Ihaia 58

1 Kia rahi te karanga, kaua e kaiponuhia, kia rite ki te tetere te nui o tou reo, whakaaturia ki taku iwi to ratou poka ke, o ratou hara ki te whare o Hakopa.

Raab af Struben, spar ikke, opløft din Røst som en Basune, og kundgør mit Folk deres Overtrædelse og Jakobs Hus deres Synder!

2 He rapu ano ia ta ratou i ahau i tenei ra, i tenei ra, e ahuareka ana hoki ki te mohio ki aku ara: me te mea he iwi e mahi ana i te tika, a kihai i whakarere i te whakaritenga a tona Atua, e ui ana ratou ki ahau ki nga whakaritenga o te tika, e a huareka ana ki te awhi ki te Atua.

Mig søge de dagligt, og til at vide mine Veje have de Lyst; som om de vare et Folk, der havde gjort Retfærdighed og ikke forladt sin Guds Lov, spørge de mig om retfærdige Love, de have Lyst at komme nær til Gud.

3 Ko ta ratou ki, he aha matou i nohopuku ai, a kahore koe e titiro mai? he aha matou i whakapouri ai i o matou wairua, te mohio mai koe? Nana, i te ra e nohopuku ai koutou e kitea ana e koutou te ahuareka mo koutou ano; e akiakina ana hoki e kouto u a koutou whakamauiui katoa.

„Hvorfor faste vi, og du ser det ikke? hvorfor spæge vi os, og du vil ikke vide det?‟ Se, paa den Dag I faste, faa I, hvad der er eders Lyst, og I drive paa alle eders Arbejder.

4 Nana, ko ta koutou nohopuku, hei mea totohe, hei mea ngangare, kia moto ai ki te ringa o te kino: kahore koutou i nohopuku i tenei ra hei mea kia rangona ai to koutou reo i runga.

Se, I faste til Kiv og Trætte og til at slaa med Ugudeligheds Næve; I faste ikke paa denne Dag, saa at I faa eders Røst hørt i det høje.

5 Ko taku nohopuku ianei tenei i whiriwhiri ai? he ra e whakapouri ai te tangata i tona wairua? He tuohu koia no te mahunga o te tangata, ano he kakaho? he whariki i te kakahu taratara, i te pungarehu, ki raro i a ia? E kiia ranei tenei e koe he no hopuku, he ra e manakohia ana e Ihowa?

Skulde jeg finde Behag i en saadan Faste eller i en saadan Dag, paa hvilken et Menneske spæger sig? At hænge med sit Hoved som et Siv, eller at ligge i Sæk og Aske, vil du kalde dette en Faste og en behagelig Dag for Herren?

6 He teka ianei ko te nohopuku tenei i whiriwhiria e ahau? kia whakatangorotia nga here a te kino, kia wetekina nga paihere o te ioka, kia tukua te hunga e tukinotia ana kia haere noa atu, kia wawahia e koutou nga ioka katoa?

Er dette ikke den Faste; som jeg har Behag i: At I løse Ugudeligheds Lænker, sprænge Aagets Baand, at give de fortrykte fri, og at I sønderbryde hvert et Aag?

7 He teka ianei ko te tuwha i tau taro ma te tangata e mate ana i te kai, ko te mau mai ki tou whare i nga rawakore i peia atu? kia hipokina hoki te tangata e tu tahanga ana, ina kitea e koe; kia kaua hoki e huna i a koe i ou kikokiko ake?

Er det ikke den, at du deler dit Brød med den hungrige, og at du lader de elendige og omvankende komme i dit Hus? naar du ser en nøgen, at du da klæder ham, og at du ikke holder dig tilbage fra ham, som er dit eget Kød?

8 Ko reira tou marama puta ai, ano ko te puaotanga, ka hohoro ano ou mate te mahu; ka haere tou tika ki mua i a koe, ko te kororia ano o Ihowa hei hiku mou.

Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal skride frem i Hast, og din Retfærdighed skal gaa frem for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig.

9 Ko reira koe karanga ai, a ka whakahoki kupu mai a Ihowa; ka tangi koe, a ka mea ia, Tenei ahau. Ki te whakarerea atu e koe te ioka i waenganui i a koe, te kokirihanga atu o te maihao, me te korero kino;

Da skal du paakalde, og Herren skal bønhøre, du skal raabe, og han skal sige: Se, her er jeg; dersom du borttager Aaget fra din Midte og ikke udstrækker Fingrene og ikke taler Uret.

10 Ki te mea ano ka whai ngakau koe ki te tangata matekai, a ka makona i a koe te wairua e pehia ana e te mamae; ko reira tou marama puta ai i roto i te pouri, ka rite hoki tou pouri ki te poutumaro:

Og dersom du rækker til den hungrige, hvad din egen Sjæl har Lyst til, og mætter en vansmægtende Sjæl, da skal dit Lys oprinde i Mørket, og dit Mørke skal vorde som Middagen.

11 Ka arahina tonutia ano koe e Ihowa, ka makona ano tou wairua i a ia i nga wahi kore wai, ka whakakahangia ano ou whenua; a ka rite koe ki te kari kua oti te whakamakuku ki te wai, ki te puna hoki e pupu ake ana, e kore nei ona wai e poto.

Og Herren skal altid lede dig og mætte din Sjæl i de tørre Egne og styrke dine Ben; og du skal blive som en vandrig Have og som et Kildevæld, hvis Vande ikke slaa fejl.

12 Ka hanga ano e ou uri nga wahi kua ururuatia noatia ake; ka ara ano i a koe nga turanga o nga whakapaparanga maha; a ka huaina koe, Ko te kaihanga o te taiepa pakaru, Ko te kaiwhakahou o nga wahi i nga ara hei nohoanga.

Og de, som nedstamme fra dig, skulle bygge de Stæder, som ere øde fra fordums Tider, du skal bebygge de Grundvolde, som have ligget fra Slægt til Slægt, og du skal kaldes det revnedes Tilmurer, Vejenes Forbedrer, saa at man kan have Bolig.

13 Ki te tahuri atu tou waewae i te hapati, i te mea i tau i pai ai i taku ra tapu, a ka kiia e koe te hapati he ahurareka, he tapu no Ihowa, he mea honore, a ka whakahonoretia ia e koe, ka kore hoki e mahi i ou ara ake, e kite i au ake e ahuareka ai, e korero i au korero ake:

Dersom du holder din Fod i Hvile paa Sabbaten og ikke gør, hvad du selv har Behag i, paa min hellige Dag, og dersom du kalder Sabbaten en Lyst og Herrens Helligdag en Herlighed, og dersom du ærer ham, saa du ikke gaar dine egne Veje og ikke gør, hvad dig behager, og ikke fører tom Tale:

14 Katahi koe ka whai oranga ngakau i roto i a Ihowa; ka meinga ano e ahau nga wahi tiketike o te whenua hei hoiho mou; ka whangaia hoki koe ki te wahi tupu a tou papa, a Hakopa: na te mangai hoki o Ihowa te kupu.

Da skal du forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare frem over Landets Høje og lade dig nyde Jakobs, din Faders, Arv; thi Herrens Mund har talt.