Heremaia 50

1 Ko te kupu i korerotia e Ihowa mo Papurona, mo te whenua o nga Karari, i puaki i a Heremaia poropiti.

Det Ord, som Herren talte imod Babel, imod Kaldæernes Land, ved Profeten Jeremias.

2 Kauwhautia i roto i nga tauiwi, panuitia, a ka whakaara he kara; panuitia atu, kaua e huna: mea atu, Kua horo a Papurona, kua whakama a Pere, kua pororaru a Meroraka; kua whakama ana whakapakoko, kua wehi ana whakaahua.

Kundgører det iblandt Folkene, og lader det høres, og opløfter Banner, lader det høres, dølger det ej! siger: Babel er indtaget, Bel er beskæmmet, Merodak er knust, dens Billeder ere beskæmmede, dens Afguder ere knuste.

3 No te mea kei te haere mai he iwi ki a ia i te raki, mana e ururua ai tona whenua, e kore ano tetahi e noho ki reira: kua rere ratou, kua heke, te tangata, te kararehe.

Thi et Folk fra Norden er draget op imod den, dette skal gøre dens Lande øde, og der skal ikke være nogen, som bor deri; baade Mennesker og Kvæg ere blevne flygtige, ere dragne bort.

4 I aua ra, i taua wa hoki, e ai ta Ihowa, ka haere mai nga tama a Iharaira, ratou tahi ko nga tama a Hura; ka haere ratou me te tangi haere, a ka rapu i a Ihowa, i to ratou Atua.

I de Dage og paa den Tid, siger Herren, skulle Israels Børn komme, de og Judas Børn med hverandre; de skulle gaa frem med Graad og søge Herren deres Gud.

5 Tera ratou e ui mo Hiona, me te anga ano o ratou kanohi ki reira, me te ki, Haere mai koutou, ka hono i a koutou ki a Ihowa, i runga i te kawenata mau tonu, e kore e wareware.

De skulle spørge efter Zion, ad Vejen did ere deres Ansigter vendte: Kommer og slutter eder til Herren med en evig Pagt, som ikke skal glemmes.

6 Ko taku iwi he hipi ngaro: na o ratou hepara ratou i kotiti ke ai, na ratou hoki ratou i tahuri ke ai i runga i nga maunga: kua haere atu ratou i te maunga ki te pukepuke, kua wareware ki to ratou takotoranga.

Mit Folk var fortabte Faar, deres Hyrder havde forført dem, de havde drevet dem bort til Bjergene; de droge fra Bjerge til Høje, de glemte, hvor de havde haft Leje.

7 Kua kainga ratou e he hunga katoa i kite i a ratou: a kua mea o ratou hoariri, Kahore o tatou he, kua hara nei hoki ratou ki a Ihowa, ki te nohoanga o te tika, ara ki a Ihowa, ki ta o ratou matua i tumanako ai.

Alle de, som fandt dem, aade dem op, og deres Fjender sagde: Vi have ingen Skyld; fordi de have syndet imod Herren, Retfærdigheds Bolig, ja, imod Herren, deres Fædres Forhaabning.

8 Rere atu i roto i Papurona, heke atu i te whenua o nga Karari, a kia rite ki nga koati toa i mua i nga kahui.

Flyr midt ud af Babel, og drager ud af Kaldæernes Land, og værer som Bukke foran en Hjord!

9 No te mea, nana, ka whakaarahia e ahau, ka whakaekea hoki ki Papurona he huihuinga o nga iwi nunui no te whenua ki te raki: a ka takoto o ratou matua hei whawhai ki a ia; ka horo ia i reira: ka rite a ratou pere ki a te marohirohi mohio; e kore t etahi e hoki kau mai.

Thi se, jeg opvækker og fører op imod Babel en Samling af store Folkeslag fra Nordenland, og de skulle ruste sig imod den; ved dem skal den indtages; deres Pile ere som en forstandig Helt, der ikke vender tilbage med uforrettet Sag.

