< Tauanga 31 >
1 I korero ano a Ihowa ki a Mohi, i mea,
Og Herren talede til Mose og sagde:
2 Rapua he utu mo nga tama a Iharaira i nga Miriani: hei muri iho ka kohia koe ki tou iwi.
Hævn Israels Børn paa Midianiterne; derefter skal du samles til dit Folk.
3 Na ka korero a Mohi ki te iwi, ka mea, Whitiki etahi o koutou mo te whawhai, ka haere ai ki te tu i a Miriana ki te tohe i ta Ihowa utu i a Miriana.
Da talede Mose til Folket og sagde: Lader Mænd iblandt eder væbne sig til Strid, og de skulle drage imod Midianiterne at udføre Herrens Hævn paa Midianiterne;
4 Kia kotahi te mano o tenei iwi, o tenei iwi, o nga iwi katoa o iharaira, e unga ki te whawhai.
et Tusinde af hver Stamme, af alle Israels Stammer, skulle I sende til Striden.
5 Na ka wehea e ratou i roto i nga mano o Iharaira, he mano no ia iwi, tekau ma rua mano, rite tonu i te patu mo te whawhai.
Og der udtoges af Israels Tusinder et Tusinde for hver Stamme, tolv Tusinde væbnede til Strid.
6 Na, ka unga ratou e Mohi ki te whawhai, he mano no tenei iwi, no tenei iwi, me Pinehaha tama a Eratara tohunga, ki te whawhai, me nga mea tapu ano, me nga tetere i tona ringa hei whakaoho.
Og Mose sendte dem, tusinde for hver Stamme, til Striden, dem og Pinehas, Præsten Eleasars Søn, til Striden, og de hellige Redskaber og Klangbasunerne vare i hans Haand.
7 Na ka whawhai ratou ki a Miriana, ka pera me ta Ihowa i whakahau ai ki a Mohi: a patua iho e ratou nga tane katoa.
Og de strede imod Midianiterne, som Herren havde befalet Mose, og de ihjelsloge alt Mandkøn.
8 I patua ano e ratou nga kingi o Miriana, i roto i te parekura; a Ewi ratou ko Rekeme, ko Turu, ko Huru, ko Repa, nga kingi tokorima o Miriana: i patua ano e ratou a Paraama, te tama a Peoro ki te hoari.
Tillige med de øvrige ihjelslagne sloge de og Midianiternes Konger ihjel, nemlig Evi og Rekem og Zur og Hur og Reba, fem midianitiske Konger; ogsaa sloge de Bileam, Beors Søn, ihjel med Sværdet.
9 A whakaraua ana e nga tama a Iharaira nga wahine o Miriana, me a ratou kohungahunga; i tongohia ano a ratou kararehe katoa, hei taonga parau, me a ratou kahui katoa, me o ratou taonga katoa.
Og Israels Børn toge Midianiternes Hustruer og deres smaa Børn fangne; og alle deres Lastdyr og alt deres Kvæg og al deres Formue røvede de.
10 Tahuna ake hoki e ratou ki te ahi o ratou pa katoa i noho ai ratou, me o ratou whare rangatira katoa.
Og alle deres Stæder, som de boede udi, og alle deres Byer opbrændte de med Ild.
11 A tangohia ana e ratou nga taonga katoa, me nga mea parau katoa, te tangata me te kararehe.
Og de toge alt Byttet og alt Rovet af Mennesker og Dyr.
12 A kawea ana e ratou ki a Mohi raua ko Ereatara tohunga, ki te whakaminenga ano hoki o nga tama a Iharaira, nga whakarau, me era mea parau, me nga taonga, ki te puni ki nga mania o Moapa, ki te wahi o Horano e tata ana ki Heriko.
Og de førte til Mose og til Præsten Eleasar og til Israels Børns Menighed Fangerne og Rovet og Byttet til Lejren paa Moabiternes slette Marker, som ere ved Jordanen over for Jeriko.
13 A ka puta a Mohi ratou ko Ereatara tohunga, ko nga ariki katoa o te whakaminenga ki te whakatau i a ratou ki waho o te puni;
Og Mose og Eleasar, Præsten, og alle Menighedens Fyrster gik dem i Møde uden for Lejren.
