Salamo 92

1 Soa ty mañandriañe Iehovà, ty misabo vaho mibango o tahina’oo ry Andindimoneñey,

En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.

2 ty hitalily ty fiferenaiña’o boa’maraiñe; naho ty figahiña’o an-kaleñe,

Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!

3 ami’ty marovany folo-taly, naho ami’ty mandalina, vaho ami’ty fandrimotam-peon-jejo-bory.

at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten

4 Amy te Ihe ry Iehovà ro mahaehak’ ahy amo fitoloña’oo, irebehako o tolom-pità’oo.

paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.

5 Akore ty hajabahina’ o tolon-draha’oo ry Iehovà, toe miheotse o fivetsevetse’oo!

Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.

6 Tsy aman-kilala t’indaty mineñe, tsy maharendreke zao ty dagola:

Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.

7 t’ie mitiry hoe ahetse o lo-tserekeo, naho fonga miraorao o tsy vokatseo, f’ie hafàtse ho rotsaheñe kitro katroke.

En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.

8 Fa Ihe ry Iehovà ro an-digiligy eñe nainai’e donia.

Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.

9 Heheke o rafelahi’oo ry Iehovà; Ingo te hikoromake o malaiñ’ Azoo; Fonga hibaibay ze mpanao raty.

Men du, Herre, er høj evindelig.

10 Fa naonjo’o ty tsifako manahake ty an-drimo, fa hinosotse solike vao iraho.

Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.

11 Le hahatrea ty fisalalako amo rafelahikoo’ o masokoo vaho ho tsanoñen-tsofiko ty fañiriako amo tsereheñe mivoalatse amakoo.

Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.

12 Handrevake hoe satrañe o vantañeo, manahake ty fitiria’ o akao e Libanoneo ty hitomboa’e;

Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.

13 Tinongy añ’anjomba’ Iehovà ao, hitroñe an’kiririsan’Añahare eo.

Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.

14 Mbe hiregorego iereo te antetse, ho lifo-dranoke naho hirimboñe,

De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.

15 hitaroñe te vañoñe t’Iehovà, lamilamiko, tsy ama’e ty tsy to.

De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.