Tiuteronomi 9
1 Whakarongo, e Iharaira: ko a tenei ra koe whiti ai i Horano, a ka tae, ka riro i a koe nga iwi nunui ake, kaha ake i a koe, nga pa nunui hoki, he mea taiepa a tutuki noa ki te rangi,
Hør, Israel! du gaar i Dag over Jordanen for at gaa ind og tage til Eje Folk, som ere større og stærkere end du, Stæder, som ere store og faste indtil Himmelen,
2 He iwi nunui, he iwi roroa, ko nga tama a te Anakimi, e mohio na koe, kua rongo na koe i te pepeha mo ratou, Ko wai e tu ki te aroaro o nga tama a Anaka?
et stort Folk og højt af Vækst, Anakiternes Børn, som du kender, og som du har hørt sige om: Hvo kan staa for Anaks Børns Ansigt?
3 Na kia mohio koe i tenei ra, ko Ihowa, ko tou Atua, ko ia kei tou aroaro e haere ana ano he ahi e kai ana; mana ratou e huna, mana hoki e whakamate to ratou tara ki tou aroaro: a ka peia ratou e koe, ka meinga kia hohoro to ratou ngaro, ka rite k i ta Ihowa i korero ai ki a koe.
Saa skal du vide i Dag, at Herren din Gud, han gaar frem for dit Ansigt, en fortærende Ild, han skal udslette dem, og han skal ydmyge dem for dit Ansigt; og du skal fordrive dem og ødelægge dem snarlig, saaledes som Herren har talet til dig.
4 Kei korero koe i roto i tou ngakau, ua pei a Ihowa, tou Atua, i a ratou i tou raorao, kei mea, He tika noku i kawe mai ai a Ihowa i ahau ki te tango i tenei whenua; kahore, no te kino o enei iwi i pei ai a Ihowa i a ratou i tou aroaro.
Naar Herren din Gud har udstødt dem fra dit Ansigt, da skal du ikke sige i dit Hjerte: For min Retfærdigheds Skyld har Herren ført mig ind at eje dette Land; thi for disse Hedningers Ugudeligheds Skyld fordriver Herren dem for dit Ansigt.
5 Ehara i te tika nou, i te tapatahi ranei o tou ngakau, i haere ai koe ki te tango i to ratou whenua; engari he kino no enei iwi i pei ai a Ihowa, tou Atua, i a ratou i tou aroaro, he mea hoki kia mana ai te kupu i oati ai a Ihowa ki ou matua, ki a Aperahama, ki a Ihaka, ki a Hakopa.
Ikke for din Retfærdighed eller for dit Hjertes Oprigtighed kommer du ind for at eje deres Land, men for disse Hedningers Ugudeligheds Skyld fordriver Herren din Gud dem for dit Ansigt og for at stadfæste det Ord, som Herren svor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.
6 Ina, kia mohio koe, ehara i te tika nou e hoatu nei e Ihowa, e tou Atua, tenei whenua pai ki a koe, kia tangohia e koe; no te mea he iwi kaki maro koe.
Saa skal du vide, at Herren din Gud ikke for din Retfærdigheds Skyld giver dig dette gode Land til Eje; thi du er et haardnakket Folk.
7 Kia mahara, kei wareware ki au whakataritari ki a Ihowa, ki tou Atua, i te koraha: no te ra iho ano i haere mai ai koe i te whenua o Ihipa, a tae noa mai koutou ki tenei wahi, e tutu ana koutou ki a Ihowa.
Kom i Hu, glem ikke, at du fortørnede Herren din Gud i Ørken; fra; den Dag, du udgik af Ægyptens Land, indtil I ere komne til dette Sted, have I været genstridige imod Herren.
8 I Horepa ano hoki, i whakapataritari koutou ki a Ihowa kia riri, a riri ana a Ihowa ki a koutou, mea ana kia huna koutou.
Og I fortørnede Herren ved Horeb, og Herren blev vred paa eder, saa at han vilde have ødelagt eder.
9 I toku pikinga ki te maunga, ki te tiki i nga papa kohatu, i nga papa o te kawenata i whakaritea e Ihowa ki a koutou, na ka noho ahau i te maunga, e wha tekau nga ra, e wha tekau nga po; kahore ahau i kai taro, kahore i inu wai.
