Heremaia 31

1 I taua wa, e ai ta Ihowa, ka waiho ahau hei Atua mo nga hapu katoa o Iharaira, ko ratou hoki hei iwi maku.

Paa den Tid, siger Herren, vil jeg være alle Israels Slægters Gud, og de skulle være mit Folk.

2 Ko te kupu tenei a Ihowa, Ko te iwi i toe i te hoari, i kite i te manako ki te koraha; ara a Iharaira, i ahau i haere atu ai ki te mea tanga manawa mona.

Saa siger Herren: Et Folk, som er overblevet fra Sværd, har fundet Naade i Ørken; jeg gaar hen for at skaffe Israel Hvile.

3 I puta mai a Ihowa ki ahau i mua noa atu, i mea mai, Ae ra, he aroha pumau toku i aroha ai ahau ki a koe: na reira te atawhai i kukume ai ahau i a koe.

Herren har ladet sig se for mig fra det fjerne: Jeg har elsket dig med en evig Kærlighed, derfor har jeg bevaret dig Miskundhed.

4 Ka hanga ano koe e ahau, a ka oti koe te hanga, e te wahine o Iharaira: tera ano koe ka whakapaipaia ki au timipera, a ka haere atu i roto i nga kanikani a te hunga harakoa.

Endnu vil jeg opbygge dig, og du skal bygges, du Israels Jomfru! endnu skal du pryde dig med Pauker og gaa ud i de legendes Dans.

5 Tera koe e whakato ano he mara waina ki runga ki nga maunga o Hamaria: ka whakato nga kaiwhakato, a ka kai i ona hua.

Endnu skal du plante Vingaarde paa Samarias Bjerge; de, som plante, skulle plante dem og tage dem i Brug.

6 No te mea tena ano te ra, e karanga ai nga kaitiaki i runga i nga pukepuke o Eparaima, Whakatika, tatou ka haere ki runga, ki Hiona, ki a Ihowa, ki to tatou Atua.

Thi der kommer en Dag, da Vægtere paa Efraims Bjerg skulle raabe: Staar op, og lader os gaa op til Zion, til Herren vor Gud.

7 Ko te kupu hoki tenei a Ihowa, Waiata i runga i te koa ki a Hakopa, hamama mo te metararahi o nga iwi: korerotia atu, whakamoemititia, mea atu, E Ihowa, whakaorangia tau iwi, te morehu o Iharaira.

Thi saa siger Herren: Fryder eder over Jakob med Glæde, og jubler over det første af Folkene, lader det høres, priser og siger: Herre, frels dit Folk, det overblevne af Israel.

8 Nana, ka kawea mai ratou e ahau i te whenua ki te raki, ka kohikohia mai i nga topito o te whenua, me nga matapo, me nga kopa, me te wahine e hapu ana, me te wahine hoki e whakamamae ana, i o ratou taha; he hui nui tonu ratou e hoki mai ai ki kon ei.

Se, jeg fører dem fra Nordenland og vil samle dem fra det yderste af Jorden; iblandt dem skal der være blinde og halte, frugtsommelige og fødende til Hobe; de skulle komme hid tilbage som en stor Forsamling.

9 Ka haere mai ratou me te tangi, a ka arahina ratou e ahau i runga i te inoi: ka meinga ratou e ahau kia haere i te taha o nga awa wai, ma te ara tika e kore ai o ratou waewae e tutuki i reira; no te mea he papa ahau ki a Iharaira, a ko Eparaima t aku matamua.

De skulle komme med Graad, og under deres ydmyge Bønner vil jeg føre dem frem; jeg vil lede dem til Vandbække paa en jævn Vej, hvor de ikke skulle støde sig; thi jeg er bleven Israels Fader, og Efraim, han er min førstefødte Søn.

10 Whakarongo ki te kupu a Ihowa, e nga iwi, korerotia hoki ki nga motu o tawhiti, mea atu, Ko te kaititaritari o Iharaira, mana ratou e whakawhaiti, mana ratou e tiaki, ka rite ki ta te hepara i tana kahui.

Hører, I Hedninger I Herrens Ord og kundgører det paa Øerne i det fjerne og siger: Den, som adspredte Israel, skal samle det og bevare det som en Hyrde sin Hjord.

