Hohea 4

1 Whakarongo ki te kupu a Ihowa, e nga tama a Iharaira; he tautohe hoki ta Ihowa ki nga tangata o te whenua, no te mea kahore he pono, kahore he tohu tangata, kahore he matauranga ki te Atua i te whenua.

Hører Herrens Ord, Israels Børn! thi Herren har en Trætte med dem, som bo i Landet; thi der er ej Sandhed og ej Kærlighed og ej Gudskundskab i Landet;

2 Te oati! te korero teka! te kohuru! te tahae! te puremu! pakaru mai ana ratou; te toto, pa tonu ki te toto.

Sværgen og Lyren og Myrden og Stjælen og Bolen! man bryder ind, og Blodskyld rører ved Blodskyld.

3 Mo reira te whenua ka pouri, ko ona tangata katoa ka tangi, me nga kirehe o te parae, me nga manu o te rangi; ka whakakorea ano nga ika o te moana.

Derfor sørger Landet, og alt, som bor deri, vansmægter, baade de vilde Dyr paa Marken og Fuglene under Himmelen, ogsaa Fiskene i Havet omkomme.

4 Kaua ia te tangata e whakawa, e whakahe i tetahi tangata: e rite ana hoki tou iwi ki te hunga e totohe ana ki te tohunga.

Dog skal ingen trætte og ingen revse, da dit Folk er som de, der trætte med en Præst.

5 Na ka hinga koe i te awatea, me te poropiti, ka hinga ngatahi korua i te po; ka whakangaromia ano hoki e ahau tou whaea.

Derfor skal du falde om Dagen, og Profeten hos dig skal falde om Natten, og jeg vil lade din Moder gaa til Grunde.

6 Ka ngaro taku iwi i te kore matauranga: kua paopao na koe ki te matauranga, na ka paopao ano ahau ki a koe hei tohunga maku: kua wareware na koe ki te ture a tou Atua, ka wareware ano ahau ki au tamariki.

Til Grunde gaar mit Folk, fordi det ikke har Kundskab; thi som du har forkastet Kundskab, saa vil ogsaa jeg forkaste dig, at du ikke skal gøre Præstetjeneste for mig; og som du glemte din Guds Lov, vil ogsaa jeg glemme dine Børn.

7 I te mea ka nui ratou, katahi ratou ka hara ki ahau: whakaputaina ketia ana e ahau to ratou kororia hei whakama.

Jo mere de bleve mangfoldige, desto mere syndede de imod mig; deres Ære vil jeg omskifte til Skam.

8 Ko te hara o taku iwi kainga ake e ratou, ko to ratou ngakau anga tonu ki to ratou he.

De æde mit Folks Syndofre og længes efter, at det skal forsynde sig.

9 Ko te tukunga iho, rite iwi, rite tohunga: a ka whiua ratou e ahau mo o ratou ara, ka utua a ratou mahi.

Derfor skal det gaa Præsten ligesom Folket; og jeg vil hjemsøge ham for hans Veje og betale ham for hans Idrætter.

10 Ka kai hoki ratou, a e kore e makona: ka moepuku a e kore e tokomaha; mo ta ratou whakarere i nga mahara ki a Ihowa.

Og de skulle æde og ikke blive mætte, bedrive Hor og ikke formere sig; thi de have holdt op med at agte paa Herren.

11 Riro pu te hinengaro i te moepuku, i te waina, i te waina hou.

Horeri og Vin og Most tager Forstanden bort.

12 E ui tikanga ana taku iwi ki a ratou rakau, ko to ratou tokotoko ano hoki hei whakaatu tikanga ki a ratou: kua pohehe hoki ratou i te wairua o te moepuku, kua maunu atu i raro i to ratou Atua ki te puremu.

Mit Folk adspørger sin Træklods, og dets Kæp giver det Besked; thi en Horeriets Aand har forvildet dem, og de bedrive Hor, saa at de ikke ville staa under deres Gud.

13 E patu ana ratou i nga patunga tapu i runga i nga tihi o nga maunga, e tahu whakakakara ana i runga i nga pukepuke, i raro i nga oki, i nga papara, i nga terepini, he pai hoki no te taumarumarunga iho: mo reira ka moepuku a koutou tamahine, ka p uremu a koutou wahine.

De ofre paa Bjergtoppene og gøre Røgoffer paa Højene under Ege og Popler og Terebinther, thi deres Skygge er god; derfor bole eders Døtre, og eders Svigerdøtre bedrive Hor.

14 E kore ahau e whiu i a koutou tamahine ina moepuku, i a koutou wahine ina puremu; ko nga tane nei hoki he mea wehe atu ki nga wahine moepuku, ko ratou tahi ko nga wahine kairau kei te mea patunga tapu: mo reira ka hinga te iwi kahore nei o ratou matauranga.

Jeg vil ikke hjemsøge eders Døtre, fordi de bole, eller eders Svigerdøtre, fordi de bedrive Hor; thi selv gaa de afsides med Horkvinderne og ofre med Skøgerne; og Folket, som er uforstandigt, gaar til Grunde.

15 Ahakoa koe, e Iharaira, kairau noa, kaua a Hura e he; a kaua hoki koutou e haere mai ki Kirikara, kaua hoki e haere ki runga ki Peteawene, a kaua e oati, Kei te ora a Ihowa.

Om du, Israel, end boler, saa gøre dog Juda sig ikke skyldig! kommer ikke til Gilgal, og gaar ikke op til Beth-Aven, og sværger ikke: Saa sandt Herren lever!

16 Kua whakangutungutu hoki a Iharaira, tona rite kei te kuao kau e whakatotoi ana: akuanei ratou whangaia ai e Ihowa, peratia ai me te reme i te wahi whanui.

Thi Israel er bleven uregerlig som en uregerlig Ko; nu skal Herren lade dem græsse som Lam paa den vide Mark.

17 Kua honoa a Eparaima ki nga whakapakoko: tukua atu ki tana.

Efraim er bunden til Afgudsbilleder; lad ham fare!

18 Ko te mea e inumia ana e ratou kua kawa; he moepuku tonu ta ratou; a he whakama ta o ratou rangatira e matenui ana.

Deres Drikken er skejet ud, Hor have de bedrevet; højt have deres Skjolde elsket Skændsel.

19 Kua oti ia te kopaki e te hau ki roto ki ona parirau; ka whakama hoki ratou ki a ratou patunga tapu.

Et Vejr har omspændt dem med sine Vinger, og de skulle blive til Skamme for deres Ofre.