2 Hamuera 22
1 I korerotia e Rawiri ki a Ihowa nga kupu o tenei waiata i te ra i whakaorangia ai ia e Ihowa i te ringa o ona hoariri katoa, i te ringa ano o Haora:
Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
2 I mea ia, Ko Ihowa toku teko, toku pourewa, ko toku kaiwhakaora hoki ia, ae ra ko toku;
og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3 Ko te Atua toku kamaka, ka whakawhirinaki ahau ki a ia; ko toku whakangungu rakau, ko te haona o toku whakaoranga, ko toku pa tiketike, ko toku rerenga atu; e toku kaiwhakaora, whakaorangia ana ahau e koe i te tutu.
Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
4 Ka karanga ahau ki a Ihowa e tika nei kia whakamoemititia: a ka whakaorangia ahau i oku hoariri.
Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
5 I karapotia ahau e nga ngaru o te mate, i whakawehia ahau e nga waipuke o te kino.
Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig. (Sheol h7585)
7 I karanga ahau ki a Ihowa i toku paweratanga, ae ra, i karanga ahau ki toku Atua: a i whakarongo ia ki toku reo i roto i tona temepara, i tae hoki taku hamama ki ona taringa.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
8 Na ka ngaueue te whenua, ka ru; wiri ana nga putake o nga rangi, ngaueue ana, no te mea e riri ana ia.
Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
9 I kake he paowa i ona pongaponga, a ka kai te kapura o roto o tona mangai: ngiha ana nga waro.
Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
10 I whakapingoretia e ia nga rangi, a ka heke iho: a i raro te pouri kerekere i ona waewae.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 Na ka eke ia ki te kerupa, a rere ana: ina, i kitea ia i runga i nga parirau o te hau.
Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
12 I meinga ano e ia te pouri hei teneti a tawhio noa, nga wai pouri, nga kapua matotoru o te rangi.
Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
13 Ngiha ana nga waro i te wherikotanga o tona aroaro.
Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
14 Papa ana te whatitiri a Ihowa i nga rangi; puaki ana te reo o te Runga Rawa.
Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
15 Kokiritia mai ana e ia nga pere, a marara ana ratou; he uira, a ka whati ratou.
Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
16 Na ka kitea nga takere o te moana, ka takoto kau nga putake o te ao i te whakatupehupehunga a Ihowa, i te whenunga o te manawa o ona pongaponga.
Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
17 I tono karere mai ia i runga, ka mau ki ahau; kumea ake ahau e ia i roto i nga wai maha.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
18 Nana ahau i whakaora i toku hoariri kaha, i te hunga e kino ana ki ahau: he kaha rawa hoki ratou i ahau.
Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
19 Huakina tatatia ana ahau e ratou i te ra o toku matenga: ko Ihowa ia toku whakawhirinakitanga.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
20 A whakaputaina ana ahau e ia ki te wahi whanui: i whakaorangia ahau e ia, no te mea i whakaahuareka ia ki ahau.
Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Rite tonu ki taku mahi tika ta Ihowa utu ki ahau; rite tonu ki te ma o oku ringa tana i whakahoki mai ai ki ahau.
Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 I pupuri hoki ahau i nga ara a Ihowa; a kihai i he, i whakarere i toku Atua.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
23 Kei mua tonu hoki i ahau ana whakaritenga katoa; a, ko ana tikanga, kihai era i matara atu i ahau.
Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
24 I tu tika ano ahau ki tona aroaro: i tiaki ano i ahau kei kino.
men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
25 No reira i homai ai e Ihowa he utu ki ahau, rite tonu ki toku tika; rite tonu ki toku ma ki tana titiro.
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
26 He tangata atawhai, ka atawhai ano koe; he tangata tika, ka tika ano koe.
Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
27 He tangata ma, ka ma ano koe; he tangata whakakeke, he whakakeke hoki tau mahi.
Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
28 E whakaorangia hoki e koe te iwi e tukinotia ana: kei runga ia ou kanohi i te hunga whakakake, kia whakahokia iho ratou e koe ki raro.
Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
29 Ko koe hoki toku rama, e Ihowa: ma Ihowa e whakamarama toku pouri.
Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
30 Nau hoki ahau i rere ai ki runga ki te ropu: na toku Atua ka peke ahau i te taiepa.
Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 Tena ko te Atua, tika tonu tona ara; he parakore te kupu a Ihowa; he whakangungu rakau ia ki te hunga katoa e whakawhirinaki ana ki a ia.
Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
32 Ko wai oti te Atua, ki te kahore a Ihowa? Ko wai hoki te kamaka, ki te kahore to tatou Atua?
Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
33 Ko te Atua toku pa kaha: ko ia hei arahi i te hunga tika i tona ara.
Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
34 Ko ia nei hei mea i oku waewae kia rite ki o te hata: mana hoki ahau e whakatu ki runga ki oku wahi tiketike.
Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
35 Ko ia hei whakaako i oku ringa ki te whawhai; hei mea i oku ringa kia whakapiko i te kopere parahi.
Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
36 Kua homai hoki e koe ki ahau te whakangungu rakau o tau whakaoranga; whakanuia ana ahau e tou whakaaro mahaki.
Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
37 I whakanuia e koe oku takahanga i raro i ahau, te paheke oku waewae.
Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
38 Kua arumia e ahau oku hoariri, a huna iho ratou e ahau: kihai ano ahau i tahuri, a moti noa ratou.
Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
39 Moti iho ratou i ahau, mongamonga noa, te ahei te whakatika: ina, hinga ana ratou ki raro i oku waewae.
Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
40 Nau hoki ahau i whitiki ki te kaha mo te whawhai: piko ana i a koe ki raro i ahau te hunga i whakatika mai ki ahau.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
41 Kua meinga hoki e koe kia hurihia mai e oku hoariri o ratou tuara ki ahau, kia huna e ahau te hunga e kino ana ki ahau.
Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
42 I tirotiro ratou, heoi kahore he kaiwhakaora: ki a Ihowa rawa, heoi kihai ia i whakahoki kupu ki a ratou.
De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Na tukia ana ratou e ahau, a rite noa ki te puehu o te whenua: mohungahunga noa ratou i ahau, me te mea he paru no nga huarahi; a titaritaria ana ratou e ahau.
Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
44 Nau hoki ahau i ora ai i nga ngangautanga a toku iwi; nau ahau i tiaki hei upoko mo nga tauiwi: hei apa moku te iwi kahore nei i matauria e ahau.
Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Ka tuku mai nga tangata iwi ke ki raro i ahau: kia rongo kau te taringa, kakama tonu mai ratou ki ahau.
Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
46 Ka memeha haere nga tangata iwi ke: ka puta wehi mai hoki i roto i o ratou kuhunga.
Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
47 E ora ana a Ihowa, kia whakapaingia toku kamaka: kia whakanuia te Atua o te kamaka o toku whakaoranga:
Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
48 Ara te Atua e rapu nei i te utu moku, e pehi nei i te iwi ki raro i ahau,
Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
49 E whakaputa nei i ahau i roto i oku hoariri: ae ra, e mea ana koe i ahau kia teitei ake i te hunga e whakatika mai ana ki ahau: whakaorangia ana ahau e koe i te tangata tutu.
og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
50 Mo konei ka whakawhetai ahau ki a koe, e Ihowa, i roto i nga tauiwi, ka himene ki tou ingoa.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
51 He pourewa whakaora ia ki tana kingi; e whakaputa aroha ana ki tana tangata i whakawahi ai, ki a Rawiri ratou ko ona uri ake ake.
Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
