< Hopa 27 >

1 Na i korero tonu ano a Hopa i tana pepeha; i mea,
Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 E ora ana te Atua, nana nei i whakakahore toku tika; te Kaha Rawa, nana nei i whakakawa toku wairua;
Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
3 Kei te toitu tonu hoki toku ora i roto i ahau, a kei roto i oku pongaponga te wairua o te Atua;
Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,
4 He pono, e kore oku ngutu e korero kino, e kore te hianga e puaki i toku arero.
skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
5 Aue kia whakatikaia ta koutou e ahau! E kore e whakarerea e ahau toku ngakau tapatahi, a mate noa.
Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.
6 Ka mau taku pupuri ki toku tika, e kore e tukua atu e ahau: e kore toku ngakau e whakahe ki ahau i ahau ano e ora nei.
Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
7 Ko toku hoariri, kia rite ia ki te tangata kino; ko te tangata e whakatika mai ana ki ahau, kia rite ia ki te tangata hara.
Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
8 He aha oti ta te whakaponokore e tumanako ai, ahakoa whiwhi ia i te rawa, ki te mea ka tangohia atu tona wairua e te Atua?
Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
9 E rongo ranei te Atua ki tana tangi ina pa te he ki a ia?
Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?
10 E ahuareka ranei ia ki te Kaha Rawa, e karanga ranei ki te Atua i nga wa katoa?
Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?
11 Ka whakaakona koutou e ahau ki te ringa o te Atua; e kore e huna e ahau nga mea e takoto mai nei i te Kaha Rawa.
Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
12 Nana, kua kite koutou katoa; a na te aha koutou i wairangi rawa ai?
se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?
13 Ko ta te Atua wahi tenei ma te tangata kino, ko te mea e whakarerea iho ma nga kaitukino, ko ta te Kaha Rawa e riro i a ratou.
Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:
14 Ki te mea ka tokomaha ana tamariki, hei mea ma te hoari; e kore ano hoki ona uri e makona i te taro.
Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
15 Ko ona morehu ka tanumia ki te mate; e kore ano hoki ana pouaru e tangi.
de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
16 Ahakoa amene ia i te hiriwa ano he puehu, a pae tonu te kakahu mona ano he paru;
Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —
17 E pae ano i a ia, otiia ka kakahuria e te tangata tika, ka wehewehea hoki te hiriwa e te harakore.
han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
18 Ka rite tana hanga i tona whare ki ta te purehurehu; tona rite kei te whare tihokahoka e hanga ana e te kaitiaki.
han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
19 Ka takoto ia, he tangata taonga, otiia e kore e kohia ki te urupa; ko te tirohanga ake a ona kanohi, na kua kahore noa iho ia.
han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;
20 Rite tonu ki te wai nga whakawehi e mau ai ia; tahaetia ana ia e te paroro i te po.
Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
21 Ka kahakina atu ia e te marangai, a riro ana ia; ka aia atu ano ia i tona wahi.
løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
22 Ka aki mai hoki te Atua ki a ia, e kore ano ia e tohungia; mea noa ia kia rere mai i roto i tona ringa.
Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;
23 Ka papaki te tangata i o ratou ringa ki a ia, a ka whakahi, ka a atu i a ia i tona wahi.
man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!

< Hopa 27 >