14 Na ka riri a Mohi ki nga rangatira o te ope, ki nga rangatira o nga mano, ki nga rangatira ano hoki o nga rau, i haere mai nei i te whawhai.
Og Mose blev vred paa dem, som vare beskikkede over Hæren, paa Fyrsterne over Tusinderne og Fyrsterne over Hundrederne, de som kom fra Krigstoget.
15 Na ka mea a Mohi ki a ratou, Kua whakaorangia e koutou nga wahine katoa?
Og Mose sagde til dem: Have I ladet Kvinderne leve?
16 Nana, ko nga mea enei nana i tutu ai nga tama a Iharaira ki a Ihowa i to Peoro ra, he mea tohutohu na Paraama, i pa ai te whiu ki te whakaminenga a Ihowa.
Se, disse bleve paa Bileams Ord Anledning for Israels Børn til Troløshed mod Herren formedelst Sagen med Peor; hvorfor Plagen kom over Herrens Menighed.
17 Na reira patua aianei nga tane katoa i roto i nga kohungahunga, patua hoki nga wahine katoa kua mohio, kua takoto ki te tane.
Og nu, slaar alt Mandkøn ihjel iblandt smaa Børn, og slaar hver Kvinde ihjel, som har kendt Mand, ved at ligge hos Mandkøn;
18 Ko nga kohungahunga wahine katoa ia, kahore nei i mohio, i takoto ki te tane, whakaorangia ma koutou.
men lader alle smaa Børn af Kvindekønnet, som ikke have kendt Mandkøns Samkvem, leve for eder.
19 Ko koutou hoki, me noho ki waho o te puni, kia whitu nga ra: ko nga tangata katoa i patu i te tangata, me nga mea katoa hoki i pa ki te tangata i patua, me pure koutou i a koutou, me a koutou whakarau i te toru o nga ra, i te whitu hoki o nga ra.
Og I, lejrer eder uden for Lejren syv Dage; hver af eder, som har slaaet nogen ihjel, og hver af eder, som har rørt ved en ihjelslagen, I skulle rense eder for Synden paa den tredje Dag og paa den syvende Dag, I og eders Fanger.
20 Me pure ano hoki nga kakahu katoa, me nga oko hiako, me nga mea katoa i hanga ki te huruhuru koati, me nga oko rakau katoa.
Og hvert Klædebon og alt Tøj af Skind og alt, hvad der er gjort af Gedehaar, og alle Haande Trækar skulle I rense for Synd.
21 I mea ano a Ereatara tohunga ki nga tangata whawhai, i haere ki te riri, Ko te tikanga tenei o te ture i whakahaua e Ihowa ki a Mohi;
Og Eleasar, Præsten, sagde til Stridsmændene, de, som vare dragne i Krigen: Dette er Lovens Bud, som Herren har befalet Mose:
22 Ko te koura anake, me te hiriwa, ko te parahi, ko te rino, ko te tine, me te mata,
Ikkun Guldet og Sølvet, Kobberet, Jernet, Tinnet og Blyet,
23 Ko nga mea katoa e puta i te ahi, me tuku na roto i te ahi, a ka kore te poke: otiia me pure ano ki te wai o te wehenga: a, ko nga mea katoa e kore e puta i te ahi, me tuku na roto i te wai.
al den Ting, som taaler Ilden, skulle I lade gaa igennem Ilden, saa er den ren; dog skal den renses for Synd ved Renselsesvandet; men alt det, som ikke taaler Ilden, skulle I lade gaa igennem Vandet.
24 A me horoi o koutou kakahu i te whitu o nga ra, a ka kore o koutou poke, a hei muri iho ka tomo ki te puni.
Og I skulle to eders Klæder paa den syvende Dag, saa blive I rene; og derefter maa I komme i Lejren.
25 A i korero a Ihowa ki a Mohi, i mea,
Og Herren talede til Mose og sagde:
26 Tirohia te maha o te taonga parau i riro mai, o te tangata, o te kararehe, e korua ko Ereatara tohunga, e nga matua ariki ano hoki o nga whare o te whakaminenga:
Tag Hovedsum paa det bortførte Rov af Mennesker og af Dyr, du og Eleasar, Præsten, og de Øverste af Menighedens Fædrenehuse.
27 Wehea hoki nga taonga parau kia rua nga wahi; ma te hunga i hapai i te pakanga, i haere atu ki te whawhai, ma te whakaminenga katoa ano.
