Hopa 35

1 I korero ano a Erihu, i mea,

Og Elihu svarede fremdeles og sagde:

2 Ki tou whakaaro he tika tenei mau, e mea ana ranei koe, Nui atu toku tika i to te Atua?

Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud —

3 I mea ai koe, He aha te rawa ki a koe? a, He aha te painga ki ahau, hira ake i te painga me i hara ahau?

at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?

4 Maku e whakahoki he kupu ki a koe, ki a koutou ko ou hoa.

Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:

5 Kia matatau atu tau titiro ki nga rangi; matakitakina atu hoki nga kapua e tiketike ake na i a koe.

Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.

6 Mehemea kua hara koe, ka ahatia ia e tau mahi? A ki te whakanuia au mahi tutu, e aha ana ranei koe ki a ia?

Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?

7 Ki te mea he tika tou, ko te aha e hoatu ana e koe ki a ia? Ko te aha ranei a tou ringa e riro ana i a ia?

Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?

8 Ka mamae pea tetahi tangata pena i a koe na i tou kino; ka whai painga pea ki tetahi tama a te tangata tou tika.

Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.

9 He maha no nga tukinotanga i tangi ai ratou; na te ringaringa o te hunga nui i aue ai ratou kia awhinatia.

Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.

10 Kahore ia tetahi e mea ana, Kei hea toku Kaihanga, te Atua, e homai nei i nga waiata i te po?

Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;

11 E nui atu nei tana whakaako ki a tatou i tana ki nga kararehe o te whenua, nana hoki i nui ai o tatou mahara i o nga manu o te rangi?

som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?

12 Karanga ana ratou i reira, heoi kahore he kupu e whakahokia mai, he mea na te whakapehapeha o te hunga kino.

Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.

13 He pono e kore te tekateka noa e whakarangona mai e te Atua, e kore ano hoki e tirohia mai e te Kaha Rawa.

Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.

14 Ka iti rawa iho ki te mea koe, kahore koe e kite i a ia, kei tona aroaro te whakarite whakawa; na ka tatari koe ki a ia!

Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!

15 Na, kihai nei ia i tae mai i runga i tona riri, kihai ano hoki i aro nui mai ki te whakamanamana;

Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:

16 Koia i puaki ai te mangai o Hopa, he mea horihori kau nei; kahore he matauranga o nga kupu e whakamahatia nei e ia.

Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.