Etera 10

1 Na, I a Etera e inoi ana, e whaki hara ana, me te tangi, me te rutu i a ia ki mua i te whare o te Atua, na, nui atu te hui i rupeke ki a ia i roto i a Iharaira, nga tane, nga wahine, nga tamariki: nui atu hoki te tangi i tangi ai te iwi.

Og der Esra bad, og der han bekendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Hus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Kvinder og Børn; thi Folket græd med megen Graad.

2 Na ka oho a Hekania tama a Tehiere, ko tetahi nei ia o nga tama a Erama, ka mea ki a Etera, Kua he matou ki to tatou Atua, kua tango i nga wahine ke, i a nga iwi o te whenua. Tenei ano ia he mea e marama ai nga whakaaro o Iharaira ki tenei mea.

Og Sekania, Jehiels Søn, af Elams Børn, svarede og sagde til Esra: Vi have forgrebet os imod vor Gud, og vi have ladet fremmede Hustruer af Landets Folk bo hos os; men med dette er der end Forhaabning for Israel.

3 Na kia whakaritea he kawenata ki to tatou Atua, kia whakarerea aua wahine katoa me a ratou tamariki, kia rite ai ki te whakaaro i whakatakotoria e toku ariki, e te hunga ano e wehi ana i te whakahau a to tatou Atua: kia rite ano te meatanga ki ta te ture.

Saa lader os nu gøre en Pagt for vor Gud, at vi ville lade alle disse Hustruer og de af dem fødte drage ud, efter Raad af Herren og af dem, som ere forfærdede for vor Guds Bud; og lad der gøres efter Loven!

4 Whakatika, mau hoki te mahi; a ko matou hei hoa mou: kia uaua, meatia.

Staa op, thi den Sag paaligger dig, og vi ville være med dig; vær frimodig og gør det!

5 Katahi ka whakatika a Etera, a whakaoatitia ana e ia nga rangatira o nga tohunga, o nga Riwaiti, o Iharaira Katoa, kia meatia tenei mea e ratou. A oati ana ratou.

Da stod Esra op og tog en Ed af de øverste for Præsterne, Leviterne og al Israel, at de vilde gøre efter dette Ord; og de svore.

6 Katahi a Etera ka whakatika i mua i te whare o te Atua, a haere ana ki te ruma o Iehohanana tama a Eriahipi. A, no tona taenga ki reira, kihai ia i kai taro, kihai i inu wai; e pouri ana hoki ki te he o te hunga i whakaraua.

Og Esra stod op fra Stedet foran Guds Hus og gik til Johanans, Eliasibs Søns, Kammer; og han gik derhen, han aad ikke Brød og drak ikke Vand; thi han sørgede over deres Forsyndelse, som havde været bortførte.

7 Na ka karanga nui, puta noa i Hura, i Hiruharama, ki nga tama katoa o te whakarau, kia huihui ki Hiruharama.

Og de lode udraabe i Juda og Jerusalem til alle de Folk, som havde været bortførte, at de skulde samles til Jerusalem.

8 Na, ko te tangata e kore e tae mai i nga ra e toru, i ta nga rangatira ratou ko nga kaumatua i whakaaro ai, ka murua putia ona rawa katoa, a ka motuhia ia i roto i te whakaminenga o nga whakarau.

Og hver, som ikke vilde komme inden tre Dage, alt hans Gods skulde, efter de Øverstes og de Ældstes Raad, være sat i Band, og han selv skulde udelukkes fra deres Forsamling, som havde været bortførte.

9 Na ko te huihuinga mai o nga tangata katoa o Hura, o Pineamine ki Hiruharama i roto i aua ra e toru; ko te iwa tenei o nga marama, i te rua tekau o te marama. Na noho ana te iwi katoa i te marae o te whare o te Atua; wiri ana ratou, he whakaaro k i tenei mea, he nui ano hoki te ua.

Og alle Judas og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned paa den tyvende Dag i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden foran Guds Hus og skælvede for den Sags Skyld og for den megen Regn.

10 Na ka whakatika a Etera tohunga, ka mea ki a ratou, Kua he koutou, kua marenatia ki nga wahine ke, na kua neke ake te he o Iharaira.

Da stod Esra, Præsten, op og sagde til dem: I have forsyndet eder og ladet fremmede Kvinder bo hos eder for at lægge mere til Israels Skyld.