Og du skal halvdele Rovet imellem dem, som have taget Del i Krigen, dem, som vare uddragne i Striden, og imellem hele Menigheden.
28 Tangohia ano hoki he takoha ma Ihowa i nga tangata i whawhai, i haere atu na ki te riri: kia kotahi wairua i roto i nga rau e rima, o te tangata, ratou tahi ko te kau, ko te kaihe, ko nga hipi hoki.
Og du skal hæve som Afgift til Herren fra Krigsmændene, som vare dragne i Striden, een Sjæl af hvert fem Hundrede, baade af Mennesker og af stort Kvæg og af Asener og af smaat Kvæg.
29 Me tango i roto i ta ratou hawhe, ka hoatu ai ki a Ereatara, ki te tohunga, hei whakahere hapahapai ki a Ihowa.
Af den Halvdel, som er tilfalden dem, skulle I tage det; og du skal give Eleasar, Præsten, Gaven til Herren.
30 Me tango ano e koe i roto i te hawhe a nga tama a Iharaira, kia kotahi wahi i roto i te rima tekau, o te tangata, o te kau, o te kaihe, o te hipi, ara o nga kararehe katoa, ka hoatu ai ma nga Riwaiti, ma nga kaitiaki o nga mea o te tapenakara o Ihowa.
Og af den Halvdel, som er tilfalden Israels Børn, skal du tage een ud af hvert halvtredsindstyve, baade af Mennesker og af stort Kvæg og af Asener og af smaat Kvæg, af alt Kvæget; og du skal give dem til Leviterne, som tage Vare paa, hvad der er at varetage ved Herrens Tabernakel.
31 Na peratia ana e Mohi raua ko Ereatara tohunga me ta Ihowa i whakahau ai ki a Mohi.
Og Mose og Eleasar, Præsten, gjorde, som Herren havde befalet Mose.
32 A ko te taonga, ko te toenga iho o nga mea i riro parau i nga tangata i whawhai, e ono rau e whitu tekau ma rima mano hipi,
Og Rovet, nemlig hvad der var tilbage af Rovet, som Stridsfolket havde røvet, var: Smaat Kvæg seks Hundrede Tusinde og halvfjerdsindstyve Tusinde og fem Tusinde;
33 E whitu tekau ma rua mano hoki nga kau,
og stort Kvæg to og halvfjerdsindstyve Tusinde;
34 E ono tekau ma tahi mano nga kaihe,
og Asener een og tresindstyve Tusinde;
35 E toru tekau ma rua mano nga tangata, ara nga wahine kahore ano i mohio noa, i takoto noa, ki te tane.
og de Personer af Kvindfolk, som ikke havde kendt Mandkøns Samkvem, alle disse vare to og tredive Tusinde.
36 A, ko tera hawhe, ko te wahi a te hunga i haere ki te whawhai, e toru rau e toru tekau ma whitu mano e rima rau te maha o nga hipi:
Og Halvdelen, som var tilfalden dem, der vare udgangne til Striden, var i Tallet: Smaat Kvæg tre Hundrede Tusinde og tredive Tusinde og syv Tusinde og fem Hundrede.
37 A, ko te takoha ma Ihowa o nga hipi e ono rau e whitu tekau ma rima.
Og Afgiften til Herren af smaat Kvæg var seks Hundrede fem og halvfjerdsindstyve.
38 E toru tekau ma ono mano nga kau; a, ko te takoha ma Ihowa e whitu tekau ma rua.
Og af stort Kvæg var der seks og tredive Tusinde; og Afgiften af dem til Herren var to og halvfjerdsindstyve.
39 E toru tekau mano e rima rau nga kaihe; a, ko te takoha ma Ihowa e ono tekau ma tahi.
Og af Asener var der tredive Tusinde og fem Hundrede; og Afgiften af dem til Herren var een og tresindstyve.
40 A ko nga tangata tekau ma ono mano; a, ko te takoha ma Ihowa, e toru tekau ma rua tangata.
Og af Mennesker var der seksten Tusinde; og Afgiften af dem til Herren var to og tredive Personer.
41 Na ka hoatu e Mohi te takoha, te whakahere hapahapai ma Ihowa, ki a Ereatara tohunga, ka peratia me ta Ihowa i whakahau ai ki a Mohi.
