Hohua 22

1 Katahi ka karanga a Hohua ki nga Reupeni, ki nga Kari, a ki tetahi taanga o te iwi o Manahi,

Da kaldte Josva ad Rubeniterne og ad Gaditerne og ad den halve Manasse Stamme,

2 A ka mea ki a ratou, Kua mau i a koutou nga mea katoa i whakahau ai a Mohi, te pononga a Ihowa ki a koutou, kua whakarongo mai hoki koutou ki toku reo i nga mea katoa i whakahau ai ahau ki a koutou:

og han sagde til dem: I have holdt alt det, som Mose, Herrens Tjener, bød eder, og I have hørt min Røst i alt det, som jeg har budet eder.

3 Kihai koutou i whakarere i o koutou tuakana i enei rangi e maha a tae noa mai ki tenei ra, engari i ata pupuri marie koutou i te whakahau a Ihowa, a to koutou Atua.

I have ikke forladt eders Brødre i disse mange Aar indtil denne Dag; men I have taget Vare paa, hvad I skulle varetage, Herrens, eders Guds, Bud.

4 Na kua mea nei a Ihowa, to koutou Atua i o koutou teina kia okioki, ka rite ki tana i korero ai ki a ratou: na reira, hoki atu, haere ki o koutou teneti, ki te whenua hoki i whiwhi na koutou, i hoatu na e Mohi, e te pononga a Ihowa ki a koutou i tawahi o Horano.

Og nu har Herren eders Gud skaffet eders Brødre Rolighed, som han havde tilsagt dem; saa vender eder nu og drager til eders Telte til eders Ejendoms Land, som Mose, Herrens Tjener, gav eder paa hin Side Jordanen.

5 Otira kia mahara marie kia mahi te whakahau me te ture, i whakahau ai a Mohi, te pononga a Ihowa ki a koutou, kia aroha ki a Ihowa, ki to koutou Atua, kia haere i ana huarahi katoa, kia pupuri i ana whakahau, kia wahi hoki ki a ia, kia whakapotoa o koutou ngakau katoa, o koutou wairua katoa ki te mahi ki a ia.

Alene tager Vare paa at gøre det Bud og den Lov, som Mose, Herrens Tjener, bød eder, at elske Herren eders Gud og at vandre i alle hans Veje og at holde hans Bud og at hænge ved ham og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl.

6 Na ka manaaki a Hohua i a ratou, a tukua ana ratou kia haere: a haere ana ratou ki o ratou teneti.

Saa velsignede Josva dem og lod dem fare, og de gik til deres Telte.

7 Na i hoatu e Mohi he kainga i Pahana ki tetahi taanga o te iwi o Manahi: engari ki tetahi taanga i hoatu e Hohua he kainga i roto i o ratou tuakana i tenei taha o Horano, whaka te hauauru. A, i ta Hohua tukunga atu i a ratou ki o ratou teneti, i manaaki ano ia i a ratou,

Og Mose havde givet den halve Manasse Stamme Arv i Basan, og Halvdelen deraf gav Josva Arv med deres Brødre paa denne Side Jordanen mod Vesten. Og tilmed der Josva lod dem fare til deres Telte og havde velsignet dem,

8 I korero ki a ratou, i mea, Hoki atu ki o koutou teneti me nga taonga maha, me te tini noa iho o te kararehe, me te hiriwa, me te koura, me te parahi, me te rino, me te nui noa atu o te kakahu: tuwhaina atu nga taonga o o koutou hoariri ki o kout ou tuakana.

da sagde han til dem saalunde: Drager tilbage til eders Telte med meget Gods og med saare meget Kvæg, med Sølv og med Guld og med Kobber og med Jern og med saare mange Klæder, deler Byttet fra eders Fjender med eders Brødre!

9 Na hoki ana nga tama a Reupena, me nga tama a Kara, me tetahi taanga o te iwi o Manahi, mawehe atu ana i roto i nga tama a Iharaira i Hiro, i te whenua o Kanaana, a haere ana ki te whenua o Kireara, ki te whenua i whiwhi ai ratou, i whakawhiwhia ki a ratou e te kupu a Ihowa i whakapuakina e Mohi.