Da jeg var opgangen paa Bjerget at modtage Stentavlerne, den Pagts Tavler, hvilken Herren havde sluttet med eder, da blev jeg paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ikke Vand;
10 A homai ana e Ihowa ki ahau nga papa kohatu e rua, he mea tuhituhi na te ringa o te Atua; a i reira e mau ana, he mea tuhituhi, nga kupu katoa i korero ai a Ihowa ki a koutou i te maunga, i waenganui o te ahi, i te ra o te huihuinga.
og Herren gav mig de to Stentavler, skrevne med Guds Finger, og paa dem alle de Ord, som Herren talede med eder paa Bjerget midt ud af Ilden paa Forsamlingens Dag.
11 Na wai a ka taka nga ra e wha tekau me nga po e wha tekau, na ka homai e Ihowa ki ahau nga papa kohatu e rua, ara nga papa o te kawenata.
Og det skete, der de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter havde Ende, da gav Herren mig to Stentavler, Pagtens Tavler.
12 A ka mea a Ihowa ki ahau, Whakatika, hohoro te heke atu i konei; ko tou iwi hoki i kawea mai nei e koe i Ihipa kua taka ki te he; kua hohoro ratou te peka ke i te huarahi i kiia ai e ahau ki a ratou; kua hanga e ratou he whakapakoko, he mea whak arewa mo ratou.
Og Herren sagde til mig: Gør dig rede, gak hastigen ned herfra; thi dit Folk, som du udførte af Ægypten, har handlet fordærveligt; de ere hastigen afvegne fra den Vej, som jeg bød dem, de have gjort sig et støbt Billede.
13 I korero mai ano a Ihowa ki ahau, i mea, Kua kite ahau i tenei iwi, nana, he iwi kaki maro ratou:
Og Herren sagde til mig: Jeg har set dette Folk, og se, det er et haardnakket Folk.
14 Tukua ahau ki te huna i a ratou, ki te horoi atu hoki i to ratou ingoa i raro i te rangi: a maku koe e mea hei iwi kaha ake, hei iwi nui ake i a ratou.
Lad af fra mig, og jeg vil ødelægge dem og udslette deres Navn fra at være under Himmelen; og jeg vil gøre dig til et stærkere og større Folk end dette.
15 Heoi tahuri ana ahau, heke iho ana i te maunga, ko te maunga hoki ka tonu i te ahi; a ko nga papa e rua o te kawenata i oku ringa e rua.
Og jeg vendte mig og gik ned ad Bjerget, og Bjerget brændte med Ild, og jeg havde de to Pagtens Tavler i begge mine Hænder.
16 Na, ko taku tirohanga atu, na, kua hara koutou ki a Ihowa, ki to koutou Atua; kua hanga koutou i te kuao kau ma koutou, he mea whakarewa: kua hohoro koutou te peka ke i te huarahi i kiia e Ihowa ki a koutou.
Og jeg saa, og se, I havde syndet imod Herren eders Gud, I havde gjort eder en støbt Kalv, I vare hastigen afvegne fra den Vej, som Herren havde budet eder.
17 Na ka mau ahau ki nga papa e rua, panga atu ana e ahau i roto i oku ringa e rua, a wahia iho aua mea e ahau ki to koutou aroaro.
Da tog jeg fat paa begge Tavlerne og kastede dem ud af begge mine Hænder, og jeg sønderbrød dem for eders Øjne.
18 Na takoto ana ahau ki te aroaro o Ihowa, pera ano me te timatanga, e wha tekau nga ra, e wha tekau nga po; kihai ahau i kai taro, kihai i inu wai; mo o koutou hara katoa hoki i hara ai koutou, i mahi ai i te kino ki te aroaro o Ihowa, hei whakap ataritari i a ia.
Og jeg faldt ned for Herrens Ansigt som første Gang, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ikke Vand, for alle eders Synders Skyld, som I syndede med, da I gjorde det onde for Herrens Øjne til at opirre ham.
19 I pawera hoki ahau i te riri, i te aritarita, i a Ihowa ra i whakatakariri ai ki a koutou, e mea ana, kia huna koutou. Otiia whakarongo mai ana ano a Ihowa ki ahau i taua wa hoki.