Og Mose gav Afgiften som en Gave for Herren til Eleasar, Præsten, som Herren havde befalet Mose.
42 Na, no roto i te hawhe a nga tama a Iharaira i wehea nei e Mohi i roto i ta te hunga i whawhai,
Og af den Halvdel, som tilfaldt Israels Børn, den Halvdel, som Mose tog fra Mændene, som havde stridt; —
43 Ko te hawhe hoki a te whakaminenga, e toru rau e toru tekau ma whitu mano e rima rau hipi,
men Menighedens Halvdel var af smaat Kvæg: Tre Hundrede Tusinde og tredive Tusinde, syv Tusinde og fem Hundrede;
44 E toru tekau ma ono mano nga kau,
og af stort Kvæg var den seks og tredive Tusinde;
45 E toru tekau mano e rima rau nga kaihe,
og af Asener var den tredive Tusinde og fem Hundrede;
46 Kotahi tekau ma ono mano nga tangata;
og af Mennesker var den seksten Tusinde; —
47 I tangohia e Mohi i roto i te hawhe a nga tama a Iharaira, kotahi wahi i roto i te rima tekau, o te tangata, o te kararehe; a hoatu ana ki nga Riwaiti i tiaki nei i nga mea o te tapenakara o Ihowa; i peratia ano me ta Ihowa i whakahau ai ki a Mo hi.
af denne Halvdel, som tilfaldt Israels Børn, tog Mose een ud af hvert halvtredsindstyve, baade af Mennesker og af Dyr, og han gav dem til Leviterne, som toge Vare paa, hvad der var at varetage ved Herrens Tabernakel, saaledes som Herren havde befalet Mose.
48 Na ka haere mai ki a Mohi nga rangatira mano o te ope, nga rangatira mano ratou ko nga rangatira rau:
Og de gik frem til Mose, de som vare satte over Tusinderne i Hæren, Fyrsterne over Tusinderne og Fyrsterne over Hundrederne,
49 A ka mea ki a Mohi, Kua tirohia e au pononga te tokomaha o nga tangata i whawhai nei i raro i o matou ringa, a kahore i ngaro tetahi o matou.
og de sagde til Mose: Dine Tjenere have taget Hovedsum paa Krigsmændene, som vare under vore Hænder, og der fattedes ikke een Mand af os i Tallet.
50 Koia i kawea mai ai e matou he whakahere ma Ihowa, e ia tangata, e ia tangata, tana i whiwhi ai, etahi mea koura, etahi mekameka, poroporo, mowhiti, whakakai, heitiki hoki, hei whakamarie mo o matou wairua ki te aroaro o Ihowa.
Derfor ofre vi, som Offer til Herren, enhver hvad han har fundet af Guldsager: Armsmykker og Armbaand, Fingerringe, Ørenringe og Kæder, til at gøre Forligelse for vore Sjæle for Herrens Ansigt.
51 Na ka tangohia e Mohi raua ko Ereatara tohunga te koura i a ratou, he mea mahi katoa.
Og Mose og Eleasar, Præsten, toge Guldet af dem, ja alle Haande forarbejdede Sager.
52 A kotahi tekau ma ono mano e whitu rau e rima tekau hekere o te koura katoa o te whakahere i tapaea e ratou ki a Ihowa, o ta nga rangatira mano ratou ko nga rangatira rau.
Og alt Guldet, som de ydede Herren i Gave, var seksten Tusinde, syv Hundrede og halvtredsindstyve Sekel, nemlig fra Fyrsterne over Tusinderne og fra Fyrsterne over Hundrederne.
53 I pahuatia hoki e nga tangata i whakawhai etahi taonga, tena mona ake, tena mona ake.
Stridsmændene havde gjort Bytte hver for sig.
54 Na tangohia ana e Mohi raua ko Ereatara tohunga te koura a nga rangatira o nga mano, o nga rau, a kawea ana e raua ki roto ki te tapenakara o te whakaminenga, hei whakamahara mo nga tama a Iharaira ki te aroaro o Ihowa.
Og Mose og Eleasar, Præsten, toge Guldet fra Fyrsterne over Tusinderne og Hundrederne, og de førte det ind i Forsamlingens Paulun for Herrens Ansigt til en Ihukommelse for Israels Børn.