< Hohea 10 >
1 He waina tupu wana a Iharaira, e whakaputa ana i ona hua: kua meinga e ia kia maha ana aata kia rite ki te maha o ona hua; kua hanga e ratou he whakapakoko whakapaipai rite tonu ki te pai o tona whenua.
En frodig Vinstok var Israel, som bar sin Frugt, jo flere Frugter, des flere Altre; som Landet gik frem, des skønnere Støtter.
2 Kua wehe rua o ratou ngakau, akuanei ka kitea to ratou he: ka wahia e ia a ratou aata, ka pahuatia a ratou whakapakoko.
Deres Hjerte var glat, saa lad dem da bøde! Han skal slaa Altrene ned, lægge Støtterne øde.
3 He pono akuanei ratou ki ai, Kahore o tatou kingi: kahore hoki tatou i te wehi ki a Ihowa; a ko te kingi, ko te aha tana mo tatou?
De siger jo nu: »Vi har ingen Konge; thi HERREN frygter vi ej; en Konge, hvad gavner han os?«
4 E korero ana ratou i nga korero horihori, e oati teka ana i te mea e whakarite whakawa ana: na reira e rite ana te tupu o te whakawa ki to te hemoreke i nga moa o te mara.
Med Ord slaar de om sig, gør Mened og indgaar Forbund, saa Ret bliver Gifturt, der gror langs Markens Furer.
5 Manukanuka tonu nga tangata o Hamaria ki nga kuao kau o Peteawene; ka tangihia hoki e tona iwi, e ona tohunga i whakamanamana nei ki a ia; mo tona kororia kua memeha atu nei i reira.
For Bet-Avens Kalv skal Samarias Borgere ængstes, ja, over den skal dens Folk og dens Præster sørge, jamre over deres Skat, thi den bortføres fra dem;
6 Ka kawea ano hoki taua kuao ki Ahiria hei hakari ki a Kingi Iarepe: ka pa te whakama ki a Eparaima, ka whakama ano a Iharaira ki tana whakaaro i whakatakoto ai.
som Gave til Storkongen føres og den til Assur. Efraim høster kun Skændsel, Israel Skam af sin Afgud.
7 Na ko Hamaria, kua kore tona kingi, ano he pahuka i runga i te wai.
Samarias Konge slettes som Skum paa Vandets Flade.
8 Ka whakakahoretia ano nga wahi tiketike o Awene, te hara o Iharaira; ka puta ake te tataramoa me te tumatakuru ki runga ki a ratou aata, a ka mea ratou ki nga maunga, Taupokina matou; ki nga pukepuke, E hinga ki runga ki a matou.
Øde er Afgudshøjene, Israels Synd, og paa deres Altre skal Torn og Tidsel gro. De siger til Bjergene: »Skjul os!« til Højene: »Fald ned over os!«
9 E Iharaira, he hara tou, mai ano i nga ra i Kipea: tu ana ratou i reira: kia kore ai ratou e mau ki Kipea i te whawhai ki nga tama a te kino.
Du syndede, Israel, helt fra Gibeas Dage. Der i Gibea sagde man: »Krig skal ej naa os!« Men jeg kom over de Niddinger, revsede dem;
10 Kia hiahia ahau, ka whiua ratou e ahau; ka huihui ano nga iwi ki te whawhai ki a ratou, i a ratou ka herea nei ki o ratou he e rua.
Stammerne samled sig mod dem til Tugt for tvefold Brøde.
11 He kuao kau ano a Eparaima kua oti te whakaako, pai tonu ia ki te takahi witi; kua tika atu ia ahau i runga i tona kaki pai: ka meinga e ahau he kaieke mo Eparaima; ko Hura ki te parau, ko Hakopa ki te wawahi i ana pokuru.
En tilvænnet Kvie var Efraim, tærskede villigt, Aaget lagde jeg selv paa dens skønne Hals; for Ploven spændte jeg Efraim, Juda for Harven.
12 Whakatokia ta koutou i runga i te tika, tapahia i runga i te mahi tohu; mahia ta koutou patohe: ko te wa hoki tenei e rapua ai a Ihowa, kia tae mai ra ano ia, kia ringihia ra ano e ia te tika ki runga ki a koutou.
Saa eders Sæd i Retfærd, høst i Fromhed; bryd eder Kundskabs Nyjord og søg saa HERREN, til Retfærds Frugt bliver eder til Del.
13 Ko ta koutou i parau ai ko te kino, ko ta koutou i kokoti ai ko te he; ko ta koutou kai ko nga hua o te teka: nau hoki i whakawhirinaki ki tou ara, ki te tini o ou tangata marohirohi.
I pløjede Gudløshed, høstede Uret, fortærede Løgnens Frugt. Fordi du slaar Lid til dine Vogne og mange Helte,
14 Mo reira ka ara he ngangau i roto i ou iwi, a ka pahuatia ou pa taiepa katoa, ka rite ki ta Haramana pahuatanga i Petearapere i te ra o te whawhai: ko te whaea, taia iho ratou ko nga tamariki, mongamonga ana.
skal Kampgny staa i dine Byer og alle dine Borge. De skal ødelægges, som da Sjalman ødelagde Bet-Arbel paa Stridens Dag. Moder skal knuses hos Børn.
15 Ko ta Peteere tenei e mea ai ki a koutou, he nui no to koutou kino: ka whakangaromia rawatia te kingi o Iharaira i te atatu.
Det voldte Betel eder. For din Ondskabs Skyld skal Israels Konge ved Morgengry gøres til intet.