< Ehekiera 28 >

1 I puta mai ano te kupu a Ihowa ki ahau, i mea,
HERRENS Ord kom til mig saaledes:
2 E te tama a te tangata, mea atu ki te rangatira o Taira: Ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa; Kua whakakake na tou ngakau, kua mea, He atua ahau, e noho ana i te nohoanga o te Atua, i waenga moana, ahakoa ki tau ko tou ngakau e rite ana ki to te Atua ngakau:
Menneskesøn, sig til Tyrus's Fyrste: Saa siger den Herre HERREN: Fordi dit Hjerte hovmoder sig og du siger: »Jeg er en Gud, paa et Gudesæde sidder jeg midt ude i Havet!« skønt du er et Menneske og ingen Gud, og fordi du føler dig i Hjertet som en Gud;
3 Nana, nui atu ou whakaaro i o Raniera; kahore he mea ngaro e taea te huna i a koe.
se, du er visere end Daniel, ingen Vismand maaler sig med dig;
4 He nui no ou whakaaro, he matauranga nou i mahia ai e koe he taonga mou, i mahia ai e koe he koura, he hiriwa ki roto ki ou whare taonga.
ved din Visdom og indsigt vandt du dig Rigdom og samlede dig Guld og Sølv i dine Skatkamre;
5 He nui noa atu no ou whakaaro, he hokohoko nau, i whakaraneatia ai e koe ou rawa, a whakakake ana tou ngakau i ou rawa.
ved dit store Handelssnilde øgede du din Rigdom, saa dit Hjerte hovmodede sig over den —
6 Mo reira ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa, Kua whai ake na tou ngakau ki to te Atua ngakau;
derfor, saa siger den Herre HERREN: Fordi du i dit Hjerte føler dig som en Gud,
7 Mo reira tenei ahau te kawe nei i nga tautangata ki a koe, te hunga nanakia rawa o nga iwi; a ka unuhia e ratou a ratou hoari hei whawhai ki te ataahua o ou whakaaro nui, ka whakapokea ano e ratou tou kanapatanga.
se, derfor bringer jeg fremmede over dig, de grummeste Folk, og de skal drage deres Sværd mod din skønne Visdom og vanhellige din Glans.
8 Ka whakahokia iho koe e ratou ki te poka, a, ko te mate mou, ko nga mate o te hunga e patua ana i waenga moana.
De skal styrte dig i Graven, og du skal dø de ihjelslagnes Død i Havets Dyb.
9 E mea ake ano ranei koe ki te aroaro o tou kaipatu, Ko te Atua ahau? otiia he tangata ano koe, ehara koe i te Atua i roto i te ringa o tou kaipatu.
Mon du da Ansigt til Ansigt med dem, der dræber dig, vil sige: »Jeg er en Gud!« du, som i deres Haand, der slaar dig ihjel, er et Menneske og ikke en Gud.
10 Ko tou matenga, ko nga matenga o te hunga kokotikore i te ringa o nga tautangata: naku hoki te kupu, e ai ta te Ariki, ta Ihowa.
De uomskaarnes Død skal du dø for fremmedes Haand, saa sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN.
11 I puta mai ano te kupu a Ihowa ki ahau; i mea,
Og HERRENS Ord kom til mig saaledes:
12 E te tama a te tangata, kia ara tau tangi mo te kingi o Taira, mea atu hoki ki a ia, Ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa; Kei te tino o te pai tau hiri, ki tonu koe i nga whakaaro nunui, pai rerehua te ataahua.
Menneskesøn, istem en Klagesang over Kongen af Tyrus og sig til ham: Saa siger den Herre HERREN: Du var Indsigtens Segl, fuld af Visdom og fuldkommen i Skønhed.
13 I Erene koe, i te kari a te Atua e noho ana; ko tou hipoki ko nga kohatu utu nui katoa, ko te harariu, ko te topaha, ko te taimana, ko te perira, ko te onika, ko te hahapa, ko te hapaira, ko te emerara, ko te kapakara, ko te koura: i whakapaia a no te mahi o au timipera, o au putorino i roto i a koe i te ra i hanga ai koe.
I Eden, Guds Have, var du; alle Slags Ædelsten var din Klædning, Karneol, Topas, Jaspis, Krysolit, Sjoham, Onyks, Safir, Rubin, Smaragd og Guld var paa dig i indfattet og indlagt Arbejde; det var til Rede, den Dag du skabtes.
14 Ko koe te kerupa hipoki, te mea i whakawahia; naku ano koe i mea hei pena, i noho ai koe i runga i te maunga tapu o te Atua; i haereere ano koe i roto i nga kohatu ahi.
Du var en salvet, skærmende Kerub; jeg gjorde dig dertil; paa det hellige Gudebjerg var du; du vandrede imellem Guds Sønner.
15 Tapatahi tonu koe i ou ara, i te ra ra ano i hanga ai koe, a taea noatia te kitenga o te he i roto i a koe.
Fuldkommen var du i din Færd, fra den Dag du skabtes, indtil der fandtes Brøde hos dig.