10 A ka pahuatia a Karari: ka tatu nga ngakau o te hunga katoa e pahua ana i a ia, e ai ta Ihowa.

Og Kaldæa skal blive til Rov; alle, som der tage Rov, skulle mættes, siger Herren.

11 No te mea e koa ana koutou, no te mea e whakamanamana ana koutou, e te hunga e pahua nei i toku kainga tupu, no te mea e takarokaro ana koutou, pera i te kau kuao e takahi ana i te witi, e tangi ana pera i nga hoiho kaha;

Thi I glædede eder; thi I frydede eder, da I plyndrede min Arv; thi I sprang omkring som en Kalv, der tærsker, og vrinskede som de vælige Heste.

12 Ka nui rawa te whakama o to koutou whaea; matangerengere ana te wahine i whanau ai koutou: nana, ko ia hei muri rawa o nga iwi, hei koraha, hei whenua waikore, hei ururua.

Eders Møder er saare beskæmmet, hun, som fødte eder, er bleven til Skamme; se, hun er bleven det sidste af Folkene, en Ørk, et tørt Sted og en øde Mark.

13 He riri no Ihowa e kore ai e nohoia, engari ka waiho hei ururua katoa a reira: ko nga tangata katoa e tika ana na Papurona ka miharo, ka hi ki ona whiunga katoa.

For Herrens Vredes Skyld skal den ikke være beboet, men helt vorde øde; alle, som gaa forbi Babel, skulle forskrækkes og spotte over alle dens Plager.

14 Whakatakoto i o koutou matua hei whawhai ki Papurona, ki tetahi taha, ki tetahi taha, e te hunga whakapiko kopere katoa; kopere atu ki a ia, kaua e kaiponuhia nga pere: kua hara hoki ia ki a Ihowa.

Ruster eder imod Babel trindt omkring den, skyder imod den, alle I, som spænde Bue! sparer ikke paa Pile; thi den har syndet imod Herren.

15 Hamama ki a ia i tetahi taha, i tetahi taha: kua whakangawari ia i a ia: kua hinga ona parepare, kua oti ona taiepa te wahi iho: he rapunga utu hoki na Ihowa; rapua he utu i a ia; kia rite ki tana i mea ai ta koutou e mea ai ki a ia.

Raaber med Glæde over den trindt omkring, den har overgivet sig, dens Grundpiller ere faldne, dens Mure ere nedbrudte; thi dette er Herrens Hævn, hævner eder paa den; som den har gjort, saa gører ved den!

16 Hatepea atu te kairui i roto i Papurona, me te kairahurahu o te toronaihi i te wa e kotia ai te witi. He wehi no ratou i te hoari tukino, ka tahuri ki tona iwi, ki tona iwi, rere ana ratou ki tona whenua, ki tona whenua.

Udrydder Sædemanden af Babel og den, som fører Seglen i Høstens Tid! de skulle vende sig om, hver til sit Folk, for Ødelæggelsens Sværd, og fly hver til sit Land.

17 He hipi a Iharaira i marara atu; kua aia atu ia e nga raiona: i te tuatahi na te kingi o Ahiria ia i kai: i te whakamutunga na tenei Napukareha kingi o Papurona ona whenua i wahi.

Israel er som adspredte Lam, Løver have fordrevet ham; først aad Kongen af Assyrien ham, og til sidst har Nebukadnezar, Kongen af Babel, afgnavet hans Ben.

18 Mo reira ko te kupu tenei a Ihowa o nga mano, a te Atua o Iharaira: Nana, ka whiua e ahau te kingi o Papurona me tona whenua, ka pera me taku whiunga i te kingi o Ahiria.

Derfor, saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Kongen af Babel og hans Land, ligesom jeg har hjemsøgt Kongen af Assyrien.

19 A ka whakahokia e ahau a Iharaira ki tona takanga, a ka kai ia ki runga ki Karamere, ki Pahana, ka makona hoki tona wairua ki runga ki nga pukepuke o Eparaima, ki Kireara.

