സദൃശവാക്യങ്ങൾ 14
Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.
Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.
3 ൩ ഭോഷന്റെ സംസാരം തനിക്കുതന്നെ ശിക്ഷ വിളിച്ചുവരുത്തുന്നു; ജ്ഞാനികളുടെ അധരങ്ങൾ അവരെ കാത്തുകൊള്ളുന്നു.
I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.
Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.
Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.
Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.
Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.
Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.
Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.
14 ൧൪ ഹൃദയത്തിൽ പിന്മാറ്റമുള്ളവന് തന്റെ നടപ്പിൽ മടുപ്പുവരും; നല്ല മനുഷ്യന് തന്റെ പ്രവൃത്തിയാൽ സംതൃപ്തി വരും.
Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.
Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.
Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.
Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.
De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.
19 ൧൯ ദുർജ്ജനം സജ്ജനത്തിന്റെ മുമ്പിലും ദുഷ്ടന്മാർ നീതിമാന്മാരുടെ വാതില്‍ക്കലും വണങ്ങി നില്‍ക്കുന്നു.
De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.
Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.
Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.
22 ൨൨ ദോഷം നിരൂപിക്കുന്നവർ വഴിവിട്ട് പോകുന്നില്ലയോ? നന്മ നിരൂപിക്കുന്നവർക്ക് ദയയും വിശ്വസ്തതയും ലഭിക്കുന്നു.
Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.
I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.
De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.
Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.
I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.
Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.
Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.
Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,
31 ൩൧ എളിയവനെ പീഡിപ്പിക്കുന്നവൻ അവന്റെ സ്രഷ്ടാവിനെ നിന്ദിക്കുന്നു; ദരിദ്രനോട് കൃപ കാണിക്കുന്നവൻ അവിടുത്തെ ബഹുമാനിക്കുന്നു.
Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.
Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.
33 ൩൩ വിവേകമുള്ളവന്റെ ഹൃദയത്തിൽ ജ്ഞാനം അടങ്ങിപ്പാർക്കുന്നു; മൂഢന്മാരുടെ അന്തരംഗത്തിൽ ഉള്ളത് വെളിപ്പെട്ടുവരുന്നു.
I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.
Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel
Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.
