Ihaia 8

1 I ki mai ano a Ihowa ki ahau, Tikina atu tetahi papa nui mau, ka tuhituhi ki runga, ki te pene a te tangata, Mo Mahereharara Hapaha;

Og HERREN sagde til mig: »Tag dig en stor Tavle og skriv derpaa med Menneskeskrift: Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov!

2 Na maku e mea etahi kaiwhakaatu pono hei whakaatu mo taku, ara a Uria tohunga raua ko Tekaria tama a Teperekia.

Og tag mig paalidelige Vidner, Præsten Urija og Zekarja, Jeberekjahus Søn!«

3 Na ko taku haerenga atu ki te poropiti wahine, kua hapu, whanau ake he tama. Katahi a Ihowa ka ki mai ki ahau, Huaina tona ingoa ko Mahereharara Hapaha.

Og jeg nærmede mig Profetinden, og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn. Saa sagde HERREN til mig: »Kald ham Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov!

4 No te mea mohio rawa ake te tamaiti ki te karanga, E toku papa, e toku whaea, ka riro nga taonga o Ramahiku, me nga mea parakete o Hamaria i te aroaro o te kingi o Ahiria.

Thi før Drengen kan sige Fader og Moder, skal Rigdommene fra Damaskus og Byttet fra Samaria bringes til Assyrerkongen!«

5 I korero mai ano a Ihowa ki ahau, i mea.

Fremdeles sagde HERREN til mig:

6 Na kua paopao nei tenei iwi ki nga wai ata rere o Hiroa, a e koa ana ki a Retini raua ko te tama a Remaria;

Eftersom dette Folk lader haant om Siloas sagte rindende Vande i Angst for Rezin og Remaljas Søn,

7 Na, tenei te takina mai nei e te Ariki nga wai o te awa ki runga ki a ratou, he kaha, he nui, ara te kingi o Ahiria, me tona kororia katoa: ka ngawha ano ia ki runga i ona pareparenga katoa, ka pari ano hoki ki runga i ona tahatika katoa:

se, saa lader Herren Flodens Vande, de vældige, store, oversvømme dem, Assyrerkongen og al hans Herlighed; over alle sine Bredder skal den gaa, trænge ud over alle sine Diger,

8 Ka rere tonu atu ia ki a Hura; ka puhake atu, a ka puta; ka pa ki te kaki rawa; a ka kapi i te rohanga o ona parirau te whanuitanga o tou whenua, e Emanuera.

styrte ind i Juda, skylle over, vælte frem og naa til Halsen; og dens udbredte Vinger skal fylde dit Land, saa vidt det naar — Immanuel!

9 E anga, ka whakatupu raruraru, e nga iwi, a ka pakaru rikiriki koutou; kia whai taringa hoki, e te hunga katoa o nga whenua i tawhiti; whitiki, a ka pakaru rikiriki koutou; whitiki, a ka mongamonga noa koutou.

I Folkeslag, mærk jer det med Rædsel, lyt til, alle fjerne Lande: Rust jer, I skal ræddes, rust jer, I skal ræddes.

10 Whakatakotoria he whakaaro, a ka taka noa iho; korerotia te kupu, e kore ano e tu; kei a matou nei hoki te Atua.

Læg Raad op, det skal dog briste, gør Aftale, det slaar dog fejl, thi — Immanuel!

11 Ko ta Ihowa korero hoki tenei ki ahau i runga i te ringa kaha, me tana whakaako ano i ahau kia kaua e haere i te ara o tenei iwi; ka ki mai,

Thi saa sagde HERREN til mig, da hans Haand greb mig med Vælde, og han advarede mig mod at vandre paa dette Folks Vej:

12 Kaua e ki, He he te whakatakotoria nei i nga mea katoa e ki atu ai tenei iwi, He he te whakatakotoria nei; kaua hoki e wehi i ta ratou e wehi ai, kaua ano e pawera ki reira.

Kald ikke alt Sammensværgelse, hvad dette Folk kalder Sammensværgelse, frygt ikke, hvad det frygter, og ræddes ikke!

13 Ko Ihowa o nga mano, ko ia ta koutou e whakatapu ai; ko ia hei wehi ma koutou, ko ia hei pawera ma koutou.

Hærskarers HERRE, ham skal I holde hellig, han skal være eders Frygt, han skal være eders Rædsel.

14 A ka ai ia hei wahi tapu; hei kohatu tutukitanga waewae ia, hei kamaka e hinga ai nga whare e rua o Iharaira, hei rore ano hoki, hei mahanga ki nga tangata o Hiruharama.

Han bliver en Helligdom, en Anstødssten og en Klippe til Fald for begge Israels Huse og en Snare og et Fangegarn for Jerusalems Indbyggere,

15 He tokomaha ano hoki o ratou e tutuki te waewae ki reira, e hinga, pakaru iho, e mahangatia, mau tonu iho.

og mange iblandt dem skal snuble, falde og kvæstes, fanges og hildes.

16 Takaia te whakaaturanga, hiritia te ture i roto i aku akonga.

Bind Vidnesbyrdet til og sæt Segl for Læren i mine Disciples Sind!

17 A ka tatari ahau ki a Ihowa e hunga nei i tona mata ki te whare o Hakopa, ka tumanako atu ki a ia.

Jeg bier paa HERREN, han, som dølger sit Aasyn for Jakobs Hus, til ham staar mit Haab:

18 Nana, ko matou ko nga tamariki i homai nei e Ihowa ki ahau hei tohu, hei mea whakamiharo i roto i a Iharaira, he mea na Ihowa o nga mano e noho nei i Maunga Hiona.

Se, jeg og de Børn, HERREN gav mig, er Varsler og Tegn i Israel fra Hærskarers HERRE, som bor paa Zions Bjerg.

19 Na, ki te mea mai ratou ki a koutou, Me rapu tikanga koutou i te hunga he atua maori nei o ratou, i nga matakite, i te hunga e kowhetewhete ana, e ngunguru ana: kaua ianei tetahi iwi e rapu tikanga ki to ratou Atua? me rapu atu ranei ratou ki ng a mea mate mo nga mea ora?

Og siger de til eder: »Søg Genfærdene og Aanderne, som hvisker og mumler!« — skal et Folk ikke søge sin Gud, skal man søge de døde for de levende?

20 Ki te ture, ki te whakaaturanga! ki te kore e rite ta ratou korero ki tenei kupu, ina, kahore he ata mo ratou.

Nej! Til Læren og Vidnesbyrdet! Saaledes skal visselig de komme til at tale, som nu er uden Morgenrøde.

21 A ka tika ano ratou na reira, ruha noa iho, e mate ana i te kai: i a ratou ka mate nei i te kai, ka tupu te riri, a ka kanga e ratou to ratou kingi, me to ratou Atua, a ka tahuri o ratou kanohi whakarunga:

Han skal vanke om i Landet, trykket og hungrig. Og naar han hungrer, skal han blive rasende og bande sin Konge og sin Gud. Vender han sig til det høje,

22 A ka titiro ratou ki te whenua, na, he whakapawera, he pouri, ko te poruru o te mamae; a ka aia atu ratou ki roto ki te pouri kerekere.

eller skuer han ud over Jorden, se, da er der Trængsel og Mørke, knugende Mulm; i Bælgmørke er han stødt ud.