< Salamo 81 >
1 Misaboa aman’Añahare haozarantika; mipazaha an-drebeke aman’Añahare’ Iakobe.
(Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,
2 Araho an-tsabo! Pehopeho ty kantsàñe; titiho ty jejo mamy-feo reketse marovany.
istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
3 Tiofo amy jiri-bolañey ty antsiva, amy pea-bolam- pamantañan-tikañey.
stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!
4 Fañè ho a i Israele; fepèn’ Andrianañahare’ Iakobe.
Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
5 Noriza’e am’Iehosefe ho taroñe, ie niavotse le nanitsike ty tane’ i Mitsraime; naho tsinanoko ty saontsy tsy napotako.
han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
6 Nahahako an-tsoro’e eo i kilankañey, navotsotse amy lietsey o fità’eo.
"Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
7 Kinanji’o t’ie niampoheke, le rinombako; nanoiñe azo am-pikafiran’ ampiñe ao; nitsoheako an-drano Meriba añe. Selà
I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
8 Janjiño ry ondatiko, le ho toroako, ry Israele, (hera) ho haoñe’areo.
Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
9 Tsy ho ama’ndrahare hafa irehe, tsy hitalaho amo saren-drahare ila’eo.
En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
10 Izaho Iehovà Andrianañahare’o ninday azo boak’an-tane’ Mitsraime añe. atañatañao ty falie’o, le hetsaheko.
Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
11 Fe nihiritsiritse amako ondatikoo vaho nanjehats’ ahy t’Israele.
Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
12 Aa le napoko horihe’ iereo ty hagàn’ arofo’ iareo, homb’am-pisafiri’ iareo avao.
Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.
13 Aa naho nijanjiñe ahy ondatikoo! naho nañavelo amo lalakoo t’Israele,
Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!
14 le ho nampitsolofiñeko aniany o malaiñe iareoo; vaho ho natoliko ty tañako hiatreatre o rafelahi’ iareoo!
Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!
15 Nioniñe te tsy to añatrefa’ Iehovà o malaiñe azeo, fe ho nainai’e eo t’Israele.
Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;
16 Le hanjotsoa’e ampemba soa iereo, naho hanjañeko an-tantele boak’am-bato ao.
jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"