< Luke 17 >

1 Nongma Jisuna mahakki tung-inbasingda hairak-i, “Misingbu papta tahanba athembasingdi adumak lakkani, adubu masi thok-halliba mahak adudi awabanida!
Men han sagde til sine Disciple: "Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!
2 Mahakna apikpa angangsing asigi maraktagi amabu papta tahallabadi, mahakki mangakta achouba chakri nung ama yansillaga achouba ipakta thadabana mahakkidamak henna phei.
Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet end at han skulde forarge een af disse små.
3 Maram aduna nasamak cheksillu. “Karigumba nahakki nachin nanaona pap tourabadi mahakpu warak watembiyu. Aduga mahakna pukning honglabadi mahakpu kokpiyu.
Vogter på eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!
4 Mahakna nahakki nathakta nongmada pap taretlak touraba aduga atouba khudingmakta mahakna nagonda laktuna, ‘Ei pukning hongjare’ haijarabadi nahakna mahakpu kokpigadabani.”
Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham."
5 Pakhonchatpasing aduna Ibungoda hairak-i, “Eikhoigi thajaba hengathanbiyu.”
Og Apostlene sagde til Herren: "Giv os mere Tro!"
6 Maduda Ibungona khumlak-i, “Nakhoida hangam marumuk chaoba thajaba leirabadi nakhoina kabrangchak pambi asida nasana maru phukchaduna achouba ipakta houru haibada pambi asina nakhoigi yathang ingani.”
Men Herren sagde: "Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.
7 “Nakhoigi maraktagi amagi lou khoiba nattraga yao senba minai ama lei haina khallasi. Aduga minai aduna loubuktagi halakpa matamda nahakna minai aduda thuna laktuna chak chananaba phamlo haigadra?
Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, når han kommer hjem fra Marken: Gå straks hen og sæt dig til Bords?
8 Hairoi nattra! Madugi mahutta mahakna minai aduda haigani, ‘Eigi chaklen thourang tou, aduga thourang toujaduna eina chari thaklingeida eibu thougal tou; aduga madu loiraga nahak amuk chaba yagani.’
Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadver, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter må du spise og drikke?
9 Aduga minai aduna mangonda tounaba haibasing adu inbagidamak mapu aduna mahakpu thagatkadra? Thagatkani haina eina khande.
Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.
10 Maram aduna, matou asigumduna nakhoida tounanaba haikhiba pumnamaksing adu pangthokpa matamda nakhoinasu haiyu, ‘Eikhoi matik chadaba minaisingni, eikhoina eikhoigi ithoudangsing adu pangthokchaba khaktani.’”
Således skulle også I, når I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort."
11 Adudagi Jisuna Jerusalem tamna asum lakpada Samaria amadi Galilee-gi tainapham maphamdu phaoduna chatlammi.
Og det skete, medens han var på Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.
12 Aduga mahakna khunggang amada changlakpa matamda tamthiba unsagi leinana naba makhoi taraga thengnarammi. Amasung makhoina lapna lepladuna,
Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,
13 khonjel houna kouraduna hairak-i, “Jisu! Ibungo! Eikhoibu nungsibiyu!”
og de opløftede Røsten og sagde: "Jesus, Mester, forbarm dig over os!"
14 Aduga Ibungona makhoibu ubada makhoida hairak-i, “Chatlu aduga nakhoi nasamakpu purohitta utcharu.” Amasung makhoina lambida asum chatlingeida makhoigi anaba adu sengjare.
Og da han så dem, sagde han til dem: "Går hen og fremstiller eder for Præsterne!" Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.
15 Aduga makhoigi maraktagi amana mahakki anabadu Jisuna phahanbire haibadu ujabada mahakna Ibungogi manakta halaktuna khonjel houna Tengban Mapubu thagatlak-i.
Men en af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredt, og priste Gud med høj Røst.
16 Mahakna Jisugi khuyakhada tuthajaduna mahakpu thagatcharammi. Amasung nupa adu Samaria-gi mi oirammi.
Og han faldt på sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.
17 Maduda Jisuna hairak-i, “Eina makhoi taramakpu senghanbikhiba nattra? Aduga atoppa mapan adudi kadai?
Men Jesus svarede og sagde: "Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?
18 Atoppa phurupki nupa asi nattana Tengban Mapubu thagatnanaba atei kana amata halaktrabra?”
Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?"
