< Ihaia 66 >
1 Ko te kupu tenei a Ihowa, Ko te rangi toku torona, ko te whenua toku turanga waewae: kei hea te whare ka hanga nei e koutou moku? kei hea hoki te wahi hei okiokinga moku?
Så siger HERREN: Himlen er og Jorden mine Fødders Skammel Hvad for et Hus vil I bygge mig, og hvad for et Sted er min Bolig?
2 Ko enei mea katoa hoki he mea hanga na toku ringa, a na kona enei mea katoa i oti ai, e ai ta Ihowa; ko tenei ia taku e titiro ai, ko te tangata e iti ana, kua maru te wairua, a e wiri ana ki taku kupu.
Alt dette skabte min Hånd, så det fremkom, lyder det fra HERREN. Jeg ser hen til den arme, til den, som har en sønderknust Ånd, og den, som bæver for mit Ord.
3 Ko te tangata e patu ana i te kau, me te mea e tukituki ana i te tangata; te tangata he reme nei tana patunga tapu, me te mea he kaki kuri e poutoa ana e ia; te tangata e whakaeke ana i te whakahere, me te mea e whakaeke ana i te toto poaka; te t angata e tahu ana i te whakakakara, me te mea e manaaki ana i te whakapakoko. Ae ra, kua whiriwhiria e ratou o ratou ara, e ahuareka ana hoki to ratou wairua ki a ratou mea whakarihariha.
Den, som slagter Okse, er en Manddraber, den, som ofrer Lam, er en Hundemorder, den, som ofrer Afgrøde, frembærer Svineblod, den, som brænder Røgelse, hylder en Afgud. Som de valgte deres egne Veje og ynder deres væmmelige Guder,
4 Ka whiriwhiria ano e ahau o ratou whakaaro horihori, a ka kawea a ratou i wehi ai ki runga ki a ratou; no te mea i karanga ahau, a kihai tetahi i whakao mai, i korero ahau, a kihai ratou i rongo; heoi mahia ana e ratou te kino i taku tirohanga, a whiriwhiria ana e ratou te mea kihai i paingia e ahau.
så vælger og jeg deres Smerte, bringer over dem, hvad de frygter, fordi de ej svared, da jeg kaldte, ej hørte, endskønt jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad ej var min Vilje.
5 Whakarongo ki te kupu a Ihowa, e te hunga e wiri ana ki tana kupu; Ko o koutou tuakana i kino ra ki a koutou, i pei ra i a koutou, he whakaaro ki toku ingoa, i mea, Kia whakakororiatia a Ihowa, kia kite hoki matou i to koutou koa; na ka whakama r atou.
Hør HERRENs Ord, I, som bæver for hans Ord: Således siger eders Brødre, der hader eder og støder eder bort for mit Navns Skyld: "Lad HERREN vise sig i sin Herlighed, så vi kan se eders Glæde!" Men de skal blive til Skamme!
6 He reo, he ngangau, kei te pa, he reo kei te temepara, ko te reo o Ihowa e whakautu ana i ona hoariri.
Hør, hvor det drøner fra Byen, drøner fra Templet, hør, hvor HERREN øver Gengæld imod sine Fjender!
7 Kiano ia i whakamamae, kua whanau; kiano i pa ona mamae, kua whanau he tane.
Før hun er i Barnsnød, føder hun, før end Veer kommer over hende, har hun en Dreng.
8 Ko wai i rongo i te penei? ko wai i kite i nga mea penei? E whakamamae ranei te whenua i te ra kotahi? e whanau ranei te iwi i te meatanga kotahi? whakamamae kau hoki a Hiona, kua whanau ana tama.
Hvo hørte vel Mage dertil, hvo så vel sligt? Kommer et Land til Verden på en eneste Dag, fødes et Folk på et Øjeblik? Thi Zion kom i Barnsnød og fødte med det samme sine Børn.
9 Tera ranei e meinga e ahau kia taka te ara, a kia kaua e whanau? e ai ta Ihowa; ka meinga ranei e ahau kia whanau, a kopia iho te kopu? e ai ta tou Atua.
Åbner jeg et Moderliv og hindrer det i Fødsel? siger HERREN. Bringer jeg Fødsel og standser den? siger din Gud.
10 Kia koa tahi me Hiruharama, whakamanamana ki a ia, e te hunga katoa e aroha ana ki a ia; kia hari tahi me ia, kia hari, e te hunga katoa e tangi ana ki a ia.
Glæd dig, Jerusalem! Der juble enhver, som har det kær, tag Del i dets Glæde, alle, som sørger over det,
11 He mea hoki ka ngote koutou, a ka makona i te u, ara i ana whakamarie, he mea hoki ka whakatete koutou, a ka ora te ngakau i te nui o tona kororia.
for at I må die dets husvalende Barm og mættes, for at I må drikke af dets fulde Bryst og kvæges.
12 Ko te kupu hoki tenei a Ihowa, Nana, ano he awa te rangimarie ka horahia atu e ahau ki a ia; ano he waipuke te kororia o nga tauiwi: ko reira koutou ngote ai; ka hikitia koutou ki ona kaokao, ka poipoia ki ona turi.
