Tiuteronomi 11
1 Na reira me aroha koe ki a Ihowa, ki tou Atua, kia mau ki tana ako, ki ana tikanga, ki tana i whakarite ai, me ana whakahau, i nga ra katoa.
Og du skal elske Herren din Gud og tage Vare paa, hvad han vil have varetaget, og paa hans Skikke og hans Befalinger og hans Bud, alle Dage.
2 Kia mohio hoki koutou i tenei ra: kahore ano ia ahau e korero ana ki a koutou tamariki, kahore hoki ratou i mohio, kahore ano hoki i kite i te whakawhiu a Ihowa, a to koutou Atua, i tona nui, i tona ringa kaha, i tona takakau i maro ra,
Og I skulle kende i Dag — thi jeg taler ikke med eders Børn, som ikke kende, og som ikke have set det — Herren eders Guds Tugtelse, hans Storhed, hans stærke Haand og hans udrakte Arm
3 I ana merekara hoki, i ana mahi i meatia e ia i waenganui o Ihipa ki a Parao kingi o Ihipa, ki tona whenua katoa hoki;
og hans Tegn og hans Gerninger, som han gjorde midt i Ægypten paa Farao, Kongen i Ægypten, og paa alt hans Land;
4 I tana hoki i mea ai ki te ope o Ihipa, ki o ratou hoiho, ki a ratou hariata; i a ia i mea ra i nga wai o te Moana Whero kia huri ki runga ki a ratou i to ratou whainga mai i a koutou, a huna iho ratou e Ihowa a mohoa noa nei;
og hvad han gjorde paa Ægypternes Hær, paa deres Heste og paa deres Vogne, der han lod Vandet i det røde Hav flyde over dem, medens de forfulgte eder, og Herren lod dem omkomme indtil denne Dag;
5 I nga mea hoki i mea ai ia ki a koutou i te koraha, a tae noa mai koutou ki tenei wahi;
og hvad han har gjort ved eder i Ørken, indtil I ere komne til dette Sted;
6 I tana hoki i mea ai ki a Ratana raua ko Apirama, ki nga tama a Eriapa tama a Reupena; i te kowheratanga ake o te mangai o te whenua, a horomia ana ratou, me nga tangata o o ratou whare, me o ratou teneti hoki, me a ratou mea ora katoa, i waengan ui i a Iharaira katoa:
og hvad han gjorde ved Dathan og Abiram, Sønner af Eliab, Rubens Søn, at Jorden oplod sin Mund og opslugte dem og deres Huse og deres Telte og alle Ting, som fulgte med dem, midt iblandt hele Israel.
7 Ko o koutou kanohi ia kua kite i nga mahi nunui katoa a Ihowa i mahi ai ia.
Thi eders Øjne have set alle Herrens store Gerninger, som han har gjort.
8 Ae ra, kia mau ki nga whakahau katoa e whakahau atu nei ahau ki a koe i tenei ra, kia kaha ai koe, kia tae atu ai hoki, kia whiwhi ai ki te whenua e haere atu nei koutou ki reira ki te tango;
Derfor skulle I holde alle de Bud, som jeg byder dig i Dag, at I maa blive stærke og komme ind og eje Landet, som I drage over til for at eje det,
9 Kia roa ai hoki o koutou ra ki te whenua i oati ai a Ihowa ki ou matua kia hoatu ki a ratou, ki o ratou uri, he whenua e rerengia ana e te waiu, e te honi.
og at I maa forlænge eders Dage i det Land, hvilket Herren tilsvor eders Fædre at give dem og deres Sæd, et Land, som flyder med Mælk og Honning.
10 Ko te whenua hoki e haere atu nei koe ki reira ki te tango, ehara i te pera me te whenua o Ihipa, i mahue atu ra i a koe, e whakato ai koe i tau purapura, e whakamakuku ai hoki ki tou waewae, ano he kari otaota:
Thi det Land, som du kommer hen til for at eje det, er ikke som Ægyptens Land, som I ere dragne ud fra, hvor du saaede din Sæd og maatte selv gaa og vande den som en Urtehave.
