Rome 4
1 Adunadi hakchanggi marida eikhoigi ipa oiriba Abraham-gi maramda eikhoina kari haisige? Mahakna thengnakhiba adu karino?
Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
2 Maramdi Abraham-bu mahakki thabakki mapanna chumhanbikhiba oirabadi, mahakki chaothokpham kharadi leigani adubu Tengban Mapugi maphamdadi natte.
Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
3 Maramdi Mapugi puyana kari haibage? “Abraham-na Tengban Mapubu thajare, aduga madu mangonda achumba chatpa oina singthabire.”
Thi hvad siger Skriften? „Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.”
4 Mi amana thabak suba matamda mahakki khutsuman adu khudol oina singthanade, adubu phangpham thokpa oina singthanei.
Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Naade, men som Skyldighed;
5 Aduga kanagumba thabak yaodana, Tengban Mapu ningdabasingbu chumhanbiba Tengban Mapu mahakpu thajaba, mahakki thajaba adu achumba chatpa oina singthanabi.
den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror paa ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
6 Thabak yaodana achumba chatpa oina Tengban Mapuna singthanabiba mi adu yaiphei haiduna David-na asumna hai,
ligesom ogsaa David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
7 “Makhoigi ayol aran-gi thabaksing kokpikhraba, aduga makhoigi papsingbu kupsinbikhraba makhoi adu yaiphabani.
„Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
8 Mapu Ibungona pap singthanabiroidaba mi adu yaiphabani.”
salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd.”
9 Asigumba yaiphaba asi un kakpa misinggi khaktra? Masi un kaktaba misinggisu nattra? Maramdi eikhoina haiduna lakli madudi, “Abraham-na Tengban Mapubu thajare aduga mahakki thajabagi mapanna Tengban Mapuna mahakpu achumba chatpa oina singthanabire.”
Gælder da denne Saligprisning de omskaarne eller tillige de uomskaarne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
10 Madu karamba matamda singthanabikhibano? Mahakpu un kaklaba matungdara nattraga kaktringeidra? Madu mahakpu un kaklaba matungda natte, un kaktringeigi mamangdani.
Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskaaren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskaaren, men da han havde Forhud.
11 Madugi matungda mahak un kakkhi amasung mahakki un kakpa adudi mahakna un kaktringeida mahakna thajabagi mapanna Tengban Mapuna mahakpu achumba chatpa oina singthanabire haiba khudam utnanabani. Maram aduna un kaktrabasu Tengban Mapubu thajaba amadi Tengban Mapuna achumba chatpani haina singthanabiraba makhoi pumnamakki thawaigi mapa oire.
Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl paa den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskaaren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskaarne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
12 Abraham asi un kakkhraba makhoigisu mapani adugisu mathakta un kakpata nattaduna eikhoigi ipa Abraham-gi un kaktringeigi thajaba adugi khongthangsingbu matung inna chatlibasinggisuni.
og Fader til omskaarne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men ogsaa vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskaaren.
13 Maramdi taibangpan asi makhoigi oigani haina Tengban Mapuna Abraham amadi mahakki charol surolda wasakpikhiba adu Wayel Yathanggi mapanna natte, adubu thajabagi mapanna phangba achumba chatpa adugi mapannani.
Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
14 Maramdi Tengban Mapuna wasakpiba adu Wayel Yathangda tangjaribasing aduda oirabadi, thajabadi aremba oire, aduga wasakpa adu karisu kanadaba oire.
Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
15 Maramdi Wayel Yathangna Tengban Mapugi mei houna saoba purak-i; adubu wayel yathang leitabada yathang thugaiba haibasu leite.
Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
16 Maram aduna wasakpiba adu thajabada yumpham oi, wasakpiba adu Abraham-gi charol surol pumnamakta lemna piba khudol oinanabani--madu Wayel Yathang inba makhoisinggidata natte adubu Abraham-na thajakhiba adugumna thajaba makhoisinggisuni. Maram aduna Abraham-di eikhoi pumnamakki thawaigi ipa oire.
Derfor er det af Tro, for at det skal være som Naade, for at Forjættelsen maa staa fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men ogsaa for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
17 Masi Tengban Mapugi puyada ikhibagumnani, “Eina nahakpu phurup mayam amagi mapa oihallabani.” Asibabu hingba pibiba amasung leitaba potsingbu yathang piduna leihallakkhiba, Abraham-na thajakhiba Tengban Mapugi mangda wasakpiba adu aphabani
(som der er skrevet: „Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader”), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
18 Asa leitrabasu Abraham-na asa touduna thajakhi, maramdi “Nahakki charol surolsu asumna oigani” haina mahakki maramda haikhibagumna, mahakna phurup mayam amagi mapa oibani.
Og han troede imod Haab med Haab paa, at han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: „Saaledes skal din Sæd være;”
19 Mahak chahi chamarom surabani; sikhrabagumlaba mahakki hakchang aduga Sarah-gi sikhrabagumlaba angang khao adusu wakhal toubada mahakki thajabada hanthakhide.
og uden at blive svag i Troen saa han paa sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede Aar) og paa, at Saras Moderliv var udlevet;
20 Aduga thajadaduna mahakna Tengban Mapugi wasakpiba adu chingnakhiba toukhide adubu mahakki thajabada kankhatkhi amasung Tengban Mapubu thagatchakhi;
men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
21 Tengban Mapuna wasakpikhiba adu Ibungo mahakna toubiba ngammi haina Abraham-na chetna thajakhi.
og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til ogsaa at gøre.
22 Maram adunani thajabagi mapanna Abraham-bu “Tengban Mapuna achumba chatpa oina singthanabikhi.”
Derfor blev det ogsaa regnet ham til Retfærdighed.
23 “Mahakpu achumba chatpa oina singthanabire” haiba adu mahak mathantagidamakta ikhiba natte,
Men det blev ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
24 adubu eikhoigi Ibungo Jisubu asibadagi hinggat-hanbiba Ibungo mahakpu thajariba achumba chatpa oina singthanabigadaba eikhoigidamaksu ikhibani.
men ogsaa for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro paa ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
25 Eikhoigi papkidamak mahakpu sinanaba pithokle amasung eikhoibu chumhanbinabagidamak mahakpu hinggat-hanbire.
ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.
