< Ihaia 8 >
1 I ki mai ano a Ihowa ki ahau, Tikina atu tetahi papa nui mau, ka tuhituhi ki runga, ki te pene a te tangata, Mo Mahereharara Hapaha;
Og Herren sagde til mig: Tag dig en stor Tavle og skriv derpaa med Menneskers Griffel: „Hurtigt Rov, hastigt Bytte‟.
2 Na maku e mea etahi kaiwhakaatu pono hei whakaatu mo taku, ara a Uria tohunga raua ko Tekaria tama a Teperekia.
Og jeg vil tage mig tilforladelige Vidner: Præsten Uria og Sakarias, Jeberekias Søn.
3 Na ko taku haerenga atu ki te poropiti wahine, kua hapu, whanau ake he tama. Katahi a Ihowa ka ki mai ki ahau, Huaina tona ingoa ko Mahereharara Hapaha.
Og jeg nærmede mig til Profetinden, og hun undfangede og fødte en Søn; og Herren sagde til mig: Kald hans Navn: Maher-Sjalal Kasj-Bas.
4 No te mea mohio rawa ake te tamaiti ki te karanga, E toku papa, e toku whaea, ka riro nga taonga o Ramahiku, me nga mea parakete o Hamaria i te aroaro o te kingi o Ahiria.
Thi førend Barnet forstaar at raabe: Min Fader og min Moder! skal man bortføre Damaskus's Gods og Samarias Bytte hen foran Kongen af Assyriens Ansigt.
5 I korero mai ano a Ihowa ki ahau, i mea.
Og Herren blev endnu ved at tale til mig, sigende:
6 Na kua paopao nei tenei iwi ki nga wai ata rere o Hiroa, a e koa ana ki a Retini raua ko te tama a Remaria;
Fordi dette Folk foragtede Siloas sagte rindende Vande, og der er Glæde over Rezin og Remalias Søn;
7 Na, tenei te takina mai nei e te Ariki nga wai o te awa ki runga ki a ratou, he kaha, he nui, ara te kingi o Ahiria, me tona kororia katoa: ka ngawha ano ia ki runga i ona pareparenga katoa, ka pari ano hoki ki runga i ona tahatika katoa:
se, derfor skal Herren lade Flodens mægtige og mange Vande, Kongen af Assyrien og al hans Herlighed komme over dem; og den skal stige over alle sine Strømme og gaa over alle sine Bredder.
8 Ka rere tonu atu ia ki a Hura; ka puhake atu, a ka puta; ka pa ki te kaki rawa; a ka kapi i te rohanga o ona parirau te whanuitanga o tou whenua, e Emanuera.
Og den skal bryde ind i Juda, skylle over og strømme over og naa til Halsen; og hans udbredte Vinger skulle fylde dit Land, o Immanuel! saa vidt, som det er.
9 E anga, ka whakatupu raruraru, e nga iwi, a ka pakaru rikiriki koutou; kia whai taringa hoki, e te hunga katoa o nga whenua i tawhiti; whitiki, a ka pakaru rikiriki koutou; whitiki, a ka mongamonga noa koutou.
Slaar kun ned, I Folkefærd! I skulle dog sønderknuses; mærker med eders Øren, alle I, som ere i langt fraliggende Lande! omgjorder eder, I skulle dog blive sønderknuste, omgjorder eder, I skulle dog blive sønderknuste.
10 Whakatakotoria he whakaaro, a ka taka noa iho; korerotia te kupu, e kore ano e tu; kei a matou nei hoki te Atua.
Beslutter et Raad, det skal blive til intet; taler et Ord, det skal ikke bestaa; thi med os er Gud.
