Salamo 90

1 Ry Talè, Ihe ni-fimoneña’ay amo tarira’ay iabio.

(En Bøn af den Guds Mand Moses.) Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.

2 Ie mboe tsy toly o vohitseo mboe tsy tsinene’o ty tane toy naho ty voatse toy, boak’ an-kaehae hambo’e añe pak’ an-kitro añ’afe’e añe, Ihe ro Andrianañahare.

Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

3 Ampolie’o mb’an-debok’ ao ondatio ami’ty hoe: Mimpolia ry ana’ondaty.

Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"

4 Fa arivo taoñe am-pivazohoa’o ty andro raike toe hoe omale te nihelañe, ie manahake ty ­fiambenañe an-kaleñe.

Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.

5 Sinao’o añe hoe an-tsorotombake iereo, le miròtse, f’ie maraiñe, le hoe ahetse mipitsipitsike.

Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

6 Mioboñoboñe te maraindraiñe mbore mitombo, ie hariva miheatse vaho miforejeje.

ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

7 Toe mongore’ ty haviñera’o zahay, mampangebahebak’ anay ty fifombo’o.

Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

8 Fa napo’o añatrefa’o o tahi’aio, am-pireandrean-dahara’o eo o hakeo’ay mietakeo.

Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.

9 Fonga mihelañe ami’ty fifombo’o o andro’aio; fa nagado’ay hoe fiselekaiñañe o tao’aio.

Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.

10 Ty andro’ o tao’aio le fitompolo taoñe; mete ho valo-polo, t’ie maozatse; fe hamokorañe naho fangoakoahañe avao ty enge’e, migadoñe aniany, vaho mitiliñ’añe.

Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.

11 Ia ty mahafohiñe ty haozara’ o haviñera’oo? naho ty fañeveñañe mañeva Azo ty ami’ty fifombo’o?

Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!

12 Aa le anaro zahay hañiake o andro’aio, hahazoa’ay arofo mahihitse.

At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!

13 Mimpolia ry Iehovà! Ombia? iferenaiño o mpitoro’oo

Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;

14 Eneño an-kafatraram-pikokoa’o te maraindray zahay, hirebeha’ay naho hifalea’ay amo hene andro’aio.

mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.

15 Ampifaleo mira amo andro nampisotria’o anaio, naho amo taoñe nahaisaha’ay haratiañeo.

Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!

16 Fa halange amo mpitoro’oo o fitoloña’oo, naho ty enge’o amo ana’ iareoo.

Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!

17 Ho aman-tika ty fañisoha’ i Talè Andrianañahare’ay; ajadoño ty tolom-pità’ay; eka aoreño o satam-pità’aio.

HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!