< Salamo 92 >

1 Soa ty mañandriañe Iehovà, ty misabo vaho mibango o tahina’oo ry Andindimoneñey,
(En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.) Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste,
2 ty hitalily ty fiferenaiña’o boa’maraiñe; naho ty figahiña’o an-kaleñe,
ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed
3 ami’ty marovany folo-taly, naho ami’ty mandalina, vaho ami’ty fandrimotam-peon-jejo-bory.
til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer!
4 Amy te Ihe ry Iehovà ro mahaehak’ ahy amo fitoloña’oo, irebehako o tolom-pità’oo.
Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.
5 Akore ty hajabahina’ o tolon-draha’oo ry Iehovà, toe miheotse o fivetsevetse’oo!
Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe!
6 Tsy aman-kilala t’indaty mineñe, tsy maharendreke zao ty dagola:
Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.
7 t’ie mitiry hoe ahetse o lo-tserekeo, naho fonga miraorao o tsy vokatseo, f’ie hafàtse ho rotsaheñe kitro katroke.
Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
8 Fa Ihe ry Iehovà ro an-digiligy eñe nainai’e donia.
men du er ophøjet for evigt, HERRE.
9 Heheke o rafelahi’oo ry Iehovà; Ingo te hikoromake o malaiñ’ Azoo; Fonga hibaibay ze mpanao raty.
Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!
10 Fa naonjo’o ty tsifako manahake ty an-drimo, fa hinosotse solike vao iraho.
Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;
11 Le hahatrea ty fisalalako amo rafelahikoo’ o masokoo vaho ho tsanoñen-tsofiko ty fañiriako amo tsereheñe mivoalatse amakoo.
det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.
12 Handrevake hoe satrañe o vantañeo, manahake ty fitiria’ o akao e Libanoneo ty hitomboa’e;
De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
13 Tinongy añ’anjomba’ Iehovà ao, hitroñe an’kiririsan’Añahare eo.
plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde;
14 Mbe hiregorego iereo te antetse, ho lifo-dranoke naho hirimboñe,
selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft
15 hitaroñe te vañoñe t’Iehovà, lamilamiko, tsy ama’e ty tsy to.
for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.

< Salamo 92 >