11 Kua hokona nei hoki a Hakopa e Ihowa, utua ana e ia, tangohia mai ana i roto i te ringa o te mea i kaha rawa i a ia.

Thi Herren har løskøbt Jakob og igenløst ham af dens Haand, som var stærkere end han.

12 Na ka haere mai ratou ka waiata i te wahi tiketike o Hiona, ka rere huihui ki te pai o Ihowa, ki te witi, ki te waina, ki te hinu, a ki nga kuao hipi, kuao kau: a ka rite o ratou wairua ki te kari kua oti te whakamakuku; a ka tino mutu rawa ta r atou tangi.

Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høj og strømme til Herrens gode Gaver, til Korn og til Most og til Olie og til unge Faar og Øksne; og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves mere.

13 Katahi te wahine ka koa ki te kanikani, me nga taitama ngatahi ko nga kaumatua: ka meinga hoki e ahau ta ratou tangi hei koa, ka whakamarietia ratou, a ka meinga ratou kia hari i o ratou mamae.

Da skal en Jomfru glæde sig i Dans, og unge og gamle til Hobe; og jeg vil vende deres Sorg til Glæde og trøste dem og glæde dem efter deres Bedrøvelse.

14 Ka whakatinaia e ahau te wairua o nga tohunga ki te ngako, ka makona ano toku iwi i toku pai, e ai ta Ihowa.

Og jeg vil vederkvæge Præsternes Sjæl med det fede, og mit Folk, de skulle mættes med mine Gaver, siger Herren.

15 Ko te kupu tenei a Ihowa, I rangona he reo ki Rama, he uhunga, he tangi, tiwerawera ana, ko Rahera e tangi ana ki ana tamariki, a kihai i pai kia whakamarietia mo ana tamariki, kua kahore nei.

Saa siger Herren: Der er hørt en Røst i Rama, en Klage, en bitter Graad, Rakel græder over sine Børn; hun vægrer sig ved at lade sig trøste over sine Børn, thi de ere ikke mere til.

16 Ko te kupu tenei a Ihowa, Whakamutua te tangi o tou reo, nga roimata hoki i ou kanohi; no te mea ka whai utu tau mahi, e ai ta Ihowa; a ka hoki mai ano ratou i te whenua o te hoariri.

Saa siger Herren: Hold din Røst fra Graad og dine Øjne fra Taarer; thi der er Løn for dit Arbejde, siger Herren; og de skulle komme tilbage fra Fjendens Land.

17 Ka whai tumanakohanga hoki tou mutunga, e ai ta Ihowa, a ka hoki mai au tamariki ki to ratou ake rohe.

Og der er Haab for din sidste Tid, siger Herren; og Børnene skulle komme igen til deres Landemærker.

18 He pono kua rongo ahau i a Eparaima e tangi ana ki a ia ano, penei, Kua pakia ahau e koe, a i pakia ahau, pera i te kuao kau kihai i whakaakona ki te ioka: whakatahuritia ahau, a ka tahuri ahau; ko koe nei hoki a Ihowa, toku Atua.

Jeg har hørt Efraim ynkeligt klage: Du har tugtet mig, og jeg er tugtet som en Kalv, der ikke er tæmmet; omvend mig, og jeg vil omvende mig; thi du er Herren min Gud.

19 He pono i muri i toku tahuritanga, i ripeneta ahau; a i muri i toku whakaakoranga i papaki ahau ki toku huha: i whakama ahau, ae ra, i numinumi kau, no te mea e waha ana e ahau te ingoa kino o toku taitamarikitanga.

Thi efter at jeg havde vendt mig bort, angrede jeg det, og efter at jeg var kommen til at erkende det, slog jeg mig paa Hoften; jeg var beskæmmet og skammede mig, thi jeg maatte bære min Ungdoms Skændsel.

20 He tamaiti matenui ianei a Eparaima naku? he tamaiti ahuareka ianei? no te mea ka korero ana ahau i te he mona, mau tonu toku maharahara ki a ia: no reira oku whekau i oho ai ki a ia; he pono ka tohungia ia e ahau, e ai ta Ihowa.