Og jeg vil føre Israel tilbage til hans Græsgang, og han skal græsse paa Karmel og Basan; og hans Sjæl skal mættes paa Efraims Bjerg og i Gilead.

20 I aua ra, a i taua wa, e ai ta Ihowa, ka rapua te he o Iharaira, a kahore noa iho; nga hara hoki o Hura, a e kore e kitea: ka murua hoki e ahau te kino o te hunga ka whakatoea nei e ahau.

I de Dage og paa den Tid, siger Herren, skal Israels Misgerning søges, men ikke være mere, og Judas Synder, men de skulle ikke findes; thi jeg vil tilgive den, som jeg lader blive tilbage.

21 Haere atu ki te whenua o Merataimi, ki reira tatau ai, a ki nga tangata hoki o Pekoro: whakamotitia, whakangaromia rawatia, whaia ratou, e ai ta Ihowa, mahia hoki nga mea katoa i whakahaua e ahau ki a koe.

Drag op imod Landet „Dobbelgenstridighed”, og imod Indbyggerne i „Hjemsøgelsens” Stad; ødelæg og lys i Band efter dem, siger Herren, og gør efter alt det, som jeg har budt dig!

22 He ngangau no te whawhai kei te whenua, he whakangaromanga nui.

Der er Krigslyd i Landet og stor Forstyrrelse.

23 Tona poroporonga rawatanga, wawahia ana te hama o te ao katoa! tona ururutanga o Papurona i roto i nga tauiwi!

Hvorledes er hele Jordens Hammer afhugget og sønderbrudt? hvorledes er Babel bleven til en Forfærdelse iblandt Folkene?

24 I whakatakotoria e ahau he mahanga mou, a kua mau koe, e Papurona, kihai hoki koe i mohio: kua kitea koe, kua hopukia hoki, mou i totohe ki a Ihowa.

Jeg stillede Snare for dig, og du er ogsaa fanget, Babel! og du vidste det ikke; du er funden, ja greben, thi imod Herren har du indladt dig i Strid.

25 Kua whakapuaretia e Ihowa tona whare taonga, kua whakaputaina mai e ia ki waho nga patu o tona riri: he mahi hoki ta te Ariki, ta Ihowa o nga mano, hei mahinga ki te whenua o nga Karari.

Herren har opladt sit Rustkammer og udtaget sin Vredes Vaaben; thi en Gerning i Kaldæernes Land er der for Herren, den Herre Zebaoth.

26 Haere mai ki a ia i te pito rawa ra ano, whakapuaretia ona toa: opehia ake hei puranga, whakangaromia rawatia: kaua rawa he wahi ona e mahue.

Kommer imod den, alle til Hobe, oplader dens Kornhuse, kaster, hvad der er, op i Dynger, og lyser det i Band; intet blive tilovers for den!

27 Patua ana puru katoa; tukua ratou kia haere ki raro ki te patunga: aue, te mate mo ratou! kua tae mai hoki to ratou ra, te wa e whiua ai ratou.

Myrder alle dens Okser; de stige ned til Slagtning! ve dem! thi deres Dag er kommen, deres Hjemsøgelses Tid.

28 Ko te reo o te hunga e rere ana, e mawhiti ana i te whenua o Papurona, hei korero ki te whenua o Hiona i te rapu utu a Ihowa, a to tatou Atua, i te rapu utu mo tona temepara.

Man hører Røsten af dem, som fly og ere undkomne fra Babels Land for at kundgøre udi Zion Herrens, vor Guds, Hævn, Hævnen for hans Tempel.

29 Karangarangatia kia hui nga kaikopere ki te tatau ki Papurona, te hunga katoa e whakapiko ana i te kopere; whakapaea tena pa, karapoi noa; kaua rawa tetahi ona e mawhiti; utua tana mahi; kia rite ki nga mea katoa i mea ai ia ta koutou e mea ai k i a ia: no te mea kua whakapehapeha ia ki a Ihowa, ki te Mea Tapu o Iharaira.

