< Romana 5 >

1 Aa kanao vinolily ho vantañe tika ty amy fatokisan-tikañey, le an-kanintsiñe tika aman’ Añahare añamy Talèn-tika Iesoà Norizañey,
Altsaa retfærdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus,
2 le fatokisañe ka ro ahazoan-tika lalañe mb’amy hasoa ijohañan-tikañey, ie mitreñe, misalala ty hahaoniñañe i engen’ Añaharey!
ved hvem vi ogsaa have faaet Adgang ved Troen til denne Naade, hvori vi staa, og vi rose os af Haab om Guds Herlighed;
3 Tsy izay avao, fa rengen-tika o halovilovian-tikañeo, fohiñe te minday fahaliñisañe i haloviloviañey
ja, ikke det alene, men vi rose os ogsaa af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,
4 naho figahiñañe i fahaliñisañey vaho fitamàñe i figahiñañey,
men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Haab,
5 ie tsy salare’ i fitamàñey, amy te nadoandoañe an-tron-tikañe ao ty fikokoan’ Añahare amy Arofo Masiñe natolots’ an-tikañey.
men Haabet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligaand, som blev given os.
6 Ie mbe nalejolejo tika, le nivilasy ho a o lo-tserekeo ami’ty sa mete i Norizañey.
Thi medens vi endnu vare kraftesløse, døde Kristus til den bestemte Tid for ugudelige.
7 Tsy siake hamoeñ’ aiñe ty vañoñe, fe he eo ty mahavany hivetrake hisolo t’indaty soa.
Næppe vil nemlig nogen dø for en retfærdig — for den gode var der jo maaske nogen, som tog sig paa at dø —,
8 Fe niventen’ Añahare ty fikokoa’e antika, amy te mbe nanan-kakeo tika te nivilasy i Norizañey.
men Gud beviser sin Kærlighed over for os, ved at Kristus døde for os, medens vi endnu vare Syndere.
9 Aa kanao nivantañe’ i lio’ey tika, antsake te ho hahañ’ amy haviñerañey!
Saa meget mere skulle vi altsaa, da vi nu ere blevne retfærdiggjorte ved hans Blod, frelses ved ham fra Vreden.
10 Ie mbe nimpirafelahy tika ro nifampilongoeñe aman’ Añahare amy havilasi’ i Ana’eiy, sandrake, t’ie nijebaña’e ro ho rombaheñe amy havelo’ey!
Thi naar vi, da vi vare Fjender, bleve forligte med Gud ved hans Søns Død, da skulle vi meget mere, efter at vi ere blevne forligte, frelses ved hans Liv,
11 Tsy izay avao, fa Iesoà Talè Norizañey henaneo ty andrengean-tika an’ Andrianañahare, i nanjoan-tika fijebañañey.
ja, ikke det alene, men ogsaa saaledes, at vi rose os af Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi nu have faaet Forligelsen.
12 Aa le hambañe amy te indaty raike ty nizilihan-kakeo ami’ty voatse toy naho i havilasiy ty amy tahiñey, te kila hifetsahan-kavilasy, amy te fonga nandilatse;
Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden ved eet Menneske, og Døden ved Synden, og Døden saaledes trængte igennem til alle Mennesker, efterdi de syndede alle; (
13 Toe tami’ty voatse toy taolo’ i Hake o fandilarañeo, fe tsy mahaseseke ty tahiñe naho tsy eo ty Hake.
thi inden Loven var der Synd i Verden; men Synd tilregnes ikke, hvor der ikke er Lov;
14 Ndra te izay, nameleke faha’ i Dame pak’ amy Mosè o havilasio, ndra amo tsy nandilatse am-panjehara’ i Dameo, ie fanalinjoa’ i hitotsakey.
dog herskede Døden fra Adam til Moses ogsaa over dem, som ikke syndede i Lighed med Adams Overtrædelse, han, som er et Forbillede paa den, der skulde komme.
15 Fe tsy manahake i tahiñey ty hasoa, fa naho ty hakeo’ i raikey ty nahavilasy i màroy, antsake te nitobàke amy màroy ty fatarihan’ Añahare, naho ty hasoam-palalà’ i raikey, Iesoà Norizañey!
Men det er ikke saaledes med Naadegaven som med Faldet; thi døde de mange ved den enes Fald, da har meget mere Guds Naade og Gaven i det ene Menneskes Jesu Kristi Naade udbredt sig overflødig, til de mange.
16 Eka, tsy ampanahafeñe ami’ty toli’ i nandilatsey i falalàñey, amy te nikai-jaka naho ninday fatse i raikey; fe nandimbe hakeo maro i falalàñey vaho ninday havantañañe.
Og Gaven er ikke som igennem en enkelt, der syndede; thi Dommen blev ud fra en enkelt til Fordømmelse, men Naadegaven blev ud fra mange Fald til Retfærdiggørelse.
17 Aa naho ty tahi’ i raikey ty nifehean-kavilasy añamy raikey, sandrake te hifeleke an-kaveloñe ao o mandrambe i hasoa mitoabo­tsey naho i ravoravon-kavantañañeio añamy raike atao Iesoà Norizañey.
Thi naar paa Grund af den enes Fald Døden herskede ved den ene, da skulle meget mere de, som modtage den overvættes Naade og Retfærdigheds Gave, herske i Liv ved den ene, Jesus Kristus.)
18 Aa le, hambañe amy te nafà’ ty hakeo raike ze kila ondaty, te nivantañen-ko veloñe ami’ty sata-vañoñe raike ka ze hene’ ondaty.
Altsaa, ligesom det ved eens Fald blev for alle Mennesker til Fordømmelse, saaledes ogsaa ved eens Retfærdighed for alle Mennesker til Retfærdiggørelse til Liv.
19 Fa manahake ty nampanaña’ ty fanjehara’ indatiy tahiñe i màroy, ty nañavantaña’ i raikey i màroy amy fivohora’ey.
Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de mange bleve til Syndere, saa skulle ogsaa ved den enes Lydighed de mange blive til retfærdige.
20 Nivotrak’ eo ty Hake hampivangogo o tahiñeo, aa ndra te nirokoroko o tahiñeo, somandrake te niraorao ty fatarihañe,
Men Loven kom til, for at Faldet kunde blive større; men hvor Synden blev større, der blev Naaden end mere overvættes,
21 aa le hambañe amy te hakeo ty nifeleke an-kavilasy, te fatarihañe ty hifehe an-kañavantañe mb’an-kaveloñe nainai’e añamy Talèntika Iesoà Norizañey. (aiōnios g166)
for at, ligesom Synden herskede ved Døden, saaledes ogsaa Naaden skulde herske ved Retfærdighed til et evigt Liv ved Jesus Kristus, vor Herre. (aiōnios g166)

< Romana 5 >