Hakai 2
1 I te whitu o nga marama, i te rua tekau ma tahi o nga ra o te marama, ka puta mai te kupu a Ihowa, he mea na Hakai poropiti; i ki ia,
Iden syvende Maaned, paa den een og tyvende Dag i Maaneden, kom Herrens Ord ved Profeten Haggaj, saaledes:
2 Tena, korero ki a Herupapera tama a Haratiera, kawana o Hura, raua ko te tino tohunga, ko Hohua tama a Iohereke, ki nga morehu ano o te iwi, mea atu,
Sig dog til Serubabel, Sealthiels Søn, Judas Landshøvding, og til Ypperstepræsten Josua, Jozadaks Søn, og til det overblevne Folk saalunde:
3 Ko wai te morehu i roto i a koutou i kite i tenei whare i tona kororia o mua? e pehea ana hoki ki ta koutou titiro inaianei? ehara ranei ki o koutou na kanohi he kahore noa iho?
Hvo iblandt eder er tilbage, som har set dette Hus i dets første Herlighed? og hvorledes se I det nu? er det ikke imod hint som intet for eders Øjne?
4 Na kia kaha aianei, e Herupapera, e ai ta Ihowa; kia kaha, e te tino tohunga, e Hohua tama a Iohereke; kia kaha hoki, e te iwi katoa o te whenua, e ai ta Ihowa, e mahi; ko ahau hoki hei hoa mo koutou, e ai ta Ihowa o nga mano.
Dog nu, vær frimodig, Serubabel! siger Herren, og vær frimodig, Josua, Jozadaks Søn, du Ypperstepræst! og vær frimodig, alt Folk i Landet! siger Herren, og arbejder; thi jeg er med eder, siger den Herre Zebaoth.
5 Ka rite ki te kupu i whakaritea e ahau ki a koutou i to koutou haerenga mai i Ihipa; a i tu toku wairua i roto i a koutou; kaua e wehi.
Ordet i min Pagt med eder, der I droge ud af Ægypten, og min Aand vedbliver at være midt iblandt eder; frygter ikke!
6 No te mea ko te kupu tenei a Ihowa o nga mano, Kia kotahi ake ano, he wahi iti nei, a ka whakangaueuetia e ahau te rangi me te whenua, te moana me te wahi maroke.
Thi saa siger den Herre Zebaoth: Endnu en Gang, om en liden Stund, vil jeg ryste Himlene og Jorden og Havet og det tørre Land.
7 A ka whakangaueuetia e ahau nga iwi katoa. Na ka haere mai nga mea ahuareka o nga iwi katoa; a ka whakakiia e ahau tenei whare ki te kororia, e ai ta Ihowa o nga mano.
Og jeg vil ryste alle Folkene, og alle Folkenes Kostbarheder skulle komme; og jeg vil fylde dette Hus med Herlighed, siger den Herre Zebaoth.
8 Naku te hiriwa, naku hoki te koura, e ai ta Ihowa o nga mano.
Mig hører Sølvet til, mig hører Guldet til, siger den Herre Zebaoth.
9 Tera te kororia o tenei whare o muri nei ka nui atu i to tera i mua, e ai ta Ihowa o nga mano: ka hoatu ano e ahau te rongo mau i tenei wahi, e ai ta Ihowa o nga mano.
Dette Hus's sidste Herlighed skal blive større end den første, siger den Herre Zebaoth; og jeg vil give Fred paa dette Sted, siger den Herre Zebaoth.
10 I te rua tekau ma wha o nga ra o te iwa o nga marama, i te rua o nga tau o Tariuha, ka puta mai te kupu a Ihowa, he mea na Hakai poropiti, i mea ia,
Paa den fire og tyvende Dag i den niende Maaned, i Darius's andet Aar, kom Herrens Ord ved Profeten Haggaj, saaledes:
11 Ko te kupu tenei a Ihowa o nga mano, Tena ra uia te ture ki nga tohunga, mea atu,
Saa siger den Herre Zebaoth: Spørg dog Præsterne om Loven, og sig:
12 Ki te maua e tetahi tangata he kikokiko tapu i te pito o tona kakahu, a ka pa taua pito ona ki tetahi taro, ki tetahi mea ranei e kohuatia ana, ki te waina, ki te hinu, ki tetahi kai ranei, a tapu ranei? Na ka whakahoki nga tohunga ka mea, Kahor e.
Se, naar nogen bærer helligt Kød i sin Kjortelflig og rører med sin Flig ved Brød eller ved noget kogt eller ved Vin eller ved Olie eller ved Mad, i hvad Slags det end er, mon det helliges derved? Og Præsterne svarede og sagde: Nej.
