Ihaia 21

1 Ko te poropititanga mo te koraha o te moana. Ka rite ki nga awhiowhio i te tonga e pupuhi ana, tona haerenga mai i te koraha i te whenua e wehingia ana.

Profeti imod Havets Ørk. Ligesom Hvirvelvinde fare frem i Syden, saa kommer det fra Ørken, fra det forfærdelige Land.

2 He kino rawa te kitenga kua whakaaturia nei ki ahau; kei te tinihanga te tangata tinihanga, kei te pahua te kaipahua. Whakaekea, e Erama whakapaea, e Meria mutu pu i ahau nga auetanga katoa o reira.

Mig er kundgjort et haardt Syn: Røveren røver, og Ødelæggeren ødelægger; drag op, Elam! træng paa Madaj! jeg har gjort, at hvert Suk hører op.

3 Na reira ki tonu toku hope i te mamae, whakawiri rawa nga mea e ngau nei i ahau, ano ko te whakawiringa o te wahine e whakawhanau ana: mamae ana ahau, kore ake e rongo; ohorere ana, kore ake e kite.

Derfor ere mine Lænder fulde af Smerter, Veer have betaget mig ligesom Veer den fødende; jeg vrider mig, saa jeg ikke kan høre, jeg er forfærdet, saa at jeg ikke kan se.

4 Kahekahe ana toku manawa, wehi ana i te whakamataku: ko te ahiahi po i hiahiatia e ahau, puta ake ana hei mea e tuiri ai ahau.

Mit Hjerte er forvildet, Gru har forfærdet mig, Tusmørket, som var min Lyst, er blevet mig til Rædsel.

5 Kei te whakapai ratou i te tepu, kua whakaritea he kaitutei, kei te kai ratou, kei te inu: whakatika, e nga rangatira, pania te whakangungu rakau.

Man dækker Bord, Vagten vaager, man æder, man drikker; — „gører eder rede, I Fyrster! salver Skjoldet!‟

6 Ko ta te Ariki kupu hoki tenei ki ahau Tikina, whakaturia he kaitutei, mana e whakaatu tana e kite ai.

Thi saa sagde Herren til mig: Gak, sæt en Vægter ud, lad ham kundgøre, hvad han ser.

7 Na ka kitea e ia te ope, nga kaieke hoiho tatakirua, he ropu kaihe, he ropu kamera, kia ata whakarongo marie ia.

Og ser han Vogne, Ryttere parvis, Vogne, dragne af Asener, Vogne, dragne af Kameler, da skal han give Agt, nøje Agt.

8 Katahi tera ka karanga, ano he raiona: e Toku Ariki, kei runga ahau i te wahi tutei e tu tonu ana i te awatea; pau katoa ano nga po i ahau e tu nei i taku mahi tiaki.

Og han raabte som en Løve: Herre! jeg staar stadig paa Vagt om Dagen, jeg staar paa min Vare hver Nat.

9 Nana, tenei te haere mai nei he ropu tangata, me nga kaieke hoiho, he tatakirua. Na ka oho ia, ka mea, Kua horo a Papurona, kua horo; ko nga whakapakoko katoa ano o ona atua, wawahia iho ki te whenua.

Og se! da kom der Vogne med Folk, Ryttere parvis; og han svarede og sagde: Babel er falden, den er falden, og man har kastet alle dens Gudebilleder knuste til Jorden!

10 E taku patunga witi, e te witi o taku patunga; ko taku i rongo ai ki a Ihowa o nga mano, ki te Atua o Iharaira, e whakaaturia nei e ahau ki a koutou.

Du, min tærskede, og du, som har været lagt paa min Lo! det, jeg hørte af den Herre Zebaoth, Israels Gud, kundgjorde jeg eder.

11 Ko te poropititanga mo Ruma. E karanga mai ana tetahi ki ahau i Heira, E te kaitutei, ko te aha i te po? E te kaitutei, ko te aha i te po?

Profeti imod Duma. Der raaber en til mig fra Seir: Vægter, hvordan skrider Natten? Vægter, hvordan skrider Natten?

12 Ka ki mai te kaitutei, Kei te haere mai te ata raua ko te po: ki te uia e koutou, e ui: hoki mai, haere mai.

Vægteren siger: Der kommer Morgen, men ogsaa Nat; ville I spørge, saa spørger! kommer igen en anden Gang.

13 Ko te poropititanga mo Arapia. Kei te ngahere i Arapia he nohoanga mo koutou i te po, e nga tira haere o Reranimi.

Profeti imod Arabien. I skulle blive Natten over i Skoven i Arabien, I rejsende Hobe af Dedaniter!

14 I kawea e ratou he wai mo te tangata e matewai ana; i haere nga tangata o te whenua o Tema ki te whakatau i nga tangata e rere ana, me ta ratou taro.

De komme den tørstige i Møde med Vand; Indbyggerne i Themas Land møde den flygtende med Brød.

15 Ka rere mai hoki ratou i nga hoari, i te hoari kua oti te unu, i te kopere kua oti te whakapiko, i te pakaha ano o te whawhai.

Thi de flyede for Sværd, for det dragne Sværd, for den spændte Bue og for den svare Krig.

16 Ko ta te Ariki kupu hoki tenei ki ahau, Kia kotahi tau, ko te tau hoki o te kaimahi, a ka poto katoa te kororia o Kerara.

Thi saa sagde Herren til mig: Endnu inden et Aar, som en Daglønners Aar, da skal al Kedars Herlighed faa Ende.

17 Na ko nga morehu o nga kaikopere, ko nga marohirohi o nga tama a Kerara, ka torutoru; ko te kupu hoki tenei a Ihowa, a te Atua o Iharaira.

Og Tallet af Buerne, som blive tilbage for de vældige af Kedars Børn, skal formindskes; thi Herren, Israels Gud, har talt det.