16 He nui no au hokohokonga i ki ai a roto i a koe i te tutu, a hara iho koe; mo reira ka maka atu koe, te mea poke, e ahau i te maunga o te Atua: ka ngaro ano koe, e te kerupa hipoki, i roto i nga kohatu ahi.
Ved din megen Handel fyldte du dit Indre med Uret og forbrød dig; da vanhelligede jeg dig og viste dig bort fra Gudebjerget og tilintetgjorde dig, skærmende Kerub, saa du ikke blev mellem Guds Sønner.
17 Kua whakakake tou ngakau ki tou ataahua, na tou kanapatanga i he ai ou whakaaro nui: kua panga koe e ahau ki te whenua, kua tukua koe e ahau ki te aroaro o nga kingi, hei matakitakinga ma ratou.
Dit Hjerte hovmodede sig over din Skønhed, du satte din Visdom til paa Grund af din Glans. Jeg, slængte dig til Jorden og overgav dig til Konger, at de skulde nyde Skuet af dig.
18 Kua whakapokea e koe ou wahi tapu ki te maha o ou kino, ki te he i a koe i hokohoko ra; mo reira i whakaputaina mai ai e ahau he ahi i roto i a koe, hei kai i a koe, a kua meinga ano koe e ahau hei pungarehu ki runga ki te whenua i te tirohanga a te hunga katoa e kite ana i a koe.
Med dine mange Misgerninger, ved din uredelige Handel vanhelligede du dine Helligdomme. Da lod jeg Ild bryde løs i din Midte, og den fortærede dig; jeg gjorde dig til Støv paa Jorden for alle, som saa dig.
19 Ko te hunga katoa e mohio ana ki a koe i roto i nga iwi ka miharo ki a koe: ka ai koe hei whakawehi, kore tonu ake koe, ake ake.
Alle blandt Folkeslagene, der kendte dig, stivnede af Skræk over dig; du blev en Rædsel, og borte er du for evigt.
20 I puta mai ano te kupu a Ihowa ki ahau; i mea,
HERRENS Ord kom til mig saaledes:
21 E te tama a te tangata, anga atu tou mata ki Hairona, poropititia hoki te he mo reira,
Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Zidon og profeter imod det
22 Mea atu, Ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa; Nana, hei hoariri ahau mou, e Hairona; ka whai kororia ano hoki ahau i roto i a koe: a ka mohio ratou ko Ihowa ahau, ina mahia e ahau he whakawa i roto i a ia, ina whakatapua ahau i roto i a ia.
og sig: Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Zidon, og herliggør mig paa dig; og du skal kende, at jeg er HERREN, naar jeg holder Dom over dig og viser min Hellighed paa dig.
23 Ka unga atu hoki e ahau te mate uruta ki a ia, me te toto ki ona ara; ka hinga hoki te hunga i werohia i waenga ona, mea rawa ki te hoari i runga i a ia a tawhio noa; a ka mohio ratou ko Ihowa ahau.
Jeg sender Pest over dig og Blod i dine Gader; ihjelslagne Mænd skal segne i din Midte for Sværd, der er rettet imod dig fra alle Sider; og du skal kende, at jeg er HERREN.
24 Kahore hoki he tataramoa ngau a muri ake nei ki te whare o Iharaira, kahore he tumatakuru whakamamae a te hunga katoa i tetahi taha o ratou, i tetahi taha, a te hunga ra i whakahawea ki a ratou; a ka mohio ratou ko te Ariki ahau, ko Ihowa.
Fremtidig skal der ikke være nogen Tidsel til at saare eller Torn til at stikke Israels Hus blandt alle dets Naboer, som nu haaner dem; og de skal kende, at jeg er den Herre HERREN.
25 Ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa; Ka oti te whare o Iharaira te kohikohi e ahau i roto i nga iwi i whakamararatia atu ai ratou, a ka oti ahau te whakatapu i runga i a ratou i te tirohanga a nga iwi, ko reira ratou noho ai ki to ratou oneone i hoatu e ahau ki taku pononga, ki a Hakopa.
Saa siger den Herre HERREN: Naar jeg samler Israels Slægt fra de Folkeslag, de er spredt iblandt, vil jeg hellige mig paa dem for Folkenes Øjne, og de skal bo i deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob;
26 Ka noho ano ratou ki reira, te ai he wehi; ae ra, ka hanga whare ano ratou, ka whakato mara waina, ka ata noho ano hoki, ina mahia e ahau he whakawa ki te hunga katoa i whakahawea ki a ratou i tetahi taha o ratou, i tetahi taha; a ka mohio ratou ko Ihowa ahau, ko to ratou Atua.
de skal bo trygt deri, bygge Huse og plante Vingaarde, ja bo trygt, medens jeg holder Dom over alle dem, der haaner dem fra alle Sider; og de skal kende, at jeg er HERREN deres Gud.

< Ehekiera 28 >