Hopa 28
1 He rua hoki to te hiriwa e puta mai ai, he wahi ano to te koura e whakarewaina ai.
Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
2 He mea tango mai te rino no roto i te whenua; no te kamaka te parahi, he mea whakarewa.
Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
3 E whakatakotoria ana e te tangata he mutunga mai mo te pouri, e rapua ana e ia ki te tino tutukitanga atu nga kohatu o te pouri, o te atarangi o te mate.
Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
4 E pakaruhia mai ana e ia he rua i ko ake o nga nohoanga tangata; kua wareware ratou i te waewae e haere ana; he tawhiti i te tangata to ratou tarenga, e piu atu ana, e piu ana mai.
Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
5 Ko te whenua, e puta mai ana he taro i roto i a ia: a e hurihia ake ana a raro iho ano he ahi.
Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
6 Hei wahi mo nga hapira ona kohatu, he puehu koura ano tona.
Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
7 He ara tena kahore i mohiotia e te manu, kiano i kitea e te kanohi o te whatura.
Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
8 Kahore nga kirehe whakahi kia takahi i taua ara kahore hoki a reira kia haerea e te raiona tutu.
De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
9 E pa atu ana tona ringa ki te kiripaka; hurihia ake e ia nga take o nga maunga.
Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
10 E tapahia ana e ia he awa i roto i nga kamaka, a e kite ana tona kanohi i nga mea utu nui katoa.
Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
11 E herea ana e ia nga awa kei maturuturu; e whakaputa mai ana hoki i nga mea ngaro ki te marama.
Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
12 E kitea ia ki hea te whakaaro nui? kei hea hoki te wahi o te mohio?
Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
13 E kore te tangata e mohio ki tona utu, e kore ano taua hanga e kitea ki te whenua o te ora.
Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
14 E ki ake ana te rire, Kahore i ahau; e ki mai ana hoki te moana, Kahore i ahau.
Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
15 E kore e hokona ki te koura, e kore ano hoki e taea te pauna te hiriwa hei utu mona.
Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
16 E kore e taea te whakarite ki te koura o Opira, ki te onika utu nui, ki te hapira.
Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
17 E kore e rite te koura, te kohatu piata ki a ia: e kore e hokona ki nga oko koura parakore.
Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
18 E kore e whakahuatia te kaoa, nga peara ranei; hira ake hoki te utu o te whakaaro nui i to te rupi.
Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
19 E kore te topaha o Etiopia e rite ki a ia, e kore e tau te koura parakore hei utu.
Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
20 Ka haere mai ra i hea te whakaaro nui? Kei hea te wahi o te matau?
Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
21 He mea huna atu na hoki i nga kanohi o nga mea ora katoa, ngaro rawa i nga manu o te rangi.
Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
22 E ki ake ana te whakangaromanga raua ko te mate, i hakiri o maua taringa ki tona rongo.
Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
23 E mohio ana te Atua ki tona ara, kua kite ano ia i tona wahi.
Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
24 E titiro ana hoki ia ki nga pito o te whenua, e kite ana ia i nga mea i raro i te rangi, a puta noa;
Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
25 E mea ana i te whakataimaha mo te hau; ae, e mehua ana ia i nga wai ki te mehua.
Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
26 I a ia e whakatakoto ana i te tikanga mo te ua, i te huarahi mo te uira o te whatitiri,
der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
27 Ka kitea e ia i reira, a whakapuakina mai ana; i whakaukia e ia, a ata rapua ana e ia.
da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
28 A ka mea ia ki te tangata, Na, ko te wehi ki te Ariki, ko te whakaaro nui tena; a ko te mawehe atu i te kino, koia te matauranga.
Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