Er da Efraim mig en dyrebar Søn? eller er han mit Yndlingsbarn? thi saa ofte jeg end har talt imod ham, kommer jeg ham dog endnu flittigt i Hu; derfor bruser mit Indre for ham, jeg vil forbarme mig over ham, siger Herren.

21 Whakaturia ake etahi tohu ara mau, hanga he pou waitohu: e anga tou ngakau ki te huanui, ki te ara i haere ai koe: hoki mai, e te wahine o Iharaira, hoki mai ano ki enei pa ou.

Oprejs dig Vejvisere, sæt dig Mærkestene, agt vel paa Stien, den Vej, ad hvilken du gik bort; vend tilbage, du Israels Jomfru, vend tilbage til disse dine Steder.

22 Kia pehea te roa o tou kopikopiko, e te tamahine tahurihuri ke? kua hanga hoki e Ihowa he mea hou ki runga ki te whenua, Ka karapoti te wahine i te tane.

Hvor længe vil du fare omkring, du frafaldne Datter; thi Herren skaber nyt paa Jorden: Kvinde skal omgive Manden.

23 Ko te kupu tenei a Ihowa o nga mano, a te Atua o Iharaira, Tenei ake ka korerotia ano tenei kupu ki te whenua o Hura, ki ona pa hoki, ina whakahokia mai ratou e ahau i te whakarau: Kia manaaki a Ihowa i a koe, e te nohoanga o te tika, e te maung a o te tapu.

Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Endnu skulle de sige dette Ord i Judas Land og i hans Stæder, naar jeg omvender deres Fangenskab: Herren velsigne dig, du Retfærdigheds Bolig! du hellige Bjerg!

24 A ka noho tahi a Hura me ona pa katoa ki reira; te hunga ngaki i te whenua me te hunga ano e haere tahi ana me nga kahui.

Og Juda og alle hans Stæder skulle bo derudi til Hobe, de, som dyrke Ageren, og de, som drage om med Hjorden.

25 Kua tino whakamakonatia hoki e ahau te wairua ruha, kua whakakiia ano nga wairua katoa e pouri ana.

Thi jeg vederkvæger den trætte Sjæl og mætter hver vansmægtet Sjæl.

26 I konei ka maranga ahau, a ka titiro; na he reka ki ahau taku moe.

Derfor vaagnede jeg op og saa, og min Søvn var mig sød.

27 Nana, kei te haere mai nga ra, e ai ta Ihowa, e whakatokia ai e ahau te whare o Iharaira me te whare o Hura ki te purapura tangata, ki te purapura kararehe.

Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil besaa Israels Hus og Judas Hus med en Sæd af Folk og med en Sæd af Kvæg.

28 Na ka pera i ahau i tiaki ai i a ratou i mua, he mea kia hutia ake, kia wahia iho, kia turakina ki raro, kia whakangaromia, kia tukinotia; ka pera ano taku tiaki i a ratou, he mea kia hanga, kia whakatokia, e ai ta Ihowa.

Og det skal ske, at ligesom jeg var aarvaagen over dem til at oprykke og til at nedrive og til at nedbryde og til at ødelægge og til at handle ilde med dem: Saaledes vil jeg være aarvaagen over dem til at bygge og til at plante, siger Herren.

29 I aua ra ka mutu ta ratou ki, Kua kai nga matua i nga karepe kaiota, a moniania ana nga niho o nga tamariki.

I de Dage skulle de ikke mere sige: Fædrene aade sure Druer, og Børnenes Tænder bleve ømme;

30 Engari ka mate tenei, tenei, i runga i tona kino, i tona kino: ko nga tangata katoa e kai ana i te karepe kaiota, ko ona niho ano e moniania.

men enhver skal dø for sin egen Misgernings Skyld, hvert Menneske, som æder de sure Druer, hans Tænder skulle blive ømme.