Thi jeg gruede for den brændende Vrede, med hvilken Herren var vred paa eder til at ødelægge eder; men Herren hørte mig ogsaa den Gang.
20 A tino kaha te riri o Ihowa ki a Arona, i mea kia whakamatea ia: na ka inoi ano hoki ahau mo Arona i taua wa.
Men Herren blev ogsaa saare vred paa Aron, saa at han vilde ødelægge ham; men jeg bad og for Aron paa den samme Tid.
21 Na ka tango ahau i to koutou hara, i te kuao kau i hanga e koutou, a tahuna ana e ahau ki te ahi, patokia iho, whakangakungakutia ana kia ririki, ngotangota noa ano he puehu: na panga atu ana e ahau ona ngota ki te awa e rere iho ana i te maunga.
Men eders Synd, den Kalv, som I havde gjort, tog jeg og opbrændte den med Ild og stødte den og malede den godt, indtil den blev til fint Støv, og jeg kastede dens Støv i Bækken, som flyder ned ad Bjerget.
22 A i Tapera, i Maha hoki, i Kipiroto Hataawa i whakapataritari ano koutou ki a Ihowa.
Desligeste gjorde I Herren vred i Tabeera og i Massa og i Kibroth-Hattaava.
23 Na, i te tononga a Ihowa i a koutou i Kareheparenea, i tana meatanga mai, Haere ki runga, tangohia te whenua i hoatu e ahau ki a koutou; na ka tutu koutou ki te kupu a Ihowa, a to koutou Atua, kihai ano i whakapono ki a ia, kihai i whakarongo ki tona reo.
Og da Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sagde: Gaar op og indtager Landet, som jeg har givet eder, da vare I genstridige mod Herren eders Guds Mund og troede ikke paa ham og hørte ikke paa hans Røst.
24 He tutu tonu ta koutou ki a Ihowa mai o te ra i mohio ai ahau ki a koutou.
I have været genstridige mod Herren, saa længe som jeg har kendt eder.
25 Na takoto ana ahau i te aroaro o Ihowa i nga ra e wha tekau, i nga po e wha tekau, i takoto ai ahau; mo te meatanga mai a Ihowa kia whakangaromia koutou.
Da faldt jeg ned for Herrens Ansigt de fyrretyve Dage og de fyrretyve Nætter, i hvilke jeg faldt ned; thi Herren havde sagt, at han vilde ødelægge eder.
26 A ka inoi ahau ki a Ihowa, ka mea, E Ihowa, e te Atua, kaua e whakangaromia tau iwi, tau taonga tupu, i hokona nei e koe i runga i tou nui, i whakaputaina mai nei e koe i Ihipa ki te ringa kaha.
Og jeg bad til Herren og sagde: Herre, Herre! ødelæg ikke dit Folk og din Arv, som du genløste med din store Kraft, og som du udførte af Ægypten med en stærk Haand.
27 Kia mahara ki au pononga, ki a Aperahama, ki a Ihaka, ki a Hakopa; kaua e titiro mai ki te pakeke o tenei iwi, ki to ratou kino, ki to ratou hara:
Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Jakob i Hu, vend ikke dit Ansigt til dette Folks Haardhed og til dets Ugudelighed og til dets Synd,
28 Kei mea te whenua i whakaputaina mai nei matou e koe i reira, He kore kihai a Ihowa i kaha ki te kawe i a ratou ki te whenua i korero ai ia ki a ratou, he kino hoki nona ki a ratou, i kawea ai ratou e ia kia whakamatea ki te koraha.
at Indbyggerne i det Land, af hvilket du udførte os, ikke skulle sige: Fordi Herren ikke kunde føre dem ind i det Land, som han havde tilsagt dem, og fordi han hadede dem, førte han dem ud at slaa dem ihjel i Ørken.
29 Otira ko tau iwi ano ratou, ko tau taonga tupu hoki, i whakaputaina mai nei e koe i runga i tou kaha nui, i tou takakau maro hoki.
Thi de ere dit Folk og din Arv, og du udførte dem med din store Kraft og med din udrakte Arm.
