Hopa 29
1 A i korero tonu a Hopa i tana pepeha, i mea,
Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
2 Aue, me i rite ki nga marama o mua, ki nga ra i tiaki ai te Atua i ahau!
Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,
3 I tiaho mai ai tana rama ki toku matenga, a na tana whakamarama i haere ai ahau i te pouri:
da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;
4 Me i pera ano me ahau i nga ra o toku taiohitanga, i te mea nei kei runga to te Atua whakaaro puku i toku teneti;
som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;
5 I te mea e noho ana ano te Kaha Rawa i ahau, a kei tetahi taha oku aku tamariki, kei tetahi taha;
da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;
6 I horoia ai oku takahanga ki te pata, a rere mai ana nga awa hinu ki ahau i roto i te kohatu!
da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;
7 I toku haerenga atu ki te kuwaha ki te pa, a whakapai ana i te nohoanga moku i te waharoa,
da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.
8 Ka kite nga taitamariki i ahau, a piri ana ratou: whakatika ana nga koroheke, tu ana ki runga;
De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.
9 Mutu pu te korero a nga tino tangata, kua kopania te ringa ki o ratou mangai;
De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.
10 Ngaro ana te reo o nga rangatira, piri ana o ratou arero ki o ratou ngao.
Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.
11 No te rongonga hoki o te taringa i ahau manaaki ana i ahau; te kitenga o te kanohi i ahau, whakaae mai ana ki aku mahi:
Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.
12 No te mea naku i whakaora te rawakore i a ia e karanga ana, te pani me te tangata hoki kahore nei ona kaiawhina.
Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.
13 I tau ki runga ki ahau te manaaki a te tangata e tata ana ki te whakangaromanga; harakoa ana i ahau te ngakau o te pouaru.
Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.
14 I kakahuria e ahau te tika, a ko tera toku kakahu: e rite ana taku whakarite whakawa he koroka, he karauna.
Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.
15 He kanohi ahau ki te matapo, he waewae ki te kopa.
Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.
16 He matua ahau ki nga rawakore: a i ata rapua e ahau te tikanga o te totohe a te tangata kihai nei ahau i mohio.
Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.
17 Wawahia ana e ahau nga kauae o te tangata kino, a takiritia mai ana e ahau tana mea pahua i roto i ona niho.
Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.
18 Katahi ahau ka mea, Tera ahau e mate i roto i toku ohanga; ka whakanuia oku ra kia rite ki te onepu te maha:
Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.
19 Ko toku pakiaka tautoro tonu ki nga wai, a i te po tau ana te tomairangi ki runga ki toku peka:
Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.
20 Ko toku kororia hou tonu i roto i ahau, a hoki ake ana te kaha o taku kopere i toku ringa.
Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.
21 I whakarongo mai nga tangata ki ahau, i tatari, whakarongo puku ana ratou i ahau e whakatakoto whakaaro ana.
De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.
22 I muri i aku kupu kore ake ratou i korero ano; maturuturu iho ana aku kupu ki runga ki a ratou.
Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;
23 I taria mai ahau e ratou ano ko te ua; hamama mai ana o ratou mangai ano e tatari ana ki te ua o muri.
de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.
24 Ka kata ahau ki a ratou, kihai i whakaponohia e ratou; kihai hoki ratou i whakataka i te marama o toku mata.
Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.
25 Naku to ratou ara i whiriwhiri, a noho ana ahau hei rangatira, noho ana hoki ahau ano he kingi i roto i te ope; i rite ahau ki te kaiwhakamarie o te hunga e tangi ana.
Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.
