Hopa 26
1 Ano ra ko Hopa; i mea ia.
Da svarede Job og sagde:
2 He hapai pehea tau i te kahakore? He whakaora pehea tau i te ringa ngoikore?
Hvad har du hjulpet den, som ingen Kraft havde? frelste du den Arm, som ingen Styrke havde?
3 Ka tae tau whakatakoto whakaaro ma te whakaarokore! Te nui o tau whakaatu tikanga!
Hvorledes raadede du den, som ingen Visdom havde, og kundgjorde Indsigt til Overflod?
4 I puaki ki a wai au kupu? No wai te wairua i puta mai ra i a koe?
For hvem har du kundgjort Tale, og hvis Aande talte ud af dig?
5 E wiri ana nga tupapaku i raro i te wai, me nga mea ano e noho ana i reira.
Dødningerne bæve neden under Vandene og deres Beboere.
Dødsriget ligger blottet for ham, og Afgrunden har intet Skjul. (Sheol h7585)
7 E horahia atu ana e ia te raki ki runga ki te wahi takoto kau, whakairihia ana e ia te whenua ki runga ki te kahore noa iho.
Han udbreder Norden over det øde, han hænger Jorden paa intet.
8 E takaia ana e ia nga wai ki roto ki ana kapua matotoru; a kahore te kapua e pakaru i raro i a ratou.
Han binder Vandet sammen i sine Skyer, dog brister Skydækket ikke under dem.
9 E kaiponuhia ana e ia a mua o tona torona, horahia ana e ia tana kapua ki runga.
Han lukker for sin Trone, han udbreder sin Sky over den.
10 He mea karapoti nana nga wai, rohe rawa, a tae noa ki te mutunga mai o te marama me te pouri.
Han har draget en Grænse oven over Vandene indtil der, hvor Lyset ender i Mørke.
11 Wiri ana nga pou o te rangi, miharo ana ki tana whakatupehupehu.
Himmelens Piller skælve og forfærdes for hans Trusel.
12 Ko tona kaha hei whakakorikori i te moana, maru ana te whakakake i tona matauranga.
Ved sin Kraft oprører han Havet, og med sin Forstand bryder han dets Hovmod.
13 Na tona wairua i whakapaipai nga rangi; na tona ringa i wero te nakahi tere.
Ved hans Aande blive Himlene dejlige; hans Haand gennemborer den flygtende Slange.
14 Na, he pito enei no ona ara; ano te iti o te wahi ona e rangona ana! Ko te whatitiri ia o tona kaha, ko wai ka matau?
Se, disse ere de yderste Grænser af hans Veje, og hvor svag er Lyden af det Ord, som vi have hørt deraf? Men hans Vældes Torden — hvo forstaar den!
