1 Thessalonica 2
1 Ichil inaosa, eikhoina nakhoigi nanakta lakkhiba adu aremba natte haiba nakhoi nasamakna khang-i.
I vide jo selv, Brødre! at vor Indgang hos eder ikke har været forgæves;
2 Eikhoina Thessalonica-da nakhoigi nanakta laktringeigi mamangda kamdouna eikhoibu Philippi saharda thina toubikhiba amadi ikaiba nanghankhiba haibadu nakhoina khang-i. Adubu ayet-apan kaya ama leiraba phaobada eikhoigi Tengban Mapuna nakhoida Ibungo mangondagi lakpa Aphaba Pao adu haidoknaba eikhoida thouna pinabikhi.
men skønt vi, som I vide, forud havde lidt og vare blevne mishandlede i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at tale Guds Evangelium til eder under megen Kamp.
3 Eikhoigi haijaba adu asoiba nattraga sengdaba wakhallonda yumpham oiba natte aduga eikhoina kanagumba amatabu lounamnaba hotnade.
Thi vor Prædiken skyldes ikke Bedrag, ej heller Urenhed og er ikke forbunden med Svig;
4 Madugi mahutta, Tengban Mapuna eikhoida phongdok-hanba pamba adu eikhoina matam pumnamakta ngang-i, Maramdi Aphaba Pao adu sinnabada matik chaba ama oina Tengban Mapuna eikhoibu leppire. Eikhoina misingbu pelhannaba hotnade adubu eikhoigi thamoibu chang yengbiba Tengban Mapubu pelhannaba eikhoina sandok-i.
men ligesom vi af Gud ere fundne værdige til at faa Evangeliet betroet, saaledes tale vi, ikke for at behage Mennesker, men Gud, som prøver vore Hjerter.
5 Eikhoina keidoungeidasu mibu thagatsannaba wahei sijinnade, aduga kaarambabu kupsinnaba tousinnaba wasu sijinade haiba nakhoina khang-i. Tengban Mapuna eikhoigi sakhini.
Thi vor Færd var hverken nogen Sinde med smigrende Tale — som I vide — ej heller var den et Skalkeskjul for Havesyge — Gud er Vidne;
6 Christtagi pakhonchatpa ama oina eikhoina eikhoigi matik adu sijinnaba yaramlabasu, eikhoina nakhoidagi oirabasu kana amadagi oirabasu misingdagi eikhoina thagatpiba phangnaba hotnajade.
ikke heller søgte vi Ære af Mennesker, hverken af eder eller af andre, skønt vi som Kristi Apostle nok kunde have været eder til Byrde.
7 Adubu eikhoina nakhoigi narakta leiringei matamda mamana machasingbu luna channa toujabagumna eikhoina pukning tapna leijarammi.
Men vi færdedes med Mildhed iblandt eder. Som naar en Moder ammer sine egne Børn,
8 Eikhoina nakhoibu asukki matik nungsijaba maramna, Tengban Mapugi Aphaba Pao adu khakta nattaduna eikhoigi punsi asi phaobasu nakhoida pithokpada eikoina harao-nungaijakhi.
saaledes fandt vi, af inderlig Kærlighed til eder, en Glæde i at dele med eder ikke alene Guds Evangelium, men ogsaa vort eget Liv, fordi I vare blevne os elskelige.
9 Ichil inaosa, eikhoigi kanna nomba amasung tamthina waba adu nakhoina soidana ningsinglamgani; eikhoina nakhoida Tengban Mapugi Aphaba pao sandoklingei matamduda nakhoi kana amatada potlum oihandanaba eikhoina ahing nungthil naidana thabak sukhi.
I erindre jo, Brødre! vor Møje og Anstrengelse; arbejdende Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde, prædikede vi Guds Evangelium for eder.
10 Thajaba nakhoigi narakta kayada sengna, chumna amadi ayol aran leitana eikhoina chatkhibage haibadu nakhoinasu amasung Tengban Mapunasu sakhini.