11 Na whakina atu nga he ki a Ihowa, ki te Atua o o koutou matua, meatia hoki tana i pai ai; motuhia mai hoki koutou i roto i nga iwi o te whenua, i nga wahine ke hoki.

Saa gører nu Bekendelse for Herren eders Fædres Gud og gører hans Vilje og skiller eder fra Landets Folk og fra de fremmede Kvinder!

12 Na ka whakahokia e te iwi katoa, he nui o ratou reo ki te mea, Ka rite ki tau kupu ta matou e mea ai.

Da svarede den ganske Forsamling, og de sagde med høj Røst: Saaledes bør vi gøre efter dine Ord til os.

13 Otiia he tokomaha te iwi, he wa ua nui hoki tenei; e kore ano matou e kaha ki te tu i waho, ehara hoki tenei i te mahi mo te ra kotahi, mo nga ra e rua ranei: he nui rawa hoki to matou he i tenei mea.

Dog her er meget Folk, og det er Regnvejr, saa at man ikke formaar at staa her ude, og det er ikke een ej heller to Dages Gerning; thi vi ere mange, som have begaaet Overtrædelse i denne Sag.

14 Na me whakarite o tatou rangatira mo te huihui katoa, a me haere mai i nga wa e whakaritea te hunga katoa kua marena ki nga wahine ke i o tatou pa, ratou ko nga kaumatua o tenei pa, o tenei pa, me nga kaiwhakawa o reira, kia tahuri atu ra ano i a tatou te riri kaha o to tatou Atua, a kia tutuki ra ano tenei mea.

Kære, lad vore Øverster staa for den ganske Forsamling, og hver den, som i vore Stæder har ladet fremmede Hustruer bo hos sig, skal komme paa bestemte Tider og med dem hver Stads Ældste og dens Dommere, indtil vor Guds strenge Vrede vendes fra os, indtil denne Sag er afgjort.

15 Ko Honatana anake tama a Atahere raua ko Tahatia tama a Tikiwa i tu atu ki tenei mea; a ko o raua hoa ko Mehurama raua ko Hapetai Riwaiti.

Saa stode aleneste Jonathan, Asahels Søn, og Jehasia, Tikvas Søn, for denne Sag, og Mesullam og Leviten Sabtaj hjalp dem.

16 Na i pena hoki nga tama o te whakarau. A ka wehea a Etera tohunga me etahi upoko o nga whare o nga matua no tenei whare, no tenei whare, o o ratou matua, he mea karanga katoa o ratou ingoa; a noho ana ratou i te ra tuatahi o te tekau o nga maram a hei rapu i te tikanga o tenei mea.

Og de Folk, som havde været bortførte, gjorde saa, og Esra, Præsten, og Mænd, som vare Øverster for deres Fædrenehuse, alle navngivne, bleve udvalgte; og de toge Sæde paa den første Dag i den tiende Maaned at ransage den Sag.

17 Poto rawa ake nga tangata katoa i marena ki nga wahine ke, ko te ra tuatahi o te tuatahi o nga marama.

Og de bleve færdige med alle Mænd, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, indtil den første Dag i den første Maaned.

18 Na kua mau etahi o nga tama a nga tohunga he mea marena ki nga wahine ke; ara no nga tama a Hehua tama a Iohereke ratou ko ona teina, ko Maaheia, ko Erietere, ko Iaripi, ko Keraria.

Og der fandtes nogle af Præsternes Børn, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, nemlig: Af Jesuas, Jozadaks Søns, og hans Brødres Børn, Maeseja og Elieser og Jarib og Gedalia.

19 Na ka tukua mai o ratou ringa, mo a ratou wahine kia whakarerea; a, ka he nei ratou, ka tapaea he hipi toa o te kahui mo to ratou he.

Og de gave deres Haand paa, at de vilde lade deres Hustruer drage bort, og de gave en Væder af Kvæget til Skyldoffer for deres Skyld.

