Salamo 95

1 Antao hisabo am’ Iehovà; Antao hipoña-peo amy lamilamim-pandrombahan-tikañey.

Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!

2 Ntao hiatrek’Aze am-pañandriañañe, antao hirebek’ ama’e an-tsabo.

Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!

3 Andrianamboatse jabahinake t’Iehovà, naho Mpanjaka ra’elahy ambone’ ze fanalolahy iaby.

Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.

4 Am-pità’e ao o hatsikeokeo’ ty tane toio, Aze ka o lengom-bohitseo.

I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.

5 Aze i riakey, ie ty namboatse aze, nitsenèm-pità’e i tane maikey.

Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.

6 Mb’etoa, hiambane vaho hitalaho, antao hanongalek’ añatrefa’ Iehovà Mpitsene antikañe.

Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!

7 Amy te ie t’i Andrianañaharentikañe; itika ro ondatim-piandraza’e, naho ty lia-raim-pità’e; Anito, naho janjiñe’ areo i fiarañanaña’ey!

Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!

8 Ko mañagàñe arofo, manahake te Meriba añe, tañ’andro’ i Masa am-babangoañ’ añe;

Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,

9 Ie nazizin-droae’ areo, naoveove’iareo ndra te nioni’iereo o fitoloñakoo.

hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.

10 Efa-polo taoñe te nalaiñeko i tariratsey le nanoeko ty hoe: foko miola an-troke, fa tsy apota’ iareo o satakoo;

Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,

11 Aa le nifanta ami’ty fifomboko: Toe tsy himoaha’iareo ty fitofàko.

saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!