Romana 11
1 Le hoe ty asako, Ke nifarien’ Añahare ondati’eo? Sondo’e izay! Izaho ka nte-Israele! tarira’ i Abraàme, fifokoa’ i Benjamina.
Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit Folk? Det være langt fra! Thi ogsaa jeg er en Israelit, af Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.
2 Tsy napon’ Añahare ondaty niarofoana’e haehaeo. He tsy fohi’ areo ty nanoe’ i Sokitse Masiñey ty amy Elia, ie nitoreo aman’ Andrianañahare ty am’Israele?
Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
3 O Talè, zinama’ iereo o mpitoki’oo, kinimokimo’ iereo o kitreli’oo; le honka’e raho vaho te hañe-doza amako iereo?
„Herre! dine Profeter have de ihjelslaaet, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv.‟
4 Aa le ino ty natoin’ Añahare aze: Fa nitanako ho ahy ty lahilaly fito-arivo tsy nanongaleke amy Baale.
Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham? „Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Baal.‟
5 Manahake izay, ao ty sehanga’e henaneo, jinoboñe ami’ty fatariha’e.
Saaledes er der da ogsaa i den nærværende Tid blevet en Levning som et Naades-Udvalg.
6 Aa kanao am-patarihañe, le tsy am-pimanemanean-dily; naho tsy izay tsy ho natao fatarihañe i fatarihañey.
Men er det af Naade, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Naaden ikke mere Naade.
7 Aa le akore? Mboe tsy rinambe’ Israele i paia’ey, o jinoboñeo ro nandrambe, fe nampigañeñe ty ila’e,
Hvad altsaa? Det, Israel søger efter, har det ikke opnaaet, men Udvalget har opnaaet det; de øvrige derimod bleve forhærdede,
8 ty amy pinatetsey: Tinolon’ Añahare arofo midebedebe iereo fihaino tsy mahaisake naho ravembia tsy mahajanjiñe pake henaneo.
som der er skrevet: „Gud gav dem en Sløvheds Aand, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag.‟
9 Hoe t’i Davide: Ee te ho fàndrike ty fandambaña’ iareoo, naho koboñe; naho vato mampitsikapy vaho fandilovañe am’ iareo.
Og David siger: „Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;
10 Ehe te haieñe o fihaino’ iareoo, tsy hahaisake; le hivokoke nainai’e o lambosi’ iareoo.
deres Øjne vorde formørkede, saa de ikke se, og bøj altid deres Ryg!‟
11 Aa le hoe iraho: Hera nitsikapy naho nikorovoke iereo? Sondo’e izay! te mone ninday fandrombahañe ho amo kilakila ondatio ty fikorovoha’ iareo, hampikirañe iareo.
Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.
12 Aa naho vara ho ami’ty voatse toy ty fandilara’ iareo, naho hanàñañe ho a o kilakila ondatio ty filesa’ iareo, sandrake t’ie fonireñe?
Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
13 (Inahareo kilakila’ ondatio ‘nio ro ivolañako). Aa kanao Firàhe’ o kilakila ondatio iraho, le ho sengèko i fitoroñakoy,
Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For saa vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,
14 ke ao ty hampamarahieko amo toe nofokoo, hañahàñe ty ila’e.
om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.
15 Fa kanao minday fifampilongoañe ami’ty voatse toy ty fifariañe iareo, le ho inoñe naho tsy haveloñe boak’ an-kavilasy t’ie rambeseñe?
Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?
16 Naho miavake i loha-voay, le miavake ka ty vonga’e. Kanao miavake ty vahatse, le o singa’eo ka.
Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det ogsaa; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det ogsaa.
17 Aa naho pinekapenkañe ty singa ila’e, le ihe, singan-oliva tsotra ty navitrañe amy iereo vaho natraoke ami’ty vahatse naho ty mena’ i hatae olivay,
Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
18 le ko rengevohe’o o singa’eo, fa naho mirenge, Inao, tsy ihe ty mameloñe o vaha’eo, fa o vahatseo ro mameloñe azo.
da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.
19 Hera hanao ty hoe irehe: Va’e nipenkàñañe o singao hamitrañañe ahy ao.
Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
20 Eka; toe pinèkañe iereo ty amy tsy fatokisa’ iareo, fa ty fatokisa’o ro ijohaña’o. Aa le ko miriñake fa mañeveña;
Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du staar ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!
21 fa kanao nifarien’ Añahare o toe singa’eo le mahafary azo ka.
Thi naar Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.
22 Inao ty fatarihan’ Añahare naho ty hasarots’ arofo’e, ie tsy mihilotse amo nikorovokeo, fe ama’areo ty fatarihan’ Añahare naho toe mifahatse amy fatariha’ey, tsy mone haito.
Saa se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal ogsaa du afhugges.
23 Ie ka, naho tsy mitoloñe an-tsi-fatokisañe, le havitrañe ao, amy te lefen’ Añahare ty hamitraña’e indraike.
Men ogsaa hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
24 Fa ihe binira amy hatae olivan’ alay vaho navitrañe amy hatae oliva navaeñe, mpirafe ama’ey, le antsake te mete havitrañe amy hatae oliva’ey o nisinga’eo.
Thi naar du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!
25 Tsy noko, ry longo, ty hamoea’ areo o raha miheotse zao, tsy mone hihabo-kihitse ty amy hagoañe nahazo ty ila’ Israele ampara’ te tafazilike ao o kilakila’ ndaty mahahenekeo.
Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind;
26 Ie amy zao, hene ho rombaheñe t’Israele, ty amy pinatetsey: Hiboak’ e Ziona ao t’i Mpijebañe; le haloli’e am’ Iakobe ty halotsere’e;
og saa skal hele Israel frelses, som der er skrevet: „Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
27 Le zao ty ho fañinako am’ iereo naho hahàko o hakeo’ iareoo.
og dette er min Pagt med dem, naar jeg borttager deres Synder.‟
28 Naho i talili-soay, le naitoañe iereo ty ama’ areo; f’ie naho o fijoboñañeo le ikokoañe ty aman-droae’ iareo.
Efter Evangeliet ere de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;
29 Toe tsy hahàfeñe o falalàn’ Añahareo naho o fikanjia’eo.
thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
30 Fa hambañe ami’ty nanjehara’ areo an’ Andrianañahare taolo, fe iferenaiñañe henaneo ty amy fanjehara’ iareoy,
Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
31 le manjehatse ka iereo henaneo, soa t’ie ami’ty fitretrezañe anahareo ro hiferenaiñañe.
saaledes bleve ogsaa disse nu ulydige, for at ogsaa de maatte faa Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.
Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle. (eleēsē g1653)
33 Ee ty halale’ o varan’ Añahareo, ty hilala’e naho ty hihi’e! Tsy hay karaofeñe o zaka’eo, naho tsy lefe tinoñeñe o lia’eo.
O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
34 Ia ty nahafohiñe ty faharofoana’ i Talè? Ia ty nimpanoro aze?
Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Raadgiver?
35 Ia ty nanolotse ama’e aolo, hañavaha’e?
eller hvem gav ham først, saa at der skulde gives ham Gengæld derfor?
