ഇയ്യോബ് 6
Men Job svarede og sagde:
Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
4 ൪ സർവ്വശക്തനായ ദൈവത്തിന്റെ അസ്ത്രങ്ങൾ എന്നിൽ തറച്ചിരിക്കുന്നു; അവയുടെ വിഷം എന്റെ ആത്മാവ് കുടിക്കുന്നു; ദൈവത്തിന്റെ ഭയങ്കരത എനിക്കെതിരെ അണിനിരന്നിരിക്കുന്നു.
Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
10 ൧൦ അങ്ങനെ എനിയ്ക്ക് ആശ്വാസം ലഭിക്കുമായിരുന്നു; കനിവറ്റ വേദനയിൽ ഞാൻ ഉല്ലസിക്കുമായിരുന്നു. പരിശുദ്ധന്റെ വചനങ്ങളെ ഞാൻ നിഷേധിച്ചിട്ടില്ലല്ലോ;
Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
14 ൧൪ ദുഃഖിതനോട് സ്നേഹിതൻ ദയ കാണിക്കേണ്ടതാകുന്നു; അല്ലെങ്കിൽ അവൻ സർവ്വശക്തനായ ദൈവത്തിന്റെ ഭയം ത്യജിക്കും.
Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
23 ൨൩ വൈരിയുടെ കയ്യിൽനിന്ന് എന്നെ വിടുവിക്കുവിൻ; നിഷ്ഠൂരന്മാരുടെ കയ്യിൽനിന്ന് എന്നെ വീണ്ടെടുക്കുവിൻ എന്നിങ്ങനെ ഞാൻ പറഞ്ഞിട്ടുണ്ടോ?
eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
29 ൨൯ ഒന്നുകൂടി നോക്കുവിൻ; നീതികേട് ഭവിക്കരുത്. ഒന്നുകൂടെ നോക്കുവിൻ; എന്റെ കാര്യം നീതിയുള്ളത് തന്നേ.
Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
