 Hei whakaora enei pa e ono mo nga tama a Iharaira, mo te manene, mo te nohonoa i roto i a koutou: hei rerenga atu mo nga tangata i mate ai tetahi, otiia ehara i te mea ata whakaaro.

For Israels Børn og for den fremmede og for den, som er Gæst midt iblandt dem, skulle disse seks Stæder være til en Tilflugt, at hver den, som slaar en Person ihjel af en Forseelse, kan fly derhen.

16 Otiia ki te patu ia i a ia ki te mea rino, a ka mate, he kaikohuru ia: kia mate rawa te kaikohuru.

Men dersom en slaar en anden med et Stykke Jern, saa han dør, han er en Manddraber; den Manddraber skal dødes.

17 Ki te patu ano hoki ia i a ia ki te kohatu i whiua e ia kia mate rawa ai, a ka mate, he kaikohuru ia: kia mate rawa te kaikohuru.

Og dersom han slaar ham med en Sten i Haand, hvormed nogen kan dræbes, og han dør, da er han en Manddraber; den Manddraber skal dødes.

18 Ki te patu ranei ia i a ia ki te mea rakau a te ringa kia mate ai, a ka mate, he kaikohuru ia: kia mate rawa te kaikohuru.

Eller han slaar ham med et Stykke Træ i Haand, hvormed nogen kan dræbes, og han dør, da er han en Manddraber; den Manddraber skal dødes.

19 Ma te kaitakitaki toto ake ano e whakamate te kaikohuhu; e whakamate ia i a ia ina tutaki ki a ia.

Blodhævneren, han maa dræbe Manddraberen; naar han møder ham, maa han dræbe ham.

20 Ki te mea he ngakau kino tona, a ka wero ia i a ia; ki te whanga atu ranei ia, a ka epaina atu ia kia mate;

Og dersom en af Had giver en anden et Stød, eller kaster noget paa ham med frit Forsæt, saa at han dør,

21 Ki te mauahara ranei ia, a ka patu i a ia ki tona ringa e mate ai ia; kia mate rawa te kaipatu, he kaikohuru ia: e whakamatea te kaikohuru e te kaitakitaki toto, ina tutaki ki a ia.

eller han slaar ham af Fjendskab med sin Haand, saa at han dør, da skal den, som slog, dødes, han er en Manddraber; Blodhævneren maa dræbe Manddraberen, naar han møder ham.

22 Tena ia, mehemea he oho noa ake tana wero i a ia, ehara i te mea mauahara; ki te epaina ranei ia ki tetahi mea, a kihai i whakanga atu;

Men dersom han giver ham et Stød i en Hast, uden Fjendskab, eller kaster nogen Ting paa ham uden frit Forsæt,

23 Ki te kohatu ranei, ki te mea e mate ai, a kihai i kitea atu, na kua u ki a ia, a ka mate, kahore ano hoki ona mauahara ki a ia, kihai ano hoki i rapu i te he mona;

eller det sker med en Sten, hvormed man kan dræbes, og han ikke saa ham, da han lod den falde paa ham, saa han døde, og han var ikke hans Fjende og søgte ikke hans Ulykke:

24 Katahi ka whakarite te whakaminenga i ta te kaipatu, i ta te kaitakitaki toto; kia rite ki enei ritenga:

Da skulle de i Menigheden dømme imellem den, som slog, og imellem Blodhævneren efter disse Love.

25 A ka whakaorangia e te whakaminenga te kaiwhakamate i roto i te ringa o te kaitakitaki toto, me whakahoki ano ia e te whakaminenga ki tona pa whakaora, i rere atu ai ia: a ka noho ia ki reira a mate noa te tino tohunga i whakawahia ki te hinu ta pu.

Og de i Menigheden skulle udfri Manddraberen af Blodhævnerens Haand, og de i Menigheden skulle lade ham komme tilbage til hans Tilflugtsstad, som han flyede til; og han skal blive der, indtil Ypperstepræsten, som man har salvet med den hellige Olie, dør.

26 Ki te puta kau atu te kawhakamate ki waho o te rohe o tona pa whakaora i rere atu nei ia;

Men om Manddraberen gaar uden for den Tilflugtsstads Markeskel, som han flyede til,

27 A ka pono ki a ia te kaitakitaki toto ki waho o te rohe o tona pa whakaora, a ka patua te kaiwhakamate e te kaitakitaki toto, e kore e whakairia he toto ki a ia:

og Blodhævneren finder ham uden for hans Tilflugtsstads Markeskel, og Blodhævneren slaar Manddraberen ihjel, da har hin ingen Blodskyld.

28 Me noho hoki ia i roto i tona pa whakaora, kia mate ra ano te tino tohunga; a, muri iho i te matenga o te tino tohunga ka hoki te kaiwhakamate ki tona whenua tupu.

Thi han skulde være bleven i sin Tilflugtsstad, indtil Ypperstepræsten døde; men efter Ypperstepræstens Død maa Manddraberen vende tilbage til sit Ejendoms Land.

29 Na hei tikanga whakawa enei ma koutou, i o koutou whakatupuranga, i o koutou nohoanga katoa.

Og dette skal være eder en beskikket Ret hos eders Efterkommere i alle eders Boliger.

30 Ki te patu tetahi i te tangata, ma te mangai o nga kaiwhakaatu e whakamatea ai te kaikohuru: kaua ano te kaiwhakaatu kotahi e whakatau he ki tetahi, e mate ai.

Naar nogen ihjelslaar en Person, da skal man efter Vidners Mund slaa denne Manddraber ihjel; men eet Vidne skal ikke vidne imod en Person i Livssag.

31 Kaua ano hoki e tangohia he utu mo te kaikohuru kia ora, ki te mea he hara tona e mate ai: engari kia mate rawa ia.

Og I skulle ikke tage Sonepenge for en Manddrabers Person, naar han er skyldig til at dø; thi han skal dødes.

32 Kaua ano e tango utu mo te tangata i rere ki tona pa whakaora, kia hoki ai ia ki te whenua noho ai; kia mate ra ano te tohunga.

Og I skulle ingen Sonepenge tage for at lade nogen fly til sin Tilflugtsstad eller at lade nogen komme tilbage at bo i Landet, førend Præsten dør.

33 Kia kore ai e whakapokea e koutou te whenua kei reira nei koutou: ma nga toto hoki e poke ai te whenua: heoi ano hoki te mea hei pure i nga toto i whakahekea ki te whenua, ko nga toto o te kaiwhakaheke.

Og I skulle ikke besmitte Landet, som I bo udi; thi Blodet besmitter Landet; og for Landet kan ikke ske Forsoning for det Blod, som udøses deri, uden ved hans Blod, som udøste det.

34 Kaua e whakapokea te whenua e noho ai koutou, e noho ai ahau: no te mea e noho ana ahau, a Ihowa, i waenganui i nga tama a Iharaira.

Og du skal ikke gøre Landet urent, hvilket I bo udi, hvilket jeg bor midt udi; thi jeg Herren bor midt iblandt Israels Børn.