Hopa 21
1 Ano ra ko Hopa; i mea ia,
Så tog Job til Orde og svarede:
2 Ata whakarongo mai ki taku kupu, a hei tenei he kupu whakamarie mai ma koutou.
"Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
3 Tukua ahau, a ka korero hoki ahau; a ka mutu aku korero, haere tonu ta koutou tawai.
Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
4 Ahau nei, ki te tangata koia taku amuamu? A he aha ahau te manawanui ai?
Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
5 Titiro mai ki ahau, miharo ai; kopania atu te ringa ki te mangai.
Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
6 Mahara kau ahau, ka wehi, mau pu te wehi o oku kikokiko.
Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
7 He aha te hunga kino i ora ai, i koroheke ai, ae, i marohirohi ai to ratou kaha?
De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
8 Pumau tonu o ratou uri ki to ratou taha ki to ratou aroaro, a ko a ratou whanau kei ta ratou tirohanga atu.
Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
9 O ratou whare kei runga i te rangimarie, kahore he wehi, kahore hoki a te Atua patu ki a ratou.
deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
10 E kaha ana tana puru ki te ekeeke, kahore hoki e he; ka whanau tana kau, kahore hoki he whakatahe.
ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
11 E tukua mai ana e ratou a ratou kohungahunga ano he kahui hipi, e pekepeke ana a ratou tamariki.
de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
12 He hunga hapai ratou i te timipera, i te hapa, e koa ana ki te tangi o te okana.
de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget, (Sheol h7585)
14 Koia ratou i mea ai ki te Atua, Mawehe atu i a matou; kahore hoki o matou hiahia kia matau ki ou ara.
skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
15 He aha ra te Runga Rawa e mahi ai matou ki a ia? He aha hoki te rawa ki a matou ki te inoi ki a ia?
Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
16 Nana, kahore he pai mo ratou i o ratou ringa ake: matara atu i ahau te whakaaro o te hunga kino.
Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
17 Pehea te maha o nga matenga o te rama a te hunga kino? O nga panga mai ano hoki o to ratou aitua ki a ratou? O te tuwhanga mai a te Atua i nga mamae i a ia e riri ana?
Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
18 E rite ai ratou ki te kakau witi i mua i te hau, ki te papapa e kahakina atu ana e te paroro?
så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
19 E mea ana koutou, E rongoatia ana e te Atua tona kino hei mea mo ana tamariki. Mana e utu tera ki a ia tonu, kia mohio ai ia.
Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
20 Tukua kia kite ona ake kanohi i tona hunanga, a tukua ia kia inu i te riri o te Kaha Rawa.
lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
21 He aha hoki tana manako ki tona whare i muri i a ia? ka poroa hoki ona marama i waenga?
Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
22 E whakaako ianei tetahi i te Atua ki te matauranga? Ko te kaiwhakawa hoki ia mo te hunga whakakake.
Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
23 Tenei tangata, mate iho ia, pakari rawa ano hoki ona kaha, ata takoto ana ana mea katoa, kahore hoki he raruraru.
En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
24 Ki tonu ona u i te waiu, a e makuku ana ona wheua i te hinu.
hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
25 Mate iho hoki tera tangata, kawa tonu tona wairua, kahore hoki he pai hei kai mana.
med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
26 Ka takoto ngatahi raua ki te puehu, a ko te iro hei hipoki mo raua.
de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
27 Nana, e mohio ana ahau ki o koutou whakaaro, ki ta koutou ngarahu nanakia ano hoki moku.
Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
28 E ki ana hoki koutou, Kei hea te whare o te rangatira? Kei hea hoki te teneti i noho ai te hunga kino?
når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
29 Kahore ianei koutou i ui ki te hunga e haere atu ana i te ara? Kahore ranei koutou i mohio ki a ratou tohu?
Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
30 Kei te rongoa nei hoki te tangata kono mo te ra o te whakangaro; ka whakaputaina ratou i te ra o te riri.
Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
31 Ko wai e whakaatu i tona ara ki tona aroaro? Ko wai hoki hei hoatu i te utu mo tana mahi ki a ia?
Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
32 Heoi ka kawea ia ki te urupa; kei te puranga he wahi mona.
Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
33 Ka reka ki a ia nga pokuru o te awaawa, ka whai mai ano hoki nga tangata katoa i a ia; e kore nei hoki e taea te tatau te hunga i mua i a ia.
i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
34 He pehea ra ta koutou whakamarie tinihanga i ahau, e toe na hoki te he i roto i a koutou kupu e whakahoki mai na?
Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!