31 Nana, kei te haere mai nga ra, e ai ta Ihowa, e whakaritea ai e ahau he kawenata hou ki te whare o Iharaira, ki te whare hoki o Hura:

Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil slutte en ny Pagt med Israels Hus og med Judas Hus;

32 E kore ano ia e rite ki te kawenata i whakaritea e ahau ki o ratou matua i te ra i pupuri ai ahau ki o ratou ringa, a kawea mai ana ratou i te whenua o Ihipa; whakataka ana e ratou taua kawenata aku, ahakoa i waiho ahau hei tahu marena ma ratou, e ai ta Ihowa.

ikke efter den Pagt, som jeg sluttede med deres Fædre, der jeg tog dem ved Haanden for at udføre dem af Ægyptens Land, hvilken Pagt med mig de brøde, endskønt jeg var deres Ægtemand, siger Herren;

33 Engari ko te kawenata tenei e whakaritea e ahau ki te whare o Iharaira i muri i aua ra, e ai ta Ihowa; Ka hoatu e ahau taku ture ki o ratou wahi i roto, ka tuhituhia ano ki to ratou ngakau; a ko ahau hei Atua mo ratou, ko ratou hei iwi maku.

men dette er Pagten, som jeg vil slutte med Israels Hus, efter disse Dage, siger Herren: Jeg giver min Lov i deres Indre og skriver den i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.

34 I muri nei kahore he whakaako a tetahi i tona hoa tata, a tetahi i tona teina, kahore he ki atu, Kia mohio ki a Ihowa; ka mohio hoki ratou katoa ki ahau, i te iti o ratou tae noa ki te mea rahi rawa, e ai ta Ihowa: no te mea ka whakarerea noatia e ahau to ratou kino, a heoi ano oku mahara ki to ratou hara.

Og de skulle ikke mere lære nogen sin Næste eller nogen sin Broder, sigende: Kender Herren; thi de skulle alle kende mig, baade de smaa og de store iblandt dem, siger Herren; thi jeg vil forlade dem deres Skyld og ikke ydermere komme deres Synd i Hu.

35 Ko te kupu tenei a Ihowa, nana nei i homai te ra hei whakamarama i te awatea, me nga tikanga o te marama, o nga whetu, hei whakamarama i te po, nana hoki i whakatutehu te moana, i nganga ai ona ngaru; ko Ihowa o nga mano tona ingoa:

Saa siger Herren, som sætter Solen til Lys om Dagen, Maanens og Stjernernes Love til Lys om Natten, han, som oprører Havet, at dets Bølger bruse, Herre Zebaoth er hans Navn:

36 Ki te mawehe atu enei tikanga i toku aroaro, e ai ta Ihowa, ko reira ano ka kore te uri o Iharaira hei iwi i toku aroaro a ake ake.

Dersom disse Love vige for mit Ansigt, siger Herren, da skal og Israels Sæd ophøre med at være et Folk for mit Ansigt alle Dage.

37 Ko te kupu tenei a Ihowa: Mehemea e taea ana te ruri te rangi i runga, te rapu hoki nga turanga o te whenua i raro, katahi hoki ahau ka paopao ki nga uri katoa o Iharaira mo nga mea katoa kua mahia e ratou, e ai ta Ihowa.

Saa siger Herren: Dersom Himlene heroventil kunne maales, og Jordens Grundvold hernedentil kan udforskes, saa vil jeg og forkaste al Israels Sæd for alt det, som de have gjort, siger Herren.

38 Nana, kei te haere mai nga ra, e ai ta Ihowa, e hanga ai te pa hei mea ki a Ihowa, i te pourewa atu o Hananeere tae noa ki te kuwaha o te koki.

Se, de Dage komme, siger Herren, da Staden skal bygges for Herren, fra Hananeels Taarn indtil Hjørneporten.

39 A ka tae tonu atu te aho ruri, tika tonu atu ki te pukepuke ki Karepe, taiawhio tonu atu ki Koata.

Og over for den skal Maalesnoren gaa videre over Garebs Høj og vende sig om imod Goat.

40 Na, ko te raorao katoa i nga tupapaku, i nga pungarehu, a ko nga mara katoa hoki, a tae noa ki te awa, ki Kitirono, ki te koki i te kuwaha hoiho whaka te rawhiti, ka tapu katoa ki a Ihowa; e kore e hutia ake, e kore ano e wahia iho a ake ake.

Og den hele Dal med Aadslerne og Asken og alle Markerne indtil Kedrons Bæk, indtil Hesteportens Hjørne imod Østen skal være Herren en Helligdom; den skal ikke forstyrres og ikke nedbrydes mere evindelig.