Romana 8

1 Ie henane zao tsy amam-patse o am’ Iesoà Norizañeo, o tsy mañavelo amy nofotsey, fa amy arofoio,

Saa er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus.

2 ie hinaha’ i Han’ arofo minday haveloñe am’ Iesoà Norizañeiy amy han-tahiñe naho havilasiy.

Thi Livets Aands Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og Dødens Lov.

3 Toe tsy nahalefe i Hake, ie nampaifoifoe’ i nofotsey, aa le nihenefan’ Añahare amy nañiraha’e i Ana’ey ho hambam-bintañe amo sandriñe maleo-tahiñeo ho engan-kakeo, hamatse o tahiñe an-tsandriñeo,

Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmægtig ved Kødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Søn i syndigt Køds Lighed og for Syndens Skyld og saaledes domfældte Synden i Kødet,

4 soa te ho heneke aman-tika tsy mpañavelo amy haondaty hambo’ey fa amy Arofoy ty havantaña’ i Hake.

for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter Kødet, men efter Aanden.

5 Mifahatse amo raha’ i hambo’eio ty fitsakorea’ o mipiteke amy hambo’eio, fe amo ra­han’arofoo o mpiato amy Arofoio.

Thi de, som lade sig lede af Kødet, hige efter det kødelige; men de, som lade sig lede af Aanden, hige efter det aandelige.

6 Toe fihomahañe ty vetsevetse mirekets’ amy hambo’ey, fe haveloñe naho fañanintsañe ty ereñeren-tro’ i mi­tambozòtse amy Arofoy;

Thi Kødets Higen er Død, men Aandens Higen er Liv og Fred,

7 fa mandrafe aman’ Añahare ty fitsakoreañe mipitek’ amy hambo’ey, amy te tsy iambanea’e t’i Han’ Añahare, toe tsy lefe’e;

efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller være det.

8 vaho tsy mete mahafale an’An­dria­nañahare o miato amy sandriñe hambo’ey.

Og de, som ere i Kødet, kunne ikke tækkes Gud.

9 F’ie tsy amy hambo’ey, fa amy Arofoy, naho toe mimoneñe an-tro’ areo ao i Arofon’ Añaharey; aa naho tsy ama’e i Arofo’ i Norizañeiy le tsy aze.

I derimod ere ikke i Kødet, men i Aanden, om ellers Guds Aand bor i eder. Men om nogen ikke har Kristi Aand, saa hører han ham ikke til.

10 Ie ama’ areo i Norizañey, ndra te nihomake an-kakeoo i sandriñey, le veloñ’ an-kavantañañe ty arofo.

Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet dødt paa Grund af Synd, men Aanden er Liv paa Grund af Retfærdighed.

11 Aa ie mañialo ama’ areo ao ty Arofo’ i nampitroatse Iesoà amy havilaisiy, le i nañakatse i Norizañey amy fihomahañeiy ro hameloñe o sandri’ areo mora momokeo amy Arofo’e mañialo ama’areoy.

Men om hans Aand, der oprejste Jesus fra de døde, bor i eder, da skal han, som oprejste Kristus fra de døde, levendegøre ogsaa eders dødelige Legemer ved sin Aand, som bor i eder.

12 Ie amy zao, ry longo, mpisongo tika: tsy amy hambo’ey t’ie ho veloñe amy modoy,

Altsaa, Brødre! ere vi ikke Kødets Skyldnere, saa at vi skulde leve efter Kødet;

13 f’ie veloñe amy hambo’ey, le tsy mete tsy hihomake; fa naho i Arofoy ro añitoa’ areo erike o sata’ rati’ i hambo’eio, le ho veloñe.

thi dersom I leve efter Kødet, skulle I dø, men dersom I ved Aanden døde Legemets Gerninger, skulle I leve.

14 Fa hene anan’ Añahare ze tarihe’ i Arofon’ Añaharey.

Thi saa mange som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn.

15 Toe tsy nandrambe i fañahim-pandrohizañey nahareo hirevendreveñe, f’ie nandrambe ty Arofom-pamelomañ’ anake mahakanjy ty hoe: Àba, Rae.

I modtoge jo ikke en Trældoms Aand atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkaarelses Aand, i hvilken vi raabe: Abba, Fader!

16 I Arofoy ty mitaroñe aman-tron-tikañe te anan’ Añahare;

Aanden selv vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.

17 aa kanao anake tika le mpandova, toe mpandova aman’ Añahare, naho mitrao-pandova amy Norizañey, ie iharoan-tika haloviloviañe, le itraofan’ engeñe ka.

Men naar vi ere Børn, ere vi ogsaa Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for ogsaa at herliggøres med ham.

18 Apotako te tsy mañeva hoharañe amy engeñe ho bentabentareñe aman-tikañey ty haloviloviañe henanekeo.

Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal aabenbares paa os.

19 Fa mihalantavañe, mandiñe ty fiboaha’ o anan’ Añahareo ty voatse toy;

Thi Skabningens Forlængsel venter paa Guds Børns Aabenbarelse.