Saa vendte Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme tilbage og gik fra Israels Børn fra Silo, som er i Kanaans Land, for at gaa til Gileads Land, til deres Ejendoms Land, i hvilket de havde taget Arv efter Herrens Befaling ved Mose.

10 Na, i to ratou taenga ki te takiwa i nga taha o Horano, ki tera i te whenua o Kanaana, ka hanga e nga tama a Reupena, e nga tama a Kara, e tetahi taanga o te iwi o Manahi, tetahi aata ki reira, ki te taha o Horano, he aata nui hei tiro hanga atu.

Og der de kom til Geliloth, som ligger i Kanaans Land, ved Jordanen, da byggede Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme der et Alter ved Jordanen, et Alter stort af Anseelse.

11 Na ka rongo nga tama a Iharaira e korerotia ana, Nana, kua hanga nga tama a Reupena, me nga tama a Kara, me tetahi taanga o te iwi o Manahi, i tetahi aata ki te ritenga mai o te whenua o Kanaana ki nga taha o Horano, ki te wahi i nga tama a Ihar aira.

Og Israels Børn hørte sige: Se, Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme have bygget et Alter foran i Kanaans Land, i Geliloth ved Jordan, over for Israels Børn.

12 A, no te rongonga o nga tama a Iharaira, huihui ana te whakaminenga katoa o nga tama a Iharaira ki Hiro, i mea kia haere ki te whawhai ki a ratou.

Der Israels Børn hørte det, da forsamlede sig al Israels Børns Menighed i Silo, til at drage op imod dem til Strid.

13 Na ka tonoa atu e nga tama a Iharaira a Pinehaha tama a Ereatara tohunga ki nga tama a Reupena, ki nga tama hoki a Kara, a ki tetahi taanga o te iwi o Manahi, ki te whenua o Kireara;

Saa sendte Israels Børn til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, Pinehas, Præsten Eleasars Søn,

14 Me etahi rangatira kotahi tekau hoki hei hoa mona, tatakikotahi te rangatira o ia koromatua, o ia koromatua o nga iwi katoa o Iharaira; he ariki hoki ratou, ia tangata, ia tangata, no nga whare o o ratou matua i roto i nga mano o Iharaira.

og ti Fyrster med ham, een Fyrste, hver for et Fædrenehus, af hver af Israels Stammer; og hver af dem var Øverste for deres Fædres Hus, for Israels Tusinder.

15 Na haere ana ratou ki nga tama a Reupena, ki nga tama a Kara, ki tetahi taanga hoki o te iwi o Manahi, ki te whenua o Kireara, a ka korero ki a ratou, ka mea,

Og der de kom til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, da talede de med dem og sagde:

16 Ko te korero tenei a te whakaminenga katoa a Ihowa, He aha tenei hara i mea nei koutou ki te Atua o Iharaira, i a koutou ka tahuri atu nei i tenei ra i te whai i a Ihowa, ka hanga nei i tetahi aata ma koutou, hei mahi tutu ma koutou ki a Ihowa?

Saa siger al Herrens Menighed: Hvad er denne for en Troløshed, som I have vist mod Israels Gud, i Dag at vende eder bort fra Herren, idet I bygge eder et Alter, saa at I ville i Dag være genstridige mod Herren?

17 He nohinohi rawa ianei ki a tatou te haranga ki a Peoro, kahore ano nei i horoia atu i a tatou a tae noa mai ki tenei ra, ahakoa ra i pa he mate uruta ki te whakaminenga a Ihowa,

Er Misgerningen ved Peor os for liden, fra hvilken vi ikke have renset os indtil denne Dag, og Plagen kom dog over Herrens Menighed?

18 E tahuri ke nei koutou i tenei ra i te whai i a Ihowa? Na ki te mea ka tutu koutou i tenei ra ki a Ihowa, tera ia e riri apopo ki te whakaminenga katoa o Iharaira.

Og I vende eder i Dag bort fra Herren! og det sker, om I i Dag ere genstridige imod Herren, at han herefter bliver vred paa al Israels Menighed.

19 Otiia mehemea he poke te whenua e noho nei koutou, haere ake ki te whenua e nohoia ana e Ihowa, kei reira nei e tu ana te tapenakara o Ihowa, a ka noho i waenganui i a matou: engari kaua e tutu ki a Ihowa, kaua ano hoki e tutu ki a matou, i a ko utou ka hanga nei i tetahi aata ke atu ma koutou i te aata a Ihowa, a to tatou Atua.