11 Engari he whenua pukepuke, he whenua raorao te whenua e haere atu nei koutou ki reira ki te tango, e inu ana hoki i te ua o te rangi hei wai;
Men det Land, som I drage over til for at eje det, er et Land med Bjerge og Dale, det drikker Vand af Himmelens Regn,
12 He whenua e matapoporetia ana e Ihowa, e tou Atua: kei reira tonu nga kanohi o Ihowa, o tou Atua, no te timatanga o te tau taea noatia te mutunga o te tau.
et Land, som Herren din Gud har nøje Agt paa; Herren din Guds Øjne se stedse derpaa fra Aarets Begyndelse og indtil Aarets Ende.
13 A ki te whakarongo marie koutou ki aku whakahau e whakahau atu nei ahau ki a koutou i tenei ra, kia aroha ki a Ihowa, ki to koutou Atua, kia whakapaua o koutou ngakau, o koutou wairua ki te mahi ki a ia,
Og det skal ske, dersom I høre mine Bud, som jeg byder eder i Dag, at elske Herren eders Gud og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl:
14 Na ka hoatu e ahau te ua mo to koutou whenua i tona po ano, te ua mataati me te ua o muri, a ka kohikohi koe i tau witi, i tau waina, i tau hinu.
Da vil jeg give eders Land Regn paa sin Tid, tidlig Regn og sildig Regn, at du kan indsamle dit Korn og din nye Vin og din Olie.
15 A ka hoatu e ahau te tarutaru ki ou parae, ma au kararehe, a ka kai koe, ka makona.
Og jeg vil give dit Kvæg Urter paa din Mark, og du skal æde og blive mæt.
16 Kia mahara ki a koutou, kei mamingatia o koutou ngakau, kei peka ke koutou, kei mahi ki nga atua ke, kei koropiko ki a ratou;
Tager eder i Vare, at eders Hjerte ikke bliver bedaaret, saa at I vige af og tjene andre Guder og tilbede dem,
17 A ka mura te riri o Ihowa ki a koutou, a ka tutakina e ia te rangi, e kore ake ai te ua, e kore ai hoki e tukua mai e te whenua ona hua; na ka hohoro koutou te mate atu i te whenua pai ka homai nei e Ihowa ki a koutou.
saa Herrens Vrede optændes imod eder, og han lukker Himmelen til, at der ingen Regn kommer, og Jorden ikke giver sin Grøde, og I snart udryddes fra det gode Land, som Herren giver eder.
18 Engari rongoatia enei kupu aku ki roto ki o koutou ngakau, ki o koutou wairua; herea hoki hei tohu ki o koutou ringa, hei pare ano ki waenganui i o koutou kanohi.
Men I skulle lægge disse mine Ord paa eders Hjerte og paa eders Sjæl og binde dem til et Tegn paa eders Haand, at de kunne være til et Spand imellem eders Øjne.
19 Whakaakona atu hoki ki a koutou tamariki, korerotia ina noho i tou whare, ina haere koe i te huarahi, ina takoto, ina whakatika ranei.
Og I skulle lære eders Børn dem ved at tale derom, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op,
20 Tuhituhia ano hoki ki nga pou tatau o tou whare, ki ou tatau hoki;
og du skal skrive dem paa Dørstolperne i dit Hus og paa dine Porte;
21 Kia tini ai ou ra, me nga ra o a koutou tamariki ki te whenua i oati ai a Ihowa ki ou matua kia hoatu ki a ratou, kia rite ai ki nga ra o te rangi i runga i te whenua.
at eders Dage og eders Børns Dage maa blive mangfoldige i det Land, som Herren tilsvor eders Fædre at give dem, som Himmelens Dage ere over Jorden.