20 amy te nondevozeñe ami’ty tsy fanjofahañe o namboareñeo, tsy nisatrie’e, fe ami’ty fisafiri’ i nampiambane irezay ho am-pitamañe

Thi Skabningen blev underlagt Forgængeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,

21 t’ie ho hahàñe am-pandevoza’ i fimomohañey ka ty voatse toy ho an-kavolonahem-pidadà’ o anan’ Añahareo.

med Haab om, at ogsaa Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed.

22 Fohintika t’ie mibabababa naho mitrao-pitoreo am-pitsongoañe pake henaneo ze kila namboareñe.

Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Veer indtil nu.

23 Tsy ie avao, fa itika aman-dengom-boa’ i Arofoy, eka! itika ro mitreontreoñe an-troke ao, misalala ty fameloman’ anake, ty fijebañañe o sandrin-tikañeo.

Dog ikke det alene, men ogsaa vi selv, som have Aandens Førstegrøde, ogsaa vi sukke ved os selv, idet vi forvente en Sønneudkaarelse, vort Legemes Forløsning.

24 I fitamàñey ty nandrombahañe an-tika, le tsy atao fitamàñe o fitamàñe isakeo, fa ia ty mitamà ty raha trea’e?

Thi i Haabet bleve vi frelste. Men et Haab, som ses, er ikke et Haab; thi hvad en ser, hvor kan han tillige haabe det?

25 Aa ie tamaen-tika i tsy ìsakey le mihavàtse mandiñe aze.

Men dersom vi haabe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed.

26 Manahake izay, mañolotse o haifoifoan-tikañeo ka i Arofoy; itika tsy mahay mihalaly ami’ty do’e, fa i Arofoy ro mañalañalañe ho antikañe ami’ty fitreontreoñe tsy lefe talilieñe.

Og ligeledes kommer ogsaa Aanden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig bør, men Aanden selv gaar i Forbøn for os med uudsigelige Sukke.

27 Le i Mpibiribiry trokey ty maharofoanañe ty fitsakorea’ i Arofoy, amy t’ie ro mañalañalañe ho a o noro’eo ami’ty satrin’ Añahare.

Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad Aandens Higen er, at den efter Guds Villie gaar i Forbøn for hellige.

28 Fohin-tika te ampifanehafen’ Añahare ze he’e haña­soa o mikoko an’Andria­na­ña­hareo, o kinanjy amy fisafiria’ey;

Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

29 amy te ze niaro­foana’e taolo ro tinendre’e hihambam-bintañe amy Ana’ey, soa t’ie ty ho tañoloñoloñam-piroahalahy maro.

Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han ogsaa til at blive ligedannede med hans Søns Billede, for at han kunde være førstefødt iblandt mange Brødre.

30 Le nikanjie’e ka o tinendre’eo, naho nampivantañe’e o nikanjie’eo, vaho nirengè’e o nampivantañe’eo.

Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han ogsaa; og dem, han kaldte, dem retfærdiggjorde han ogsaa; men dem, han retfærdiggjorde, dem herliggjorde han ogsaa.

31 Akore arè ty hanoen-tika? Kanao mañimba antika t’i Andrianañahare, ia ty hiatreatre?

Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

32 Aa ie tsy nañaro i Bako Toka’ey fa nengae’e ho antikañ’ iaby, sandrake t’ie mitraoke ama’e ro hanolora’e ze he’e?

Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa med ham skænke os alle Ting?

33 Ia ty hanisý o jinobon’ Añahareo? I Andrianañahare ro mañavantañe,

Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør.

34 Ia ty hamàtse? Iesoà Norizañey ty nivilasy, eka, toe nampivañonen-ko veloñe; ie am-pitàn-kavanan’ Añahare eo henaneo mihalaly ho antika.

Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja, meget mere, som er oprejst, som er ved Guds højre Haand, som ogsaa gaar i Forbøn for os.

35 Ia ty hampipitsoke antika ami’ty fikokoa’ i Norizañey? haoreañe hao ke haloviloviañe he fampisoañañe ke hasalikoañe he fihaloañe ke hankàñe he fibara?

Hvem skal kunne skille os fra Kristi Kærlighed? Trængsel eller Angest eller Forfølgelse eller Hunger eller Nøgenhed eller Fare eller Sværd?

36 Toe pinatetse ty hoe: Ihe ro anjamanañe anay lomoñandro; volilien-ko añondry ho lentañe zahay.

som der er skrevet: „For din Skyld dræbes vi den hele Dag, vi bleve regnede som Slagtefaar.”

37 Fe amy iaby rezay, mpandrebake ra’elahy tika amy Nikoko antikañey.

Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.

38 Le faharako te to, ke havilasy he haveloñe ke anjely he fifeheañe he ze eo henaneo ke ze mb’e añe,

Thi jeg er vis paa, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræfter

39 he ty añ’ abo ey ke ty an-dalek’ ao he inoñ’ inoñe ami’ty voatse toy, tsy hahasintake antikañe amy fikokoan’ Añahare amy Talèntika Iesoà Norizañey.

eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.