Men dersom eders Ejendoms Land er urent, da kommer over til Herrens Ejendoms Land, hvor Herrens Tabernakel boer, og tager Arv midt iblandt os; og værer ikke genstridige imod Herren, og værer ikke genstridige imod os, saa at I bygge eder et Alter foruden Herrens, vor Guds, Alter.

20 Kahore ianei a Akana, te tama a Tera i taka ki te hara i te mea kanga, a tau ana te riri ki runga ki te whakaminenga katoa o Iharaira? a kihai i mate ko taua tangata anake mo tona hara.

Mon ikke Akan, Seras Søn, forgreb sig saare paa det bandlyste? og der kom en Vrede over al Israels Menighed, og denne ene Mand, han var ikke den eneste, som omkom for sin Misgerning.

21 Katahi ka whakahoki nga tama a Reupena, nga tama a Kara, me tetahi taanga o te iwi o Manahi, ka mea ki nga ariki o nga mano o Iharaira,

Da svarede Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme, og de sagde til de Øverste for Israels Tusinder:

22 Ko Ihowa, ko te Atua o nga atua, ko Ihowa, ko te Atua o nga atua, e mohio ana ia, ko Iharaira hoki ka mohio ano ia; mehemea na te tutu, mehemea ranei na te hara ki a Ihowa, penei kaua matou e whakaorangia e koe i tenei ra,

Den stærke, Gud, Herren, den stærke, Gud, Herren, han ved det, og Israel skal vide det: Ej er det Genstridighed, og ej er det Overtrædelse imod Herren — saa frelse du os ikke paa denne Dag! —

23 I hanga ai e matou tetahi aata hei tahuritanga ketanga i muri i a Ihowa; mehemea ranei hei whakaekenga mo te tahunga tinana mo te whakahere ranei, hei meatanga ranei mo etahi patunga mo te pai, ma Ihowa ake ano e rapu utu;

at vi vilde bygge os et Alter, for at vende os bort fra Herren; og ej er det for at ofre Brændoffer derpaa eller Madoffer, og ej er det for at gøre Takoffer derpaa — saa hjemsøge Herren det selv! —

24 Mehemea ranei kahore i meatia e matou tenei mea i runga i te tupato, me te ata whakaaro, ka ki, Apopo ake nei ka korero mai a koutou tama ki a matou tama, ka mea, He aha ta koutou kei a Ihowa, kei te Atua o Iharaira?

men vi gjorde det af Omhyggelighed, for den Sags Skyld, at vi sagde: Eders Børn maatte ellers herefter sige til vore Børn: Hvad have I at gøre med Herren, Israels Gud?

25 Kua whakatakotoria nei hoki e Ihowa a Horano hei rohe ki waenganui o matou, o koutou, e nga tama a Reupena, e nga tama a Kara; kahore o koutou wahi i roto i a Ihowa: pena ka meinga e a koutou tama a matou tama kia mutu te wehi i a Ihowa.

Herren har jo sat Jordanen til Landemærke imellem os og imellem eder, I Rubens Børn og Gads Børn, I have ingen Del i Herren: Saa maatte eders Børn bringe vore Børn til at høre op med at frygte Herren.

26 Koia matou i mea ai, Tena, tatou ka haere, ka hanga i tetahi aata ma tatou, ehara i te mea mo nga tahunga tinana, mo nga patunga tapu ranei:

Derfor sagde vi: Lader os dog gøre dette, at bygge et Alter, ikke til Brændoffer og ej til Slagtoffer;

27 Engari kia ai tena mea hei kaiwhakaatu ki a matou, ki a koutou, ki o tatou uri hoki i muri i a tatou, kia mahi ai tatou i nga mahi a Ihowa ki tona aroaro, i a tatou tahunga tinana, i a tatou patunga tapu, i a tatou whakahere mo te pai; kei mea a koutou tama ki a matou tama a ko ake nei, Kahore o koutou wahi i roto i a Ihowa.

men det skal være et Vidne imellem os og imellem eder og imellem vore Efterkommere efter os, at vi betjene Herrens Tjeneste for hans Ansigt med vore Brændofre og med vore Slagtofre og med vore Takofre, og at eders Børn ikke herefter skulle sige til vore Børn: I have ingen Del i Herren.

