Tiuteronomi 29

1 Ko nga kupu enei o te kawenata i akona e Ihowa ki a Mohi kia whakaritea atu ki nga tama a Iharaira i te whenua o Moapa; haunga te kawenata i whakaritea e ia ki a ratou i Horepa.

Disse ere den Pagts Ord, som Herren befalede Mose at gøre med Israels Børn i Moabs Land, foruden den Pagt, som han gjorde med dem ved Horeb.

2 A ka karanga a Mohi ki a Iharaira katoa, ka mea ki a ratou, Kua kite koutou i nga mea katoa i mea ai a Ihowa ki to koutou aroaro i te whenua o Ihipa ki a Parao, ki ona tangata, ki tona whenua katoa;

Og Mose kaldte ad al Israel og sagde til dem: I have set alt det, som Herren gjorde for eders Øjne i Ægyptens Land ved Farao og alle hans Tjenere og ved hans ganske Land,

3 I nga whakamatauranga nunui i kite ra ou kanohi, i nga tohu, i aua merekara nunui:

de store Forsøgelser, som dine Øjne have set, de Tegn og de store underlige Ting.

4 He ahakoa ra, kahore ano i homai e Ihowa ki a koutou he ngakau mohio, he kanohi hei titiro, he taringa hei whakarongo a tae noa ki tenei ra.

Men Herren har ikke givet eder Hjerte til at forstaa eller Øjne til at se med eller Øren til at høre med indtil denne Dag.

5 Na ka wha tekau nga tau i arahi ai ahau i a koutou i te koraha: kahore nei i tawhitotia o koutou kakahu ki a koutou, kahore hoki tou hu i tawhitotia ki tou waewae.

Og fyrretyve Aar har jeg ladet eder vandre i Ørken; eders Klæder bleve ikke opslidte paa eder, og dine Sko bleve ikke opslidte paa din Fod.

6 Kahore ano koutou i kai i te taro, i inu ranei i te waina, i te wai whakahaurangi ranei: kia mohio ai koutou ko Ihowa ahau, ko to koutou Atua.

I have ikke ædet Brød og ej drukket Vin eller stærk Drik, for at I skulle vide, at jeg er Herren eders Gud.

7 A, ka tae mai koutou ki tenei whenua, na ka puta mai a Hihona kingi o Hehepona, raua ko Oka kingi o Pahana, ki te tu i a tatou ki te riri, a patua iho e tatou:

Og der I kom til dette Sted, da uddrog Sihon, Kongen af Hesbon, og Og, Kongen af Basan, imod os til Krig, og vi sloge dem.

8 Na tangohia ana e tatou to ratou oneone, a hoatu ana hei kainga mo nga Reupeni, mo nga Kari, mo tetahi taanga hoki o te iwi o Manahi.

Og vi indtoge deres Land, og vi gave Rubeniten og Gaditen og den halve Manasse Stamme det til Arv.

9 Na puritia ra nga kupu o tenei kawenata, mahia hoki, kia kake ai koutou i nga mea katoa e mea ai koutou.

Saa holder denne Pagts Ord og gører efter dem, at I kunne gøre viseligen alt det, som I skulle gøre.

10 E tu ana koutou katoa i tenei ra i te aroaro o Ihowa, o to koutou Atua; o koutou upoko, o koutou iwi, o koutou kaumatua, o koutou rangatira, ara nga tangata katoa o Iharaira,

I staa i Dag alle sammen for Herren eders Guds Ansigt, eders Øverster, eders Stammer, eders Ældste og eders Fogeder, hver Mand i Israel,

11 A koutou tamariki, a koutou wahine, me tou tangata iwi ke i roto i ou puni, te kaitata i au wahie tae noa ki te kaiutuutu wai mou:

eders smaa Børn, eders Hustruer og din fremmede, som er midt i dine Lejre, baade din Vedhugger og din Vanddrager,

12 Kia uru ai koe ki te kawenata a Ihowa, a tou Atua, ki tana oati hoki e whakaritea nei e Ihowa, e tou Atua, ki a koe i tenei ra:

for at du skal træde over i Herren din Guds Pagt og i hans edelige Forbund, som Herren din Gud gør med dig i Dag;

13 Kia whakapumautia ai koe i tenei ra hei iwi mana, ko ia hoki hei Atua mou, kia rite ai ki tana i korero ai ki a koe, ki tana hoki i oati ai ki ou matua, ki a Aperahama, ki a Ihaka, ki a Hakopa.

at han maa oprejse dig i Dag sig til et Folk, og han maa være dig til Gud, som han har talet til dig, og som han har tilsvoret dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.

14 Na kahore ki a koutou anake taku whakarite i tenei kawenata, i tenei oati hoki;

Og ikke med eder alene gør jeg denne Pagt og dette edelige Forbund,

15 Engari ki tenei e tu tahi nei me tatou i konei i tenei ra i te aroaro o Ihowa, o to tatou Atua, ki te mea hoki kahore i konei i a tatou i tenei ra:

men med den, som her er og staar i Dag med os for Herren vor Guds Ansigt, og med den, som ikke er her i Dag med os.