22 Ki te ata pupuri hoki koutou i enei whakahau katoa e whakahau atu nei ahau ki a koutou kia mahia; ki te aroha ki a Ihowa, ki to koutou Atua, ki te haere hoki i ana huarahi, ki te awhi ki a ia;
Thi dersom I tage Vare paa alle disse Bud, som jeg byder eder at gøre efter, saa at I elske Herren eders Gud, vandre i alle hans Veje og hænge ved ham:
23 Na ka peia atu e Ihowa enei iwi katoa i to koutou aroaro, a ka riro i a koutou nga iwi he nui ake, he kaha ake i a koutou.
Da skal Herren fordrive alle disse Folk fra eders Ansigt, og I skulle eje større og stærkere Folk, end I selv ere.
24 Mo koutou nga wahi katoa e takahia e te kapu o o koutou waewae: kei te koraha, ke Repanona hoki, kei te awa, kei Uparati, a tae noa ki te moana ki te hauauru, nga rohe ki a koutou.
Hvert Sted, som I med eders Fodsaaler skulle træde paa, skal høre eder til: Fra Ørken og Libanon, fra Floden, den Flod Frat, og indtil det yderste Hav skal eders Landemærke være.
25 E kore e tu te tangata ki to koutou aroaro: ka whakapangia hoki e Ihowa, e to koutou Atua, to koutou wehi, me to koutou tuiri ki te mata katoa o te whenua e takahia e koutou, ka rite ki tana i korero ai ki a koutou.
Der skal ingen Mand kunne staa for eders Ansigt; Herren eders Gud skal lade Rædsel for eder og Frygt for eder komme over alt Landet, som I træde paa, ligesom han har sagt eder.
26 Nana, ka hoatu e ahau ki to koutou aroaro i tenei ra te manaaki me te kanga:
Se, jeg lægger i Dag for eders Ansigt Velsignelse og Forbandelse:
27 Te manaaki, ki te rongo koutou ki nga whakahau a Ihowa, a to koutou Atua, e whakahau atu nei ahau ki a koutou i tenei ra;
Velsignelsen, naar I lyde Herren eders Guds Bud, som jeg byder eder i Dag;
28 Te kanga hoki, ki te kahore koutou e rongo ki nga whakahau a Ihowa, a to koutou Atua, a ka peka ke i te huarahi e kiia atu nei e ahau ki a koutou i tenei ra, ki te whai ki nga atua ke, kihai nei i mohiotia e koutou.
og Forbandelsen, dersom I ikke lyde Herren eders Guds Bud, men vige fra den Vej, som jeg byder eder i Dag, saa at I vandre efter andre Guder, som I ikke kende.
29 A tenei ake, a te wa e kawea ai koe e Ihowa, e tou Atua, ki te whenua, ka haere atu nei koe ki reira ki te tango, na me hoatu e koe te manaaki ki runga ki Maunga Keritimi me te kanga ki runga ki Maunga Epara.
Og det skal ske, naar Herren din Gud fører dig ind i det Land, som du kommer hen til for at eje det, da skal du lyse Velsignelsen paa det Bjerg Garizim og Forbandelsen paa det Bjerg Ebal.
30 Kahore ianei ena i tawahi o Horano, i te taha o te huarahi e to ai te ra, i te whenua o nga Kanaani e noho ana i te Arapaha i te ritenga atu o Kirikara, i te taha o nga oki i More?
Ere disse ikke paa hin Side Jordanen bag Vejen imod Solens Nedgang, i Kananiternes Land, som bo paa den slette Mark, tværs over for Gilgal ved More Lund?
31 Ka whiti atu hoki koutou i Horano, ka haere ki te tango i te whenua e homai ana e Ihowa, e to koutou Atua, ki a koutou, a ka riro a reira i a koutou, a ka noho koutou ki reira.
Thi I gaa over Jordanen for at komme ind at eje Landet, som Herren eders Gud giver eder; og I skulle eje det og bo i det.
32 Na kia mahara ki te mahi i nga tikanga katoa, i nga whakaritenga e hoatu nei e ahau ki to koutou aroaro i tenei ra.
Saa skulle I tage Vare paa at gøre efter alle de Skikke og Bud, som jeg lægger for eders Ansigt paa denne Dag.