28 Koia matou i mea ai, Na tenei ake, kei ta ratou meatanga pera ki a tatou, ki o tatou uri ranei, na ka mea tatou, Titiro ki te mea e rite ana ki te aata a Ihowa, i hanga e o matou matua, ehara i te mea mo nga tahunga tinana, mo nga patunga tapu r anei; engari hei kaiwhakaatu i waenganui i a matou, i a koutou.

Derfor sagde vi: Naar det sker, at de sige sligt til os eller til vore Efterkommere herefter, da ville vi sige: Ser den Lignelse af Herrens Alter, som vore Fædre gjorde ikke til Brændoffer og ikke til Slagtoffer, men til et Vidne imellem os og imellem Eder.

29 Aue, kia tutu matou ki a Ihowa! kia tahuri atu i tenei ra i muri i a Ihowa, ki te hanga i tetahi aata mo nga tahunga tinana, mo nga whakahere, mo nga patunga tapu ranei, hei mea ke atu i te aata a Ihowa, a to tatou Atua, i mua mai o tona tapenak ara!

Dette skal være langt fra os at være genstridige mod Herren og at vende os i Dag bort fra Herren, til at bygge et Alter til Brændoffer, til Madoffer og til Slagtoffer, foruden Herren vor Guds Alter, som er foran hans Tabernakel.

30 Na, i te rongonga o Pinehaha tohunga, ratou ko nga rangatira o te whakaminenga, ara ko nga upoko o nga mano o Iharaira, ki nga kupu i korerotia e nga tama a Reupena, ratou ko nga tama a Kara, ko nga tama a Manahi, ka pai ki a ratou.

Der Pinehas, Præsten, og Menighedens Fyrster og Øversterne over Israels Tusinder, som vare med ham, hørte de Ord, som Rubens Børn og Gads Børn og Manasse Børn sagde, da var det godt for deres Øjne.

31 Katahi ka mea a Pinehaha tama a Ereatara tohunga ki nga tama a Reupena ratou ko nga tama a Kara, ko nga tama a Manahi, No tenei ra matou i mohio ai, kei waenganui i a tatou a Ihowa, ina hoki kihai koutou i taka ki tenei hara ki a Ihowa: na kua w hakaora nei koutou i nga tama a Iharaira i te ringa o Ihowa.

Og Pinehas, Præsten Eleasars Søn, sagde til Rubens Børn og til Gads Børn og til Manasse Børn: I Dag kende vi, at Herren er midt iblandt os, idet I ikke have vist en saadan Troløshed imod Herren, da I have reddet Israels Børn af Herrens Haand.

32 Katahi ka hoki a Penehaha tama a Ereatara tohunga, me nga rangatira, i nga tama a Reupena ratou ko nga tama a Kara i te whenua o Kireara, ki te whenua o Kanaana, ki nga tama a Iharaira, ki te whakahoki i te korero ki a ratou.

Da drog Pinehas, Præsten Eleasars Søn, og Fyrsterne fra Rubens Børn og fra Gads Børn fra Gileads Land til Kanaans Land igen, til Israels Børn; og de bragte dem Svar igen.

33 A pai tonu te korero ki nga tama a Iharaira: na whakapai atu ana nga tama a Iharaira ki te Atua, kihai hoki ratou i mea ano kia haere ki runga ki te whawhai ki a ratou, ki te huna i te whenua e nohoia ana e nga tama a Reupena, ratou ko nga tama a Kara.

Og det Ord var godt for Israels Børns Øjne, og Israels Børn lovede Gud, og de sagde ikke, at de vilde drage op imod dem til Strid for at ødelægge det Land, som Rubens Børn og Gads Børn boede udi.

34 Na huaina iho taua aata e nga tama a Reupena, ratou ko nga tama a Kara, ko Eri: i mea hoki ratou, Hei kaiwhakaatu tena mea ki waenganui i a tatou, ko Ihowa te Atua.

Og Rubens Børn og Gads Børn gave Alteret det Navn: „det er Vidne imellem os, at Herren er Gud‟.