< Salamo 92 >

1 Soa ty mañandriañe Iehovà, ty misabo vaho mibango o tahina’oo ry Andindimoneñey,
En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.
2 ty hitalily ty fiferenaiña’o boa’maraiñe; naho ty figahiña’o an-kaleñe,
Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit Navn, du Højeste,
3 ami’ty marovany folo-taly, naho ami’ty mandalina, vaho ami’ty fandrimotam-peon-jejo-bory.
ved Gry forkynde din Naade, om Natten din Trofasthed
4 Amy te Ihe ry Iehovà ro mahaehak’ ahy amo fitoloña’oo, irebehako o tolom-pità’oo.
til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg paa Citer!
5 Akore ty hajabahina’ o tolon-draha’oo ry Iehovà, toe miheotse o fivetsevetse’oo!
Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.
6 Tsy aman-kilala t’indaty mineñe, tsy maharendreke zao ty dagola:
Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker saare dybe!
7 t’ie mitiry hoe ahetse o lo-tserekeo, naho fonga miraorao o tsy vokatseo, f’ie hafàtse ho rotsaheñe kitro katroke.
Taaben fatter det ikke, Daaren skønner ej sligt.
8 Fa Ihe ry Iehovà ro an-digiligy eñe nainai’e donia.
Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udaadsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
9 Heheke o rafelahi’oo ry Iehovà; Ingo te hikoromake o malaiñ’ Azoo; Fonga hibaibay ze mpanao raty.
men du er ophøjet for evigt, HERRE.
10 Fa naonjo’o ty tsifako manahake ty an-drimo, fa hinosotse solike vao iraho.
Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender gaar under, alle Udaadsmænd spredes!
11 Le hahatrea ty fisalalako amo rafelahikoo’ o masokoo vaho ho tsanoñen-tsofiko ty fañiriako amo tsereheñe mivoalatse amakoo.
Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;
12 Handrevake hoe satrañe o vantañeo, manahake ty fitiria’ o akao e Libanoneo ty hitomboa’e;
det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.
13 Tinongy añ’anjomba’ Iehovà ao, hitroñe an’kiririsan’Añahare eo.
De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
14 Mbe hiregorego iereo te antetse, ho lifo-dranoke naho hirimboñe,
plantet i HERRENS Hus grønnes de i vor Guds Forgaarde;
15 hitaroñe te vañoñe t’Iehovà, lamilamiko, tsy ama’e ty tsy to.
selv graanende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.

< Salamo 92 >