Salamo 89
1 Ho saboeko nainai’e ty fiferenaiña’ Iehovà, hampahafohineko am-bava ze hene tariratse mifandimbe ty figahiña’o.
En Maskil af Ezraiten Etan. Om HERRENS Naade vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
2 Fa hoe iraho: mioreñe nainai’e ty fiferenaiñañe, najado’o andindiñe ao ty figahiña’o.
Thi du har sagt: »En evig Bygning er Naaden!« I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
3 Nanoeko fañina amy jinobokoy, nifanta amy Davide mpitorokoy:
Jeg slutted en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
4 Hajadoko pak’añ’afeafe’e o tarira’oo, naho hatroako amo hene tariratseo ty fiambesam-panjakà’o. Selà
»Jeg lader din Sæd bestaa for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!« (Sela)
5 Ho rengè’ o likerañeo o halatsà’oo ry Iehovà, naho ty figahiña’o am-pivori’ o noro’oo.
Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
6 Fa ia an-dikerañe ao ty mañirinkiriñe am’ Iehovà? Ia amo ana’ o manjofakeo ty hambakambañe am’ Iehovà?
Thi hvem i Sky er HERRENS Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
7 I Andrianañahare añeveña’ ty fivori’ o noro’eo; hene ilatsa’ o miariseho’ azeo.
En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
8 Ry Iehovà Andrianañahare’ i Màroy, ia ty mañirinkiriñe azo? Ry Ià maozatseo, ohoñe’ty figahiña’o.
HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Naade og Trofasthed omgiver dig.
9 Fehe’o ty fitroña’ o riakeo, ie mitroatse o alo’eo le ampipendreñe’o.
Du mestrer Havets Overmod; naar Bølgerne bruser, stiller du dem.
10 Dinemodemo’o ty Rahabe manahake o vinonoo; binaibaim-pitàn-kaozara’o o rafelahi’oo.
Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
11 Azo o likerañeo, Azo ka ty tane toy; ty voatse toy naho ty halifora’e. Ihe ro nañoreñe iareo.
Din er Himlen, og din er Jorden, du grunded Jorderig med dets Fylde.
12 Ty avaratse naho ty atimo, songa nitsenè’o; rebehe’ i Tabore naho i Kermone ty tahina’o.
Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
13 Maozatse ty sira’o, fatratse ty fità’o, mionjoñe ty fitàn-kavana’o.
Du har en Arm med Vælde, din Haand er stærk, din højre løftet.
14 Ty havañonañe naho ty hatò ro fioreñam-piambesa’o; iatrefa’ ty fiferenaiñañe naho ty havantañañe.
Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Naade og Sandhed staar for dit Aasyn.
15 Haha t’ondaty mahafohiñe i fipoñafam-peoy, Hañavelo ami’ty fireandrean- dahara’o iereo, ry Iehovà;
Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Aasyns Lys!
16 I tahina’oy ty hitreña’ iareo lomoñandro, ie onjoñe’ ty havantaña’o.
De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
17 Ihe ro enge’ ty haozara’iareo, mañonjoñe ty tsifa’ay ty fañosiha’o.
Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
18 A i Iehovà ty fikalan-defo’ay, a i Masi’ Israeley ty Mpanjaka’ay
thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
19 Teo ty nitsarae’o añ’aroñaroñe amo noro’oo, ty hoe: fa nìmbaeko i fanalolahiy; fa nonjoneko ty jinoboñe am’ ondatio,
Du taled engang i et Syn til dine fromme: »Krone satte jeg paa en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
20 nitreako t’i Davide mpitoroko; i norizako amy soliko miavakeiy.
jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
21 Ho gañe ama’e ty tañako, hampaozatse aze ka ty sirako
thi min Haand skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
22 Tsy hamañahy aze o rafelahio, tsy hampilovilovy aze i anan-karatiañey.
Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
23 Ho demoheko añatrefa’e o rafelahi’eo, vaho ho zevoñeko o malaiñ’azeo.
jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der hader ham;
24 Ho ama’e ty figahiñako naho ty fiferenaiñako, ty añarako ro fañonjonañe ty tsifa’e.
med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
25 Hasampeko amy riakey ka ty fità’e, naho ty fitàn-kavana’e amo sakao.
jeg lægger Havet under hans Haand og Strømmene under hans højre;
26 Ho kanjie’e ami’ty hoe: Ihe ro Raeko, Andrianañahareko, vaho ty lamilamim-pandrombahañe ahiko.
mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 Hanoeko tañoloñoloñako re ho talèm-panjaka’ ty tane toy.
Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
28 Hambenako ami’ty fiferenaiñako nainai’e, le hijadoñe ama’e ty fañinako.
jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
29 Haoreko tsy ho modo nainai’e o tarira’eo, ho mira amo andron-dikerañeo ty fiambesa’e.
jeg lader hans Æt bestaa for evigt, hans Trone, saa længe Himlen er til.
30 Aa naho zehare’ o ana’eo i Entakoy naho tsy mañavelo amo fepèkoo,
Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
31 naho lilare’ iareo o fañèkoo, vaho tsy mitañ’ o fandiliakoo,
hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
32 Le ho tiliheko an-kobaiñe ty fiolà’ iareo, naho am-pòfoke o tahi’ iereoo.
da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med haarde Slag;
33 Fe tsy hasintako ama’e ty fiferenaiñako, vaho tsy hivalik’ ami’ty figahiñako.
men min Naade tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
34 Tsy ho tivaeko i fañinakoy, ndra hañova ze naakan-tsoñiko.
jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
35 Teo ty nifantàko ami’ty hamasiñako, —zaho tsy handañitse amy Davide—
Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle — David sviger jeg ikke:
36 Tsy ho modo nainai’e i tiri’ey, vaho manahake i masoandro aolokoy i fiambesa’ey;
Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
37 hioreñe nainai’e re manahake i volañey, vaho higahiñe manahake i valolombelon-dikerañey. Selà
staa fast som Maanen for evigt, og Vidnet paa Himlen er sanddru.« (Sela)
38 Fe sinoi’o añe iraho, nifarieñe, niviñera’o i noriza’oy.
Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
39 Novohe’o ty fañina’o amy mpitoro’oy; nitivae’o an-debok’ao ty sabakan-enge’e.
Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og traadt den i Støvet;
40 Fonga tinorotosi’o o kijoli’eo narotsa’o iaby o rova’eo.
du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
41 Ikopaha’ ze hene miary eo; Andrabioña’ o mifankarine ama’eo.
alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
42 Naonjo’o ty tañan-kavana’ o malaiñe azeo; nampirebehe’o o rafelahi’e iabio;
Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
43 Mbore nafote’o i lelam-pibara’ey le tsy ampijohañe’o an-kotakotak’ ao.
hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
44 Najihe’o ty enge’e, naho navokovoko’o an-tane eo i fiambesa’ey.
du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
45 Nitomore’o o andron-katora’eo, kinolopo’o hasalaran-dre. Selà
afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
46 Pak’ombia ry Iehovà? Hietake nainai’e v’iheo? Sikala ombia ty hiforoforoa’ ty fifombo’o hoe afo?
Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
47 Tiahio ty habori’ o androkoo, akore ty hakoahañe nitsenè’o ze kila ana’ ondaty!
Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
48 Ia t’indaty veloñe tsy ho liàn-kavilasy, ho haha’e ami’ty haozara’ i kiboriy hao ty fiai’e? Selà (Sheol h7585)
Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin Sjæl fra Dødsrigets Haand? (Sela) (Sheol h7585)
49 Aia o fiferenaiña’o haehaeo, ry Talè, ze nifantà’o amy Davide ami’ty figahiña’o?
Hvor er din fordums Naade, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
50 Tiahio ry Talè, ty fañivañivañe i mpitoro’oy, ie otroñeko añ’arañako ondaty maroo,
Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
51 ie kinizakiza’ o rafelahi’oo, ry Iehovà, ie ninjè’ iareo o lia’ i noriza’oio;
hvorledes dine Fjender haaner, HERRE, hvorledes de haaner din Salvedes Fodspor.
52 Andriañeñe nainai’e t’Iehovà. Ie izay, naho Amena.
Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