Thi så siger HERREN: Se, jeg leder til hende Fred som en svulmende Flod og Folkenes Rigdom som en Strøm; hendes spæde skal bæres på Hofte, og Kærtegn får de på Skød;
13 Ka rite hoki ki te tangata e whakamarietia ana e tona whaea, ka whakamarie ano ahau ki a koutou; ka whai whakamarietanga ano koutou i roto i Huriharama.
som en Moder trøster sin Søn, således trøster jeg eder, i Jerusalem finder I Trøst.
14 Ka kite koutou i tenei, ka koa o koutou ngakau; ko o koutou whenua, koia ano kei te otaota te tupu; a ka mohiotia te ringa o Ihowa ki ana pononga, tona riri ki ona hoariri.
I skal se det med Hjertens Glæde, eders Ledemod skal spire som Græs. Hos HERRENs Tjenere kendes hans Hånd, men hos hans Fjender Vrede.
15 Nana, ka haere mai a Ihowa me te ahi, ko ona hariata koia ano kei te tukauati; ki te tuku i tona riri i runga i te weriweri, i tana whakatupehupehu i roto i nga mura ahi.
Thi se, som Ild kommer HERREN, og hans Vogne er som et Stormvejr, han vil vise sin Harme i Gløder, sin Trussel i flammende Luer;
16 No te mea he ahi ta Ihowa, me tana hoari ano, ina totohe ia ki nga kikokiko katoa, ka tokomaha ano nga tupapaku a Ihowa.
thi med Ild og med sit Sværd skal HERREN dømme alt Kød, og mange er HERRENs slagne.
17 Ko te hunga e whakatapu ana i a ratou, e pure ana i a ratou i nga kari, e whai ana i tetahi i waenganui, ko te hunga e kai ana i te kikokiko poaka, i te mea whakarihariha, i te kiore, ka pau ngatahi ratou, e ai ta Ihowa.
De, som helliger og vier sig for Lundene, følgende en i deres Midte, de, som æder Svinekød og Kød af Kryb og Mus, deres Gerninger og deres Tanker skal forgå til Hobe, lyder det fra HERREN.
18 E mohio ana hoki ahau ki a ratou mahi, ki o ratou whakaaro. Tenei ake ka huihuia e ahau nga iwi katoa, nga reo, a ka haere mai ratou, ka kite i toku kororia.
Jeg kommer for at samle alle Folk og Tungemål, og de skal komme og se min Herlighed.
19 Ka meinga ano e ahau he tohu ki roto i a ratou, ka unga ano e ahau o ratou morehu ki nga iwi, ki Tarahihi, ki Puru, ki Ruru, ki te hunga kukume kopere, ki Tupara, ki Iawana, ki nga motu i tawhiti kihai nei i rongo ki toku rongo, kihai ano i kite i toku kororia; a ka whakaaturia e ratou toku kororia i roto i nga tauiwi.
Jeg fuldbyrder et Under i blandt dem og sender undslupne af dem til Folkene, Tarsis, Pul, Lud, Mesjek, Rosj, Tujal, Javan, de fjerne Strande, som ikke har hørt mit Ry eller set min Herlighed; og de skal forkynde min Herlighed blandt Folkene.
20 Ka kawea mai ano e ratou o koutou teina katoa i roto i nga iwi katoa hei whakahere ki a Ihowa, i runga i te hoiho, i te hariata, i te amo, i te muera, i te kamera tere, ki toku maunga tapu ki Hiruharama, e ai ta Ihowa; ka rite ki ta nga tama a I haraira e kawe nei i te whakahere i roto i te oko ma ki te whare o Ihowa.
Og de skal bringe alle eders Brødre fra alle Folk som Gave til HERREN, til Hest, til Vogns, i Bærestol, på Muldyr og Kameler til mit hellige Bjerg Jerusalem, siger HERREN, som når Israelitterne bringer Offergaver i rene Kar til HERRENs Hus.
21 Ka tango hoki ahau i etahi o ratou hei tohunga, hei Riwaiti, e ai ta Ihowa.
Også af dem vil jeg udtage Levitpræster, siger HERREN.
22 Ka rite hoki ki te rangi hou, ki te whenua hou, ka hanga nei e ahau, a ka pumau tonu ki toku aroaro, e ai ta Ihowa, ka pera te pumau o to koutou uri, o to koutou ingoa.
Thi ligesom de nye Himle og den ny Jord, som jeg skaber, skal bestå for mit Åsyn, lyder det fra HERREN, således skal eders Afkom og Navn bestå.
23 A tenei ake ka haere mai nga kikokiko katoa i tenei marama, i tenei marama, i tenei hapati, i tenei hapati, ki te koropiko ki toku aroaro, e ai ta Ihowa.
Hver Måned på Nymånedagen og hver Uge på Sabbatten skal alt Kød komme og tilbede for mit Åsyn, siger HERREN,
24 A ka haere atu ratou, ka matakitaki ki nga tinana o nga tangata i he nei ki ahau: e kore hoki to ratou kutukutu e mate, e kore ano to ratou ahi e tineia, a hei mea whakarihariha ratou ki nga kikokiko katoa.
og man går ud for at se på Ligene af de Mænd, der faldt fra mig; thi deres Orm dør ikke, og deres Ild slukkes ikke; de er alt Kød en Gru.