Heremaia 13

1 Ko te kupu tenei a Ihowa ki ahau, Tikina, hokona he whitiki rinena mou, ka whitiki ai ki tou hope; kaua hoki e tukua ki te wai.

Saa sagde Herren til mig: Gak og køb dig et linnet Bælte, og læg det om dine Lænder, men lad det ikke komme i Vand.

2 Heoi kua hokona e ahau tetahi whitiki, ko ta Ihowa i ki ai, whitikiria iho e ahau ki toku hope.

Og jeg købte Bæltet, efter Herrens Ord, og lagde det om mine Lænder.

3 Na ko te rua o nga putanga mai o te kupu a Ihowa ki ahau; i mea ia,

Da kom Herrens Ord til mig anden Gang saaledes:

4 E mau ki te whitiki i hokona e koe, ki tera i tou hope, ka whakatika, ka haere ki Uparati, ka huna ki tetahi rua i te kamaka.

Tag Bæltet, som du købte, og som er om dine Lænder, og staa op, gak til Eufrat, og skjul det der i en Klipperevne!

5 Heoi haere ana ahau, huna ana i taua mea ki Uparati, pera tonu me ta Ihowa i whakahau ai ki ahau.

Og jeg gik og skjulte det ved Eufrat, som Herren bød mig.

6 A ka maha nga ra, ka ki mai a Ihowa ki ahau, Whakatika, haere ki Uparati, tikina i reira te whitiki i whakahau ai ahau ki a koe kia huna ki reira.

Og det skete efter mange Dages Forløb, da sagde Herren til mig: Staa op, gak til Eufrat, og hent derfra det Bælte, som jeg befalede dig at skjule der.

7 Katahi ka haere ahau ki Uparati, kei te keri, tangohia mai ana e ahau te whitiki i te wahi i huna ai e ahau: na, kua kino te whitiki, kihai i pai mo tetahi mea.

Og Jeg gik til Eufrat og grov og tog Bæltet fra det Sted, hvor jeg havde skjult det; og se, Bæltet var fordærvet, det duede ikke til noget.

8 Katahi ka puta mai te kupu a Ihowa ki ahau; i mea ia,

Da kom Herrens Ord til mig saalunde:

9 Ko te kupu tenei a Ihowa, Ka pena ano taku whakakino i te whakapehapeha o Hura, i te whakapehapeha nui o Hiruharama.

Saa siger Herren: Saaledes vil jeg tilintetgøre Judas Stolthed, ja, Jerusalems store Stolthed.

10 Ko tenei iwi kino e kore nei e pai ki te whakarongo ki aku kupu, e haere ana i runga i nga tikanga pakeke o o ratou ngakau, e whai ana i nga atua ke, e mahi ana, e koropiko ana ki a ratou, ka rite ratou ki tenei whitiki e kore nei e pai mo tetah i mea.

Dette onde Folk, de, som vægre sig ved at høre mine Ord, de, som vandre i deres Hjertes Stivhed og gaa efter andre Guder for at tjene dem og at tilbede dem, det blive som dette Bælte, der ikke duer til noget.

11 He penei i te whitiki e piri nei ki te hope o te tangata, pena tonu taku meatanga i te whare katoa o Iharaira, i te whare katoa o Hura, kia piri ki ahau, e ai ta Ihowa, kia waiho ai ratou hei iwi maku, hei ingoa, hei whakamoemiti, hei kororia; h eoi kihai ratou i rongo.

Thi ligesom Bæltet slutter sig til en Mands Lænder, saa lod jeg alt Israels Hus og alt Judas Hus slutte sig til mig, siger Herren, for at de skulde blive mig til et Folk og til et Navn og til Lov og til Ære; men de hørte ikke.

12 Na me korero tenei kupu ki a ratou, Ko te kupu tenei a Ihowa, a te Atua o Iharaira, Ka whakakiia katoatia nga pounamu ki te waina: a e mea ano ratou ki a koe, kihai ianei matou i tino mohio ka whakakiia katoatia nga pounamu ki te waina?

Og du skal sige dette Ord til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Hver Flaske skal fyldes med Vin; og de skulle sige til dig: Mon vi ikke vide det, at hver Flaske skal fyldes med Vin?

13 Ko reira koe mea ai ki a ratou, Ko te kupu tenei a Ihowa, Tenei ahau te whakaki nei i nga tangata katoa o tenei whenua, ara i nga kingi e noho ana i runga i te torona o Rawiri, ratou ko nga tohunga, ko nga poropiti, ko nga tangata katoa ano o Hi ruharama ki te haurangi.

Og du skal sige til dem: Saa siger Herren: Se, jeg fylder alle dette Lands Indbyggere, baade de Konger, som efter David sidde paa hans Trone, og Præsterne og Profeterne og alle Indbyggerne i Jerusalem med Beruselse.

14 Ka akina atu ano ratou e ahau tetahi ki tetahi, nga matua ngatahi ano ko nga tamariki, e ai ta Ihowa; e kore e tohungia e ahau, e kore e manawapatia, e kore e arohaina, kia kore ai ratou e ngaro i ahau.