11 Ko ta Ihowa korero hoki tenei ki ahau i runga i te ringa kaha, me tana whakaako ano i ahau kia kaua e haere i te ara o tenei iwi; ka ki mai,
Thi saa sagde Herren til mig, der hans Haand greb mig, og han underviste mig, at jeg ikke skulde vandre paa dette Folks Vej, og sagde:
12 Kaua e ki, He he te whakatakotoria nei i nga mea katoa e ki atu ai tenei iwi, He he te whakatakotoria nei; kaua hoki e wehi i ta ratou e wehi ai, kaua ano e pawera ki reira.
Kalder ikke Sammensværgelse, hvad dette Folk kalder Sammensværgelse, og frygter ikke, hvad det frygter, og forfærdes ikke!
13 Ko Ihowa o nga mano, ko ia ta koutou e whakatapu ai; ko ia hei wehi ma koutou, ko ia hei pawera ma koutou.
Den Herre Zebaoth, han skal være eder hellig; og han skal være eders Frygt, og han skal være eders Forfærdelse.
14 A ka ai ia hei wahi tapu; hei kohatu tutukitanga waewae ia, hei kamaka e hinga ai nga whare e rua o Iharaira, hei rore ano hoki, hei mahanga ki nga tangata o Hiruharama.
Og han skal være til en Helligdom, men og til en Anstødssten og til en Forargelsesklippe for Israels tvende Huse, til en Snare og til en Strikke for Jerusalems Indbyggere.
15 He tokomaha ano hoki o ratou e tutuki te waewae ki reira, e hinga, pakaru iho, e mahangatia, mau tonu iho.
Og mange skulle støde sig paa dem og falde og sønderbrydes og omsnæres og fanges.
16 Takaia te whakaaturanga, hiritia te ture i roto i aku akonga.
Bind Vidnesbyrdet til, forsegl Loven hos mine Disciple!
17 A ka tatari ahau ki a Ihowa e hunga nei i tona mata ki te whare o Hakopa, ka tumanako atu ki a ia.
Og jeg vil bie efter Herren, han, som har skjult sit Ansigt for Jakobs Hus, og jeg vil forvente ham.
18 Nana, ko matou ko nga tamariki i homai nei e Ihowa ki ahau hei tohu, hei mea whakamiharo i roto i a Iharaira, he mea na Ihowa o nga mano e noho nei i Maunga Hiona.
Se, her er jeg og de Børn, som Herren har givet mig, til Tegn og Forbilleder i Israel fra den Herre Zebaoth, som bor paa Zions Bjerg.
19 Na, ki te mea mai ratou ki a koutou, Me rapu tikanga koutou i te hunga he atua maori nei o ratou, i nga matakite, i te hunga e kowhetewhete ana, e ngunguru ana: kaua ianei tetahi iwi e rapu tikanga ki to ratou Atua? me rapu atu ranei ratou ki ng a mea mate mo nga mea ora?
Og naar de ville sige til eder: Søger til Spaakvinderne og til Tegnsudlæggerne, som hviske og mumle, da siger: Skal ikke et Folk søge til sin Gud? skal man søge til de døde for de levendes Skyld?
20 Ki te ture, ki te whakaaturanga! ki te kore e rite ta ratou korero ki tenei kupu, ina, kahore he ata mo ratou.
„Til Loven og til Vidnesbyrdet!‟ — dersom de ikke tale saaledes, naar der ingen Morgenrøde er for dem,
21 A ka tika ano ratou na reira, ruha noa iho, e mate ana i te kai: i a ratou ka mate nei i te kai, ka tupu te riri, a ka kanga e ratou to ratou kingi, me to ratou Atua, a ka tahuri o ratou kanohi whakarunga:
da skulle de drage igennem Landet, haardt plagede og hungrige; og naar en hungrer, da skal han blive vred og bande sin Konge og sin Gud og vende sit Ansigt imod det høje;
22 A ka titiro ratou ki te whenua, na, he whakapawera, he pouri, ko te poruru o te mamae; a ka aia atu ratou ki roto ki te pouri kerekere.
og han skal se til Jorden, men se, der skal være Angest og Mørke, Trængsels Mørke, og i Mulm er han udstødt.