Hohea 7

1 I ahau e mea ana ki te rongoa i a Iharaira, ka kitea te he o Eparaima, te kino hoki o Hamaria: no te mea e mahi ana ratou i te teka, e tomo ana hoki te tahae ki roto, e pahua ana te taua i waho.

Naar jeg læger Israel, da blottes Efraims Misgerning og Samarias Ondskab, thi de have lagt sig efter Løgn; Tyve bryde ind, en Skare røver udenfor.

2 A kahore a ratou meatanga ake i roto i o ratou ngakau, kei te mahara tenei ahau ki to ratou kino katoa: kua karapotia ratou inaianei e a ratou mahi; tenei ano kei toku aroaro.

Og de sige ikke i deres Hjerte, at jeg ihukommer al deres Ondskab; nu have deres Idrætter omringet dem, de ere komne for mit Ansigt.

3 Ka meinga e ratou te kingi kia koa ki ta ratou kino, nga rangatira hoki ki a ratou teka.

Ved deres Ondskab glæde de en Konge og Fyrster ved deres Løgn.

4 He hunga puremu katoa ratou; ko to ratou rite kei te oumu kua oti te tahu e te kaipokepoke; ka mutu tana tutaki i te ahi, i muri iho i te pokepokenga i te paraoa a kia rewenatia ra ano.

Alle ere de Horkarle, de ere som en Ovn, der hedes af en Bager, som holder op med at ilde fra den Tid, han har æltet Dejgen, indtil den bliver syret.

5 I te ra o to tatou kingi i mate nga rangatira i a ratou ano, na te tahu a te waina; ko tona ringa maro tonu i roto i te hunga taunu.

Paa vor Konges Dag blive Fyrsterne syge ved Hede af Vinen, han rækker Spottere sin Haand.

6 Ano he oumu o ratou ngakau, i a ratou e whakatata ana, e whanga ana: pau ake te po i ta ratou kaipokepoke e moe ana; i te ata ka tonu taua oumu, ano he mura ahi.

Thi de bringe deres Hjerte nær til deres List som til Ovnen; den hele Nat sover deres Bager; om Morgenen brænder den som luende Ild.

7 Werawera katoa ratou me he oumu, pau ake i a ratou o ratou kaiwhakawa; kua hinga katoa o ratou kingi: kahore tetahi o ratou e karanga ana ki ahau.

Alle gløde de som Ovnen, og de have fortæret deres Dommere; alle deres Konger ere faldne, der er ingen iblandt dem, som paakalder mig.

8 Ko Eparaima, kei te hanumi ia ki roto ki nga iwi; he keke a Eparaima kihai i hurihia.

Efraim, han blander sig med Folkene, Efraim er som en Kage, der ikke er vendt.

9 Kua pau tona kaha i nga tautangata, heoi kahore ia e mohio: ina, kua wero te hina i konei, i ko ona, a kahore ia e mohio.

Fremmede have fortæret hans Kraft, men han mærker det ikke; der kommer ogsaa graa Haar frem hist og her paa ham, men han mærker det ikke.

10 Ko te whakapehapeha o Iharaira e whakaatu ana ki tona aroaro: heoi kihai ratou i hoki ki a Ihowa, ki to ratou Atua, a ahakoa ko tenei katoa, kahore ratou i rapu i a ia.

Og Israels Stolthed vidner imod ham, men de vende ikke om til Herren deres Gud og søge ham ikke, uagtet alt dette.

11 E rite ana hoki a Eparima ki te kukupa wairangi, kahore nei ona ngakau: e karanga ana ratou ki Ihipa, e haere ana ratou ki Ahiria.

Men Efraim er bleven ligesom en enfoldig Due, uden Forstand; de raabe paa Ægypten, de gaa til Assyrien.

12 Ka haere ratou, ka potaea e ahau taku kupenga ki runga ki a ratou: ka riro ratou i ahau ki raro, ka pera i nga manu o te rangi; ka whiua ratou e ahau, ka peratia me ta o ratou whakaminenga i rongo ai.

Saa snart de gaa bort, vil jeg udbrede mit Garn over dem, jeg vil drage dem ned som Fugle under Himmelen; jeg vil tugte dem, efter hvad der er forkyndt deres Forsamling.

13 Aue te mate mo ratou! kua rere atu nei hoki ratou i ahau: ko te ngaromanga mo ratou mo ta ratou takahi i taku: i hokona ano ratou e ahau, heoi kei te korero ratou i nga kupu teka moku.

Ve dem! thi de ere flygtede bort fra mig; Ødelæggelse over dem! thi de have begaaet Overtrædelse imod mig; og jeg vilde frelse dem, men de talte Løgn imod mig.

14 Kahore hoki ratou i karanga ki ahau, he mea na o ratou ngakau, engari e aue ana ratou i runga i o ratou moenga; e huihui ana ratou, he whakaaro ki te witi, ki te waina, a e whakakeke ana ratou ki ahau.

Og de raabe ikke til mig i deres Hjerte, men de hyle paa deres Leje; for Korn og Most forsamle de sig, de vige bort fra mig.

15 Ako noa ahau, whakakaha noa i o ratou ringa, heoi kino tonu to ratou whakaaro moku.

Og jeg oplærte, jeg styrkede deres Arme; men imod mig optænke de ondt.

16 E hoki ana ratou, ehara ia i te mea ki a ia i runga rawa: ko to ratou rite kei te kopere tinihanga: ka hinga o ratou rangatira i te hoari, he aritarita hoki no to ratou arero: hei mea tenei e kataina ai ratou ki te whenua o Ihipa.

De vende sig, men ikke opad, de ere blevne som en falsk Bue, deres Fyrster skulle falde ved Sværdet for deres Tunges Frækhed; dette bliver dem til Spot i Ægyptens Land.