Kalder de vældige, alle dem, som spænde Bue, frem imod Babel, slaar Lejr om den trindt omkring, lader ingen undkomme, betaler den efter dens Gerning, gører imod den efter alt det, som den gjorde; thi den har handlet hovmodigt imod Herren, imod Israels Hellige.

30 Mo reira ka hinga ana taitama ki ona huarahi, a ka whakamotitia ana tangata whawhai katoa i taua ra, e ai ta Ihowa.

Derfor skulle dens unge Karle falde paa dens Gader, og alle dens Krigsmænd skulle udryddes paa den Dag, siger Herren.

31 Nana, hei hoariri ahau mou, e te mea whakakake, e ai ta te Ariki, ta Ihowa o nga mano: no te mea kua tae mai tou ra, te ra e whiua ai koe e ahau.

Se, jeg vil imod dig, „dit Hovmod!” siger Herren, den Herre Zebaoth; thi din Dag er kommen, den Tid, paa hvilken jeg vil hjemsøge dig.

32 A ka tutuki nga waewae o te mea whakapehapeha, ka hinga, a kahore he kaiwhakaara mona: a ka ngiha i ahau he ahi ki roto ki ona pa, a ka pau i tera nga mea katoa i tetahi taha ona, i tetahi taha.

Og „Hovmod” skal snuble og falde, og ingen skal oprejse det; og jeg vil antænde en Ild i dets Stæder, og den skal fortære alt, hvad der er trindt omkring det.

33 Ko te kupu tenei a Ihowa o nga mano: Kei te tukinotia ngatahitia nga tamariki a Iharaira, ratou ko nga tamariki a Hura: a kei te puritia ratou, mau rawa, e o ratou kaiwhakarau; e kore ratou e pai ki te tuku i a ratou.

Saa siger den Herre Zebaoth: Fortrykte ere Israels Børn og Judas Børn tilsammen; og alle de, som toge dem fangne, holde paa dem, de vægre sig ved at lade dem fare.

34 He kaha to ratou kaihoko; ko Ihowa o nga mano tona ingoa: ka whakapaua e ia te tohe i ta ratou tohe, kia hoatu ai e ia he tanga manawa ki te whenua, a he ohooho ki nga tangata o Papurona.

Men deres Genløser er stærk, Herre Zebaoth er hans Navn; han skal visselig udføre deres Sag, paa det han kan bringe Jorden Ro, men Indbyggerne i Babel Uro.

35 Kei runga i nga Karari te hoari, e ai ta Ihowa, kei runga ano i nga tangata o Papurona, kei runga i ona rangatira, kei runga hoki i ona tangata whakaaro nui.

Sværd! frem imod Kaldæerne, siger Herren, og imod Indbyggerne i Babel og imod dens Fyrster og imod dens vise!

36 Kei runga te hoari i te hunga whakapehapeha, a ka wairangi ratou: he hoari kei runga i ana marohirohi, a ka pawera ratou.

Sværd! frem imod Løgnerne, og de maa blive til Daarer! Sværd! frem imod dens vældige, at de maa knuses!

37 Kei runga te hoari i o ratou hoiho, kei runga i o ratou hariata, kei runga hoki i nga whakauru katoa i roto i a ia, a ka rite ratou ki te wahine; kei runga te hoari i ona taonga, a ka pahuatia.

Sværd! frem ifnod dens Heste og imod dens Vogne og imod hele den Hob af alle Haande Folk, som er midt udi den, at de maa blive til Kvinder! Sværd! frem imod dens Skatte, at de maa røves!

38 He mimiti kei runga i ona wai, a ka maroke: he whenua whakapakoko hoki ia, a e porangi ana ratou ki nga atua whakawehi.

Tørke I kom imod dens Vande, at de maa borttørres! thi det er de udskaarne Billeders Land, og de rose sig som afsindige af deres Skræmmebilleder.

