Hopa 4

1 Katahi a Eripata Temani ka oho, ka mea,

Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

2 Ki te anga matou ki te korero ki a koe, e pouri ranei koe? otira e taea e wai te pehi te kupu?

Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?

3 Nana, he tokomaha i whakaakona e koe: nau hoki i whakakaha nga ringa kahakore.

Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;

4 Ara ana i au kupu te tangata e hinga ana; nau hoki i kaha ai nga turi kua piko.

dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;

5 Inaianei kua tae mai ki a koe, a e hemo ana koe: e pa ana ki a koe, ohorere ana koe.

men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!

6 He taka ianei kei tou wehi ki te Atua he okiokinga whakaaro mou? Kei te tapatahi o ou huarahi he tumanakohanga mou?

Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?

7 Maharatia ra, ko wai o nga tangata harakore i huna? I ngaro ranei ki hea te hunga tika?

Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?

8 Ko taku hoki tenei i kite ai, ko te hunga e parau ana i te he, e rua ana i te raruraru, ko ia ra ano ta ratou e kokoti ai.

Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:

9 Huna ana ratou e te ha o te Atua, moti iho ratou i te hau o tona riri.

De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.

10 Ko te hamama o te raiona, ko te reo o te raiona tutu, ko nga niho o nga kuao raiona, whati ana.

Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;

11 Ngaro ana te raiona katua i te kore kai, a marara noa atu nga kuao a te raiona.

Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.

12 Na i kawea pukutia mai he korero ki ahau, a kapohia ana e toku taringa he komuhumuhu.

Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf

13 I nga whakaaroaronga, no nga kite o te po, i te mea ka au iho te moe a te tangata,

i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;

14 Ka pa te wehi ki ahau, me te ihiihi, a wiri ana oku wheua katoa.

da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;

15 Na ka tika atu he wairua i toku aroaro, tutu ana nga huruhuru o toku kikokiko.

og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;

16 Tu ana ia, otiia kihai ahau i mohio ki tona mata; he ahua te mea i toku aroaro: tu puku ana; na ka rongo ahau i te reo e ki ana,

den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:

17 He nui atu ranei te tika o te tangata i to te Atua? He nui atu ranei i to tona Kaihanga to ma o te tangata?

Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?

18 Nana, kahore rawa ia e whakawhirinaki ki ana pononga; a ki tana, he he kei ana anahera.

Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,

19 Tera atu to te hunga e noho ana i roto i nga whare uku, he puehu to ratou turanga; mongamonga kau ratou i te aroaro o te purehurehu.

endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;

20 I waenganui o te ata, o te ahiahi, ka whakangaromia ratou; huna ana ratou ake tonu atu, te ai tetahi hei whakaaro atu.

fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.

21 Kahore ranei to ratou taura here teneti i motuhia i roto i a ratou? Mate ana ratou, kahore hoki he matauranga.

Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.