Og jeg vil sønderslaa dem, den ene imod den anden, baade Fædrene og Børnene tillige, siger Herren; jeg vil hverken skaane, ej heller spare, ej heller forbarme mig, at jeg jo ødelægger dem.

15 Whakarongo, tahuri mai nga taringa; kaua e whakapehapeha; na Ihowa hoki te kupu.

Hører og laaner Øren, ophøjer eder ikke! thi Herren har talt.

16 Whakakororiatia to koutou Atua, a Ihowa, i te mea kiano ia i whakapouri noa, i te mea kiano o koutou waewae i tutuki i runga i nga maunga pouri, i te mea hoki e tatari ana koutou ki te marama, na kua puta ke i a ia ko te atarangi o te mate, kua meinga kia pouri kerekere.

Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde paa Mørkets Bjerge, og I skulle forvente Lys, men han skal gøre det til Dødens Skygge og omskifte det til Mørkhed.

17 Tena ki te kore koutou e rongo, ka tangi toku wairua i nga wahi ngaro ki to koutou whakapehapeha: nui atu ano te tangi o toku kanohi, tarere iho ano nga roimata; no te mea ka whakaraua te kahui a Ihowa.

Men dersom I ikke ville høre dette, skal min Sjæl græde i Løndom over Hovmodigheden, og den skal fælde bitre Taarer, og mit Øje rinde med Graad; thi Herrens Hjord er ført tangen bort.

18 Mea atu ki te kingi raua ko te kuini, Whakaititia korua, e noho: no te mea ka riro iho o korua whakapaipai mahunga, te karauna o to korua kororia.

Sig til Kongen og til Herskerinden: Sætter eder lavere! thi nedfaldne ere eders Hovedsmykker, ja, eders dejlige Krone.

19 Ka tutakina nga pa o te tonga, kahore he kaiwhakatuwhera, ka whakaraua katoatia a Hura, poto rawa ki te whakarau.

Stæderne i Sydlandet ere tillukkede, og der er ingen, som oplader dem; al Juda er bortført, fuldstændigt bortført.

20 E ara o koutou kanohi, tirohia te hunga e haere mai ana i te raki: kei hea te kahui i hoatu ki a koe? tau kahui ataahua na?

Opløfter eders Øjne, og ser dem, som komme fra Norden; hvor er nu Hjorden, som dig var given, dine dejlige Faar?

21 Ka pehea tau kupu ina whakanohoia e ia ou hoa ki runga ake i a koe hei mahunga, nau na hoki ratou i ako hei rangatira, hei ariki mou? E kore ianei koe e mau pu i te mamae, ano he wahine e whakawhanau ana?

Hvad vil du sige, naar han sætter Venner, som du selv har lært at være dig imod, til Overhoved over dig; mon Smerter ikke skulle betage dig som en Kvinde, der føder?

22 Na ki te mea koe i roto i tou ngakau, He aha enei mea i pa ai ki ahau? Na te nui o tou kino i hurahia ai te remu o tou, i whakatupuria kinotia ai ou rekereke.

Og naar du vil sige i dit Hjerte: Hvorfor vederfares mig disse Ting, saa er det for din Misgernings Mangfoldigheds Skyld, at dit Slæb er slaaet op, at dine Hæle have lidt Overlast.

23 E taea ranei e te Etiopiana te whakaputa ke tona kiri, e te reparo ranei tona kotingotingo? me kore noa e taea te mahi pai e koutou kua taunga nei ki te mahi kino.

Kan en Morian omskifte sin Hud eller en Parder sine Pletter, saa skulle ogsaa I kunne gøre vel, I, som have lært at gøre ilde!

24 Ka titaritaria ano ratou e ahau, ano he papapa e rere ana i runga i te hau o te koraha.

Derfor vil jeg adsprede dem som Halm, der farer hen for et Vejr fra Ørken.

25 Ko te rota tena mau, ko te wahi i ruritia atu e ahau mou, e ai ta Ihowa; mou i wareware ki ahau, i whakawhirinaki ki te teka.

Dette er din Lod, din til— maalte Del fra mig, siger Herren, du, som har glemt mig og forladt dig paa Løgn.

26 Ka hurahia hoki e ahau nga remu o tou ki runga ki tou kanohi, a ka kitea tou mea e whakama ai koe.

Saa har da ogsaa jeg opslaaet dit Slæb for dit Ansigt, og din Skam er set.

27 Kua kite ahau i ou whakarihariha, i ou puremutanga, tau tangi a hoiho, te weriweri o tou moepuku, i runga i nga pukepuke i te parae. Aue te mate mou, e Hiruharama! e kore nei koe e meinga kia ma; a hea rawa ra ano?

Dine Horerier og din Vrinsken, din Bolens Skændsel paa Højene, paa Marken, ja, dine Vederstyggeligheder har jeg set; ve dig, Jerusalem! du vil ikke blive ren, hvor længe det endnu herefter varer.