39 Mo reira ka nohoia a reira e nga kirehe mohoao o te koraha ratou ngatahi ko nga wuruhi, a ka noho ano hoki nga otereti ki reira; a e kore a reira e nohoia a ake ake; kahore hoki e whai kainga a reira i tetahi whakatupuranga ki tetahi whakatupura nga.

Derfor skulle Ørkenens Vildt og Ulve bo der og Strudser bo derudi; og den skal ikke ydermere bebos evindelig, og ingen skal bo i den fra Slægt til Slægt.

40 Ka rite ki ta te Atua hurihanga i Horoma, i Komora, i nga pa ano hoki e tata ana ki reira, e ai ta Ihowa; ka pera te kore o te tangata e noho ki reira, e kore ano hoki tetahi tama a te tangata e whai kainga ki reira.

Ligesom Gud har omstyrtet Sodoma og Gomorra og dens Naboer, siger Herren, saa skal ingen bo der og intet Menneskebarn opholde sig der.

41 Nana, kei te haere mai he iwi i te raki; a he iwi nui, he tokomaha hoki nga kingi e maranga mai i nga topito o te whenua.

Se, et Folk kommer fra Norden, ja et stort Folk, og mange Konger skulle rejse sig fra det yderste af Jorden.

42 Ka rarau ratou ki te kopere, ki te tao; he iwi nanakia ratou, e kore e tohu tangata; a parara ana to ratou reo pera i te haruru o te moana, kei runga hoiho hoki e eke ana; rarangi rawa katoa, ano he tangata e mea ana ki te whawhai, hei tatau ki a koe, e te tamahine a Papurona.

De skulle føre Bue og Glavind, de ere grumme og skulle ikke forbarme sig, deres Røst skal bruse som Havet, og de skulle komme ridende paa Heste, rustede som en Mand til Krig, imod dig, Babels Datter!

43 Kua rongo te kingi o Papurona i to ratou rongo, a kei te ngohe ona ringa: kua mau ia i te pawera, i te mamae hoki, me te mea he wahine e whanau ana.

Kongen af Babel har hørt Rygtet om dem, og hans Hænder ere blevne slappe; Angest har betaget ham, en Smerte som hendes, der føder.

44 Nana, ka haere ake ia ano he raiona i te ngawhatanga o Horoano ki te nohoanga kaha: otiia e kore e rokohanga taku meatanga i a ratou kia rere atu i reira; a ko wai te mea e whiriwhiria kia whakaritea e ahau hei rangatira mona? Ko wai oti e rite ana ki ahau? ko wai hoki hei whakarite wa mai ki ahau? ko wai hoki te hepara hei tu ki toku aroaro?

Se, han drager op som en Løve fra Jordans Stolthed imod den stedse friske Græsgang; thi i et Øjeblik vil jeg jage dem bort derfra; og hvo er den udvalgte, som jeg vil beskikke over den? thi hvo er som jeg? og hvo kan kræve mig til Regnskab? og hvo er den Hyrde, som kan bestaa for mit Ansigt?

45 Mo reira whakarongo ki te tikanga a Ihowa, kua whakatakotoria e ia mo Papurona; ki ona whakaaro hoki i whakaaroa e ia mo te whenua o nga Karari: He pono ka toia atu ratou e ratou, ara nga mea ririki o te kahui: he pono ka whakangaromia ratou ko o ratou nohoanga e ia.

Derfor, hører Herrens Raad, som han har besluttet imod Babel, og hans Tanker, som han har tænkt imod Kaldæernes Land: Man skal visselig bortslæbe de smaa Lam af Jorden, og Græsgangen skal forfærdes over dem.

46 Ngateri ana te whenua i te haruru o te horonga o Papurona, rangona ana te hamama i roto i nga iwi.

Ved Rygtet, at Babel er indtaget, bæver Jorden, og et Skrig høres iblandt Folkene.