I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retfærdigt og ulasteligt vi færdedes iblandt eder, som tro;
11 Mapa amana masamakki machasingbu loinabagumna eikhoina nakhoi khudingmakka loinakhi haibadu nakhoina khang-i.
ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkelt af eder som en Fader sine Børn
12 Ibungo mahak masamakki leibaak amasung matik mangal adubu saruk phangminnanaba nakhoibu koubiba Tengban Mapubu pelhanba punsi mahing aduda hingnanaba eikhoina nakhoibu thougatchakhi, themjinjakhi amadi taksinduna leikhi.
og besvore eder, at I skulde vandre Gud værdigt, ham, som kaldte eder til sit Rige og sin Herlighed.
13 Aduga eikhoina karigidamak matam pumbada Tengban Mapubu thagatcharibano haibagi atoppa maram amasu leiri. Madudi eikhoina nakhoida Tengban Mapugi paojel adu purakpa matamda nakhoina madubu takhi amasung mioibadagi lakpa paojel amagum nattaduna tasengnamak Tengban Mapugi waheisu oiriba paojel adubu nakhoina Tengban Mapugi paojel oina lousinjakhi. Maramdi thajaba nakhoida Tengban Mapuna thabak toubiri.
Og derfor takke ogsaa vi Gud uafladelig, fordi, da I modtoge Guds Ord, som I hørte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord, men som Guds Ord (hvad det sandelig er), hvilket ogsaa viser sig virksomt i eder, som tro.
14 Aduga Ichil inaosa, nakhoisu Judea-gi Christta Jisuda leiba Tengban Mapugi singlupsing adugi matou loubasing oirakle: Singlupsing aduna Jihudisinggi makhuttagi awa ana khangkhiba aduga mannana nakhoinasu nakhoi nasamakki misinggi maphamdagi awa ana khaangle.
Thi I, Brødre! ere blevne Efterfølgere af Guds Menigheder i Judæa i Kristus Jesus, efterdi ogsaa I have lidt det samme af eders egne Stammefrænder, som de have lidt af Jøderne,
15 Jihudising aduna Ibungo Jisubu amadi Tengban Mapugi wa phongdokpibasing adubu hatkhi, aduga eikhoibu ot-neibikhi. Makhoina Tengban Mapubu kayada pelhandriba! Makhoina mi pumnamakta kayada yengthiriba!
der baade ihjelsloge den Herre Jesus og Profeterne og udjoge os og ikke behage Gud og staa alle Mennesker imod,
16 Jihudi nattaba phurupsingda aran-khubham purakkadaba paojel adubu eikhoina makhoida sandokpa adu phaoba makhoina thingnaba hotnakhi. Matou asumna makhoina touba pap pumnamak adu maton lomhalle. Aduga houjik Tengban Mapugi asaoba adu akonbada makhoigi mathakta lakle.
idet de forhindre os i at tale til Hedningerne til deres Frelse, for til enhver Tid at fylde deres Synders Maal; men Vreden er kommen over dem fuldtud.
17 Ichil inaosa, matam khara nakhoidagi eikhoina tonganna leikhiba matam aduda, (thamoigi oinadi lapnakhide adubu hakchanggi khakta oinani), eikhoigi oinadi, eikhoina nakhoibu kayada inakta leihanningkhiba aduga nakhoibu amuk unnanaba eikhoina kayada kanna hotnakhiba!
Men vi, Brødre! som en stakket Tid have været skilte fra eder i det ydre, ikke i Hjertet, vi have gjort os des mere Flid for at faa eders Ansigt at se, under megen Længsel,
18 Maramdi eikhoina nakhoigi nanakta amuk lakpa pamkhi. Paul eihak isamaknasu hanna hanna laknaba hotnakhi, adubu Satan-na eikhoigi lambi thingkhi.
efterdi vi have haft i Sinde at komme til eder, jeg, Paulus, baade een og to Gange, og Satan har hindret os deri.
19 Maramdi, eikhoigi asha, eikhoigi haraojapham amadi Ibungo Jisu Christtana lengbirakpa matamda Ibungogi mangda eikhoigi chaothokchapham oigadouriba luhup adu karino? Madu nakhoi nattabra?
Thi hvem er vort Haab eller vor Glæde eller vor Hæderskrans, naar ikke ogsaa I ere det for vor Herre Jesus Kristus i hans Tilkommelse?
20 Tasengnamak, nakhoidi eikhoigi chaothokchapham amasung haraojapham aduni.
I ere jo vor Ære og Glæde.