13 Ano ra ko Hakai, Ki te pa te tangata i poke i te tupapaku ki tetahi o enei, e poke ranei? Na ka whakahoki nga tohunga, ka mea, E poke ano.
Da sagde Haggaj: Dersom nogen, der er uren ved Lig, rører ved een af alle disse Ting, mon den bliver uren? Og Præsterne svarede og sagde: Den bliver uren.
14 Na ka oho a Hakai, ka mea, He pena ano enei tangata, he pena ano te iwi i toku aroaro nei, e ai ta Ihowa, he pena ano nga mahi katoa a o ratou ringa; ko nga mea katoa e whakaherea ana e ratou ki reira, he poke.
Da svarede Haggaj og sagde: Saaledes er dette Folk, og saaledes er dette Folkefærd for mit Ansigt, siger Herren, og saaledes er al deres Hænders Gerning; og hvad de ofre der, det er urent.
15 Na, tena ra, whakaaroa aianei i tenei ra, i era atu hoki, i te mea kahore ano i takoto tetahi kohatu ki runga ki tetahi kohatu i te temepara o Ihowa:
Og nu, giver Agt paa Tiden fra denne Dag og tilbage, førend der blev lagt Sten paa Sten til Herrens Tempel:
16 I taua wa puta noa, ki te tae tetahi tangata ki tetahi puranga e rua tekau nei ona mehua, na kotahi tonu tekau; ki te haere ki te poka waina ki te utu mai i etahi oko e rima tekau, na e rua tonu tekau.
Førend dette skete, kom da nogen til en Kornhob, der skulde give tyve Maal, saa blev der ti; kom man til Persen for at øse halvtredsindstyve Spande, saa blev der tyve.
17 I patua koutou e ahau, nga mahi katoa a o koutou ringa ki te ngingio, ki te koriri, ki te whatu, a kihai koutou i tahuri ki ahau, e ai ta Ihowa.
Med Brand og Rust i Kornet og med Hagel slog jeg eder, ja, al eders Hænders Gerning; men I vendte ikke om til mig, siger Herren.
18 Whakaaroa tenei ra me era atu ano, o te rua tekau ma wha o te iwa o nga marama, o te ra i whakatakotoria ai te turanga o te temepara o Ihowa, whakaaroa.
Giver dog Agt paa Tiden fra denne Dag og tilbage, fra den fire og tyvende Dag i den niende Maaned, ja, endog fra den Dag, da Grundvolden til Herrens Tempel blev lagt, giver Agt!
19 Kei te whare witi ano ranei te purapura? ina, kahore ano te waina, te piki, te pamekaranete, te oriwa, kia hua noa; ka timata i tenei ra taku manaaki i a koutou.
Mon der endnu er Korn i Laden? ja, selv Vintræet og Figentræet og Granatæbletræet og Olietræet har intet baaret; men fra denne Dag af vil jeg velsigne.
20 I tuaruatia ano te puta mai o te kupu a Ihowa ki a Hakai i te rua tekau ma wha o nga ra o te marama; i mea ia,
Og Herrens Ord kom anden Gang til Haggaj, paa den fire og tyvende Dag i Maaneden, saaledes:
21 Korero ki a Herupapera kawana o Hura, mea atu, Ka whakangaueuetia e ahau te rangi me te whenua:
Sig til Serubabel, Judas Landshøvding: Jeg vil ryste Himmelen og Jorden,
22 Ka hurihia ake ano e ahau te torona o nga kingitanga, ka ngaro i ahau te kaha o nga kingitanga o nga tauiwi; ka hurihia ake e ahau nga hariata, me ona kaieke; ka riro iho ano nga hoiho me o ratou kaieke, tenei, tenei, i te hoari a tona tuakana.
og jeg vil omkaste Rigernes Troner og ødelægge Hedningernes Rigers Styrke; og jeg vil omkaste Vogne og dem, som fare paa dem, og Heste, og de, som ride paa dem, skulle styrte, den ene ved den andens Sværd.
23 I taua ra, e ai ta Ihowa o nga mano, ka mau ahau ki a koe, e taku pononga, e Herupapera tama a Haratiera, e ai ta Ihowa, ka mea i a koe hei hiri: he mea whiriwhiri hoki koe naku, e ai ta Ihowa o nga mano.
Paa den Dag, siger den Herre Zebaoth, vil jeg tage dig, Serubabel, Sealthiels Søn, min Tjener, siger Herren, og agte dig som Signetringen; thi dig har jeg udvalgt, siger den Herre Zebaoth.
