Hopa 18

1 Ano ra ko Pirirara Huhi; i mea ia,

Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

2 Kia pehea te roa o ta koutou whakatakoto mahanga mo nga kupu? Kia whai mahara mai, muri iho ka korero matou.

"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

3 He aha matou i kiia ai he kararehe, i waiho ai hei mea poke ki ta koutou titiro mai?

Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?

4 Haea iho koe e koe ano, i a koe e riri ana. Mau koia ka mahue ai te whenua, ka nekehia ai te toka i tona wahi?

Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

5 E pirau ano hoki te rama a te hunga kino, a e kore te mura o tana ahi e marama.

Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

6 Ka pouri te marama i roto i tona teneti, ka pirau ano hoki tana rama i runga i a ia.

Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;

7 Ka whakakikitia nga takahanga o tona kaha, ka kokiritia iho ano ia ki raro e tona whakaaro ake.

hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;

8 No te mea ka maka ia e ona waewae ake ki te kupenga, ka haere hoki ia i runga i te reti.

thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,

9 Ka mau tona rekereke i te tawhiti, a ka hopukia ia e te mahanga.

Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

10 Kei te huna ki te whenua te aho mona, te rore hoki mona ki te huarahi.

Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;

11 He whakamataku i nga taha katoa hei mea i a ia kia wehi, hei aruaru hoki i a ia i ona hikitanga rekereke.

Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

12 Ko tona kaha ka hemo i te kai, a kei te whanga tonu te aitua ki tona tatunga.

Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:

13 Ka pau i tera nga wahi o tona tinana, ae, ka pau ona wahi i te matamua o te mate.

Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;

14 Ka hutia atu ia i roto i tona teneti, i whakamanawa ai ia, a ka kawea atu ia ki te kingi o nga whakamataku.

han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

15 Na ka noho ki tona teneti te mea ehara nei i a ia: a ka ruia iho te whanariki ki runga ki tona kainga.

i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;

16 Ka maroke ake ona pakiaka i raro, a i runga ka tapahia atu tona manga.

nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

17 Ka ngaro atu te maharatanga ki a ia i runga i te whenua; e kore ano ia e whai ingoa i te huanui.

hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;

18 Ka peia atu ano ia i roto i te marama ki te pouri, ka atiatia atu hoki i te ao.

man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

19 E kore ia e whai tama, e whai tama ranei a te tama, i roto i tona iwi, he morehu ranei i te wahi i noho ai ia.

i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;

20 Miharo ana ki tona ra te hunga i muri i a ia, pera i te hunga i haere ra i mua, mau ana to ratou wehi.

de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.

21 He pono ko nga nohoanga enei o te tangata kino, ko te wahi hoki tenei o te tangata kahore e mohio ki te Atua.

Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!