20 Na, o nga tama a Imere; ko Hanani, ko Teparia.

Og af Immers Børn fandtes Hanani og Sebadja;

21 A, o nga tama a Harimi; ko Maaheia, ko Iraia, ko Hemaia, ko Tehiere, ko Utia.

og af Harims Børn, Maeseja og Elia og Semaja og Jehiel og Ussia;

22 O nga tama a Pahuru; ko Erioenai, ko Maaheia, ko Ihimaera, ko Netaneere, ko Hotapara, ko Ereaha.

og af Pashurs Børn, Elioenaj, Maeseja, Ismael, Nethaneel, Josabad og Eleasa;

23 O nga Riwaiti; ko Hotapara, ko Himei, ko Keraia, ara ko Kerita, ko Petahia, ko Hura, ko Erietere.

og af Leviterne, Josabad og Simei og Kelajaf (det er Klita), Pethaja, Juda og Elieser;

24 O nga kaiwaiata; ko Eriahipi; o nga kaitiaki kuwaha; ko Harumu, ko Tereme, ko Uri.

og af Sangerne, Eliasib; og af Portnerne, Sallum og Telem og Uri;

25 Na, o Iharaira; o nga tama a Paroho: ko Ramia, ko Tetia, ko Marakia, ko Miamini, ko Ereatara, ko Marakia, ko Penaia.

og af Israel, af Pareos's Børn, Ramia og Jesia og Malkia og Mijamin og Eleasar og Malkia og Benaja;

26 O nga tama a Erama; ko Matania, ko Hakaraia, ko Tehiere, ko Apari, ko Teremoto, ko Iraia.

og af Elams Børn, Matthania, Sakaria og Jehiel og Abdi og Jeremoth og Elia;

27 O nga tama a Tatu; ko Erioenai, ko Eriahipi, ko Matania, ko Teremoto, ko Tapara, ko Atita.

og af Sattus Børn, Elioenaj, Eliasib, Matthania og Jeremoth og Sabad og Asisa;

28 O nga tama a Pepai; ko Iehohanana, ko Hanania, ko Tapai, ko Atarai.

og af Bebajs Børn, Johanan, Hanania, Sabaj, Athlaj;

29 A, o nga tama a Pani; ko Mehurama, ko Maruku, ko Araia, ko Iahupu, ko Heara, ko Ramoto.

og af Banis Børn, Mesullam, Malluk og Adaja, Jasub og Seal og Jeramoth;

30 O nga tama a Pahata Moapa; ko Arana, ko Kerara, ko Penaia, ko Maaheia, ko Matania, ko Petareere, ko Pinui, ko Manahi.

og af Pahath-Moabs Børn, Adna og Kelal, Benaja, Maeseja, Matthania, Bezaleel og Binnuj og Manasse;

31 O nga tama a Harimi; ko Erietere, ko Ihiia, ko Marakia, ko Hemaia, ko Himiona,

og af Harims Børn, Elieser, Jisia, Malkia, Semaja, Simeon,

32 Ko Pineamine, ko Maruku, ko Hemaria.

Benjamin, Malluk, Semarja;

33 O nga tama a Hahumu; ko Matenai, ko Matata, ko Tapara, ko Eriperete, ko Teremai, ko Manahi, ko Himei.

af Hasums Børn, Mathnaj, Matthatha, Sabad, Elifelet, Jeremaj, Manasse, Simei;

34 O nga tama a Pani; ko Maarai, ko Amarama, ko Uere.

af Banis Børn, Maedaj, Amram og Uel,

35 Ko Penaia, ko Pereia, ko Keru,

Benaja, Bedja, Keluj,

36 Ko Wania, ko Meremoto, ko Eriahipi,

Vanja, Meremoth, Eliasib,

37 Ko Matania, ko Matenai, ko Taahau,

Matthania, Mathnaj og Jaesan,

38 Ko Pani, ko Pinui, ko Himei,

og Bani og Binnuj, Semei,

39 Ko Heremai, ko Natana, ko Araia,

og Selemia og Nathan og Adaja,

40 Ko Makanarepai, ko Hahai, ko Harai,

Maknadbaj, Sasaj, Sarak,

41 Ko Atareere, ko Heremai, ko Hemaria,

Asareel og Selemia, Semarja,

42 Ko Harumu, ko Amaria, ko Hohepa,

Sallum, Amarja, Josef;

43 O nga tama a Nepo; ko Teiere, ko Matitia, ko Tapara, ko Tepina, ko Iarau, ko Hoera, ko Penaia,

af Nebos Børn, Jejel, Mathitja, Sabad, Sebina, Jaddaj og Joel og Benaja.

44 Ko enei katoa, he hunga kua tango i te wahine ke, kei etahi hoki o ratou he wahine kua whanau tamariki.

Alle disse havde taget fremmede Hustruer, og somme af dem havde Hustruer, med hvilke de havde Børn.