19 Adudagi Jisuna nupa aduda hairak-i, “Hougattuna chatcharo, nahakki thajabana nahakpu phahanbire.”
Og han sagde til ham:"Stå op, gå bort; din Tro har frelst dig!"
20 Nongma pharisee kharana Tengban Mapugi leibak adu karamba matamda lakkadage haina hangbada Jisuna khumlak-i, “Tengban Mapugi Leibak adu uba ngamba phibamsingga loinana lakte.
Men da han blev spurgt af Farisæerne om, når Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: "Guds Rige kommer ikke således, at man kan vise derpå.
21 Aduga mi kana amatana ‘Yengu, asisa leire nattraga maduda leire’ haina haiba ngamloi; maramdi Tengban Mapugi leibak adu nakhoigi nungda lei.”
Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder."
22 Adudagi Ibungona mahakki tung-inbasing aduda hairak-i, “Migi Machanupa adugi numitsing adudagi numit amabu nakhoina yamna ujaningba matam ama lakkani, adubu nakhoina madu uroi.
Men han sagde til Disciplene: "Der skal komme Dage, da I skulle attrå at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.
23 Amasung misingna nakhoida haigani, ‘Yengu mahak asida leire, nattraga yengu mahak aduda leire!’ Adubu nakhoina madu yengnabagidamak chatthokkanu, makhoigi matung inganu.
Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, så går ikke derhen, og løber ikke derefter!
24 Maramdi atiyagi nakal amada nongthang kuppada nakal adudagi atoppa nakal amagi ngamkhei phaoba nganbagumna Migi Machanupa adugi numit adusu matou adugumna oigani.”
Thi ligesom Lynet, når det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, således skal Menneskesønnen være på sin Dag.
25 Adubu ahanbada mahakna awa-anang kaya khangba tai amasung miron asina mahakpu inthokpa tai.
Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.
26 Noah-gi haktakta oikhiba adugumna migi Machanupa adugi numit adusu adugumna oigani.
Og som det skete i Noas Dage, således skal det også være i Menneskesønnens Dage:
27 Noah-na hijao adugi manungda changdringei matam adu phaoba misingna cha-thaktuna, luhongduna amadi luhongnabagidamak piduna leirammi. Adudagi ising ichao laktuna makhoi pumnamakpu manghankhi.
De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.
28 Matou adugumduna Lotki matamdasu thokkhi. Misingna cha-thaktuna, lei-yonduna, mahei-marong thaduna amadi yum saduna leirammi.
Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;
29 Aduga Lot-na Sodom thadokpa numit aduda atiyadagi mei amadi kantrukki nong taraktuna makhoi pumnamakpu manghankhi.
men på den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:
30 Asumna Migi Machanupa adubu phongdokpa numit adudasu oigani.
på samme Måde skal det være på den Dag, da Menneskesønnen åbenbares.
31 “Numit aduda yumthakta leiba mahakna mapot-machei lounanaba imungda amuk kumthadasanu; matou asigumduna loubukta leiba mahakna yumda amuk halaktasanu.
På den dag skal den, som er på Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligeså skal den, som er på Marken, ikke vende tilbage igen!
32 Lot-ki nupibu ningsingu!
Kommer Loths Hustru i Hu!
33 Kanagumba mathawai kanjaningba mahak aduna madubu mangjagani, aduga mathawai mangjaba mahak aduna madubu phangjagani.
Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.
34 Eina nakhoida hairibasini, ahing aduda phamung amada mi ani hipminnagani, aduga mi amabu pukhigani aduga amabuna thanamgani.
Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være på eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
35 Nupi ani chakkri takminnagani, amasung nupi amabu pukhigani aduga amabuna thanamgani.”
To Kvinder skulle male på samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
36 Mi ani loubukta thabak suminnagani; amabu pukhigani, aduga atoppa amabu thanamgani.
To Mænd skulle være på Marken; den ene skal tages med. og den anden skal lades tilbage."
37 Maduda tung-inbasingduna hanglak-i, “Masi kadaida thokkadabano, Ibungo?” Jisuna khumlak-i, “Asiba hakchang leiba mapham aduda langjasingna tingani.”
Og de svare og sige til ham: "Hvor, Herre?" Men han sagde til dem: "Hvor Ådselet er, der ville også Ørnene samle sig."

< Luke 17 >