< Hopa 35 >
1 I korero ano a Erihu, i mea,
Og Elihu svarede fremdeles og sagde:
2 Ki tou whakaaro he tika tenei mau, e mea ana ranei koe, Nui atu toku tika i to te Atua?
Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud —
3 I mea ai koe, He aha te rawa ki a koe? a, He aha te painga ki ahau, hira ake i te painga me i hara ahau?
at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?
4 Maku e whakahoki he kupu ki a koe, ki a koutou ko ou hoa.
Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:
5 Kia matatau atu tau titiro ki nga rangi; matakitakina atu hoki nga kapua e tiketike ake na i a koe.
Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.
6 Mehemea kua hara koe, ka ahatia ia e tau mahi? A ki te whakanuia au mahi tutu, e aha ana ranei koe ki a ia?
Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?
7 Ki te mea he tika tou, ko te aha e hoatu ana e koe ki a ia? Ko te aha ranei a tou ringa e riro ana i a ia?
Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?
8 Ka mamae pea tetahi tangata pena i a koe na i tou kino; ka whai painga pea ki tetahi tama a te tangata tou tika.
Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.
9 He maha no nga tukinotanga i tangi ai ratou; na te ringaringa o te hunga nui i aue ai ratou kia awhinatia.
Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.
10 Kahore ia tetahi e mea ana, Kei hea toku Kaihanga, te Atua, e homai nei i nga waiata i te po?
Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;
11 E nui atu nei tana whakaako ki a tatou i tana ki nga kararehe o te whenua, nana hoki i nui ai o tatou mahara i o nga manu o te rangi?
som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?
12 Karanga ana ratou i reira, heoi kahore he kupu e whakahokia mai, he mea na te whakapehapeha o te hunga kino.
Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.
13 He pono e kore te tekateka noa e whakarangona mai e te Atua, e kore ano hoki e tirohia mai e te Kaha Rawa.
Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.
14 Ka iti rawa iho ki te mea koe, kahore koe e kite i a ia, kei tona aroaro te whakarite whakawa; na ka tatari koe ki a ia!
Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!
15 Na, kihai nei ia i tae mai i runga i tona riri, kihai ano hoki i aro nui mai ki te whakamanamana;
Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:
16 Koia i puaki ai te mangai o Hopa, he mea horihori kau nei; kahore he matauranga o nga kupu e whakamahatia nei e ia.
Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.