16 E mohio ana hoki koutou ki to tatou nohoanga ki te whenua o Ihipa, ki to tatou haerenga mai hoki na waenganui o nga iwi i haere mai nei koutou;

Thi I vide, at vi boede i Ægyptens Land, og at vi droge midt igennem hos Hedningerne, hvor I droge igennem;

17 A kua kite koutou i a ratou mea whakarihariha, i a ratou whakapakoko rakau, kohatu, hiriwa, koura, i waenganui i a ratou:

og I saa deres Vederstyggeligheder og deres stygge Afguder: Træ og Sten, Sølv og Guld, som vare hos dem,

18 Kei noho i roto i a koutou he tangata, he wahine ranei, he hapu, he iwi ranei, e tahuri ke atu ana tona ngakau i tenei ra i a Ihowa, i to tatou Atua, e haere ana ki te mahi ki nga atua o era iwi; kei puta ake i roto i a koutou he pakiaka e tupu ake ai te taru whakamate me te taru kawa;

for at der ikke skal være iblandt eder Mand eller Kvinde eller Slægt eller Stamme, som vender sit Hjerte i Dag fra Herren vor Gud til at gaa bort og tjene disse Hedningers Guder; at der ikke skal være en Rod iblandt eder, som bærer Gift og Malurt;

19 A tenei ake, kei tona rongonga i nga kupu o tenei kanga, na ka manaaki ia i a ia ano i roto i tona ngakau, ka mea, Ka mau te rongo ki ahau, ahakoa haere ahau i te pakeketanga o toku ngakau, ki te whakangaro tahi i te mea makuku me te mea maroke:

og det skal ske, naar han hører denne Forbandelses Ord, han da velsigner sig i sit Hjerte og siger: Det skal gaa mig vel, endskønt jeg vandrer i mit Hjertets Stivhed, for at det vædede maa rives bort med det tørstige.

20 E kore a Ihowa e tuku noa atu i tona he, engari ka paowa te riri o Ihowa me tona ngakau hae ki taua tangata, a ka tapapa iho ki runga ki a ia te kanga katoa ka tuhituhia nei ki tenei pukapuka, a ka murua atu e Ihowa tona ingoa i raro i te rangi.

Herren vil ikke forlade ham det; thi Herrens Vrede og hans Nidkærhed skal da ryge imod denne Mand, saa al den Forbandelse, som er skreven i denne Bog, skal ligge paa ham, og Herren skal udslette hans Navn under Himmelen,

21 A ka wehea ia e Ihowa mo te kino i roto i nga iwi katoa o Iharaira, ka rite ki nga kanga katoa o te kawenata ka tuhituhia nei ki tenei pukapuka o te ture:

og Herren skal fraskille ham til det onde fra alle Israels Stammer, efter al den Pagts Forbandelser, som er skreven i denne Lovbog.

22 A ka mea to muri whakatupuranga, a koutou tamariki e tupu ake i muri i a koutou, me te tangata iwi ke hoki e haere mai i te whenua tawhiti, ua kite ratou i nga whiunga o tena whenua, i nga matenga e whakamatea ai a reira e Ihowa;

Og den følgende Slægt skal sige, ja eders Børn, som skulle opstaa efter eder, og den fremmede, som skal komme fra et langt bortliggende Land, naar de se dette Lands Plager og de Sygdomme, med hvilke Herren har hjemsøgt det,

23 I te whenua katoa hoki he whanariki, he tote, he ngiha, kahore e whakatokia, kahore e tupu, kahore hoki e pihi ake tetahi otaota ki reira, pera me te hunanga o Horoma raua ko Komora, o Arema raua ko Tepoimi, i huna e Ihowa i a ia e aritarita ana, e riri ana:

Svovl og Salt, Brand over hele Landet, saa at det ikke kan besaas, ej heller give Grøde, og ingen Urt kan opvokse derudi, ligesom Sodoma og Gomorra, Adma og Zeboim bleve omkastede, hvilke Herren omkastede i sin Vrede og i sin Hastighed;

24 Na ka mea nga iwi katoa, Na te aha a Ihowa i penei ai ki tenei whenua? He aha te tikanga o te mura o tenei riri nui?

ja, da skulle alle Folk sige: Hvorfor har Herren gjort saaledes imod dette Land? hvad er dette for en stor brændende Vrede?

25 Katahi ka mea te tangata, Mo ratou ra i whakarere i te kawenata a Ihowa, a te Atua o o ratou matua, i whakaritea e ia ki a ratou, i tana whakaputanga mai i a ratou i te whenua o Ihipa:

Da skal man sige: Fordi de have forladt Herrens, deres Fædres Guds, Pagt, som han gjorde med dem, der han udførte dem af Ægyptens Land;

26 A haere ana ratou, mahi ana ki nga atua ke, a koropiko ana ki a ratou, a ehara nei i a ia i hoatu ki a ratou:

og de gik bort og tjente andre Guder og tilbade dem, de Guder, som de ikke kendte, og som han ikke havde tildelt dem:

27 Na mura ana te riri o Ihowa ki tenei whenua, hei whakaputa ki a ratou i nga kanga katoa i tuhituhia ki tenei pukapuka:

Derfor er Herrens Vrede optændt imod dette Land, saa at han har ført al den Forbandelse over det, som er skrevet i denne Bog,

28 A huarangatia atu ana ratou e Ihowa i runga i to ratou oneone, i tona riri, i te aritarita, i te whakatakariri noa iho, a maka ana ratou he whenua ke, me tenei inaianei.

og Herren har oprykket dem af deres Land i Vrede og i Hastighed og i stor Fortørnelse og bortkastet dem til et andet Land, som det ses paa denne Dag;

29 Kei a Ihowa, kei to tatou Atua, nga mea ngaro: ko nga mea ia ka oti nei te whakapuaki mai, ma tatou ena, ma a tatou tamariki, ake nei, kia mahi ai tatou i nga kupu katoa o tenei ture.

de skjulte Ting ere for Herren vor Gud; men de aabenbare ere for os og for vore Børn evindeligen, at vi skulle gøre efter alle denne Lovs Ord.