Hopa 11

1 Ano ra ko Topara Naamati; i mea ia,

Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:

2 Kaua ranei hei whakautua te tini o nga kupu? A e whakatikaia ranei te tangata ngutu hohoro?

Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?

3 Ma au kupu whakapehapeha ranei e nohopuku ai nga tangata? A, ina tawai koe, kaua ranei he tangata e mea i a koe kia whakama?

Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?

4 E mea ana hoki koe, He tino tika taku whakaako, a he ma ahau ki ou kanohi.

Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.

5 Aue, me i korero te Atua, me i puaki mai ona ngutu ki te whakahe i a koe!

Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!

6 Me i whakaaturia mai e ia ki a koe nga mea ngaro o te matauranga, te huhua o nga ara o tana mahi! Na kia matau koe, he iti iho i ou he ta te Atua e tango nei i a koe.

og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.

7 Ina whakatakina e koe, e kitea ranei e koe te Atua? E tino kitea rawatia ranei e koe te Kaha Rawa?

Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?

8 Kei te rangi te tiketike; ka pehea koe? Hohonu iho i te reinga; ko te aha e mohiotia e koe? (Sheol h7585)

Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)

9 Ko tona takoto, roa atu i te whenua, whanui atu i te moana.

Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.

10 Ki te mea ka haukotia e ia, ka herehera ranei, ka whakawakia ranei, ma wai ia e arai?

Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?

11 E mohio ana hoki ia ki nga tangata teka noa; a e kite ana ia i te he, ahakoa e kore e whakaaroa e ia.

Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?

12 Otiia ko te mea whakaarokore nei, ko te tangata kahore rawa ona hinengaro, ae ra, to te tangata rite i tona whanautanga kei te kuao kaihe mohoao.

Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.

13 Ki te whakatikaia e koe tou ngakau, a ka wherahia ou ringa ki a ia;

Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,

14 Ki te mea he he kei tou ringa, whakamataratia atu, kaua hoki te kino e noho ki ou tapenakara;

dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,

15 He pono ko reira ara ai tou mata, te ai he ira; ae, ka u hoki koe, te ai he wehi:

da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.

16 Tera hoki koe e wareware ki tou mauiui; a e maharatia e koe ano ko nga wai kua rere atu.

Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.

17 A ko tou ora tera e marama ke atu i to te poutumarotanga o ate ra; a ahakoa e pouri ano, ka rite ki te ata.

Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.

18 Ka tatu ou whakaaro, no te mea ka whai tumanakohanga atu; ae, ka rapu koe i tetahi taha ou, i tetahi taha, a ka takoto marire koe.

Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.

19 E takoto iho ano koe, te ai he kaiwhakawehi; he tokomaha ano hoki e whai kia paingia e koe.

Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.

20 Ka poko ia nga kanohi o te hunga kino, kore ake he rerenga mo ratou; ko ta ratou e tumanako atu ai ko te hemonga.

Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.