Hopa 20
1 Katahi ka whakautua e Topara Naamati; i mea ia,
Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
2 Na kona oku whakaaro i whakahoki kupu ake ai i roto i ahau; na reira ano ahau i hohoro ai.
Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.
3 Kua rongo ahau i te whakahe moku, e pa ai te whakama ki ahau, a na te wairua o toku ngakau mahara te kupu whakahoki ki ahau.
Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.
4 Kahore ranei koe i mohio ki tenei i mua noa atu, i te wa ra ano i whakanohoia ai te tangata ki runga ki te whenua;
Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:
5 He poto te wa e whakamanamana ai te tangata kino, a ko te hari o te tangata atuakore he wheriko kau?
At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?
6 Ahakoa eke noa tona nui ki nga rangi, a pa atu tona mahunga ki nga kapua;
Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,
7 Ka memeha atu ano ia a ake ake, ka pera ano me tona paru: ko te hunga kua kite i a ia, ka mea, Kei hea ia?
saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han?
8 Ka rere atu ia ano he moemoea, e kore ano hoki e kitea: ae ka aia atu ia, ano he rekanga kanohi no te po.
Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten.
9 Ko te kanohi i kite i a ia e kore e kite ano; a heoi ano tirohanga a tona wahi ki a ia.
Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.
10 E whakamanawareka ana tamariki i nga rawakore, ma ona ringa ano e whakahoki ona rawa.
Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.
11 E ki ana ona wheua i te tamarikitanga; engari ka takoto tahi me ia i roto i te puehu.
Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham.
12 Ahakoa reka te kino i roto i tona mangai, ahakoa huna e ia i raro i tona arero;
Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge,
13 Ahakoa manawapatia noatia e ia, a kahore e mahue i a ia, heoi pupuri tonu i roto i tona mangai;
vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane:
14 Otira ka puta ke tana kai i roto i ona whekau, ko te au o nga ahipi i roto i a ia.
Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham.
15 I horomia e ia te taonga, ka ruakina mai ano e ia; ma te Atua e akiri mai i roto i tona kopu.
Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug.
16 Ka ngotea e ia te huware whakamate o nga ahipi; ka mate ano ia i te arero o te waipera.
Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham.
17 E kore ia e kite i nga awa, i nga wai rere o te honi, o te pata.
Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk.
18 Ko tana i uaua ai ka whakahokia e ia, e kore ano e horomia; ko tana utu ka rite ki ona taonga; e kore ano e koa ki reira.
Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig.
19 Nana hoki i tukino nga rawakore, whakarerea iho; murua ana e ia he whare, a e kore e hanga ano e ia.
Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.
20 I te mea kahore ia i kite i te tatutanga i roto i a ia, e kore ano etahi o nga mea e matea nuitia ana e ia e mau ki a ia.
Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
21 Kahore tetahi mea i toe i kore te horomia e ia; no reira e kore tetahi mea pai ona e mau tonu.
Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig.
22 I a ia e whiwhi nui nei i te rawa, e rawakore ano ia; ka tae mai ki a ia nga ringa katoa o te hunga kei roto i te mata.
Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham.
23 I a ia ka mea ki te whakaki i tona kopu, ka maka mai e te Atua te kaha o tona riri ki runga ki a ia, a ka ringihia iho ki a ia, i a ia ano e kai ana.
For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham!
24 Ka rere atu ia i te patu rino, ka tu ia i te kopere parahi, puta pu.
Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.
25 E unuhia ana, kua puta mai i roto i te tinana, ina, puta mai ana te mata wheriko i roto i tona au: kua tau nga wehi ki a ia.
Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham.
26 Ko te pouri katoa kei te takoto mai mo ana taonga: ka kainga ia e te ahi, kihai i puhia e te tangata; ma reira e pau ai te toenga i roto i tona teneti.
Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt.
27 Ka whakakitea mai tona he e nga rangi ka whakatika mai ano te whenua ki a ia.
Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham.
28 Ko nga hua o tona whare ka riro: ka rere, ano he wai, ona mea i te ra e riri ai ia.
Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag.
29 Ko ta te Atua wahi tenei ma te tangata kino, ko te taonga tupu i kiia e te Atua mona.
Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.
