Salamo 79

1 Ry Andrianañahare, tinorotosi’ o kilakila ‘ndatio ty lova’o; fa tiniva’ iereo i anjomba’o Masiñey zinevo’ iereo ho am-botri-am-botry t’Ierosalaime.

Gud! Hedningerne have brudt ind i din Arv, de have besmittet dit hellige Tempel, de have gjort Jerusalem til Stenhobe.

2 Finaha’e ami’ty fañova’ o mpitoro’oo o voron-dikerañeo; naho ami’ty nofo’ o nigahiñ’ ama’oo o bibi’ ty tane toio.

De have givet dine Tjeneres døde Kroppe hen som Føde til Fuglene under Himmelen, dine helliges Kød til de vilde Dyr i Landet.

3 Nadoandoañe hoe rano mb’eo mb’eo e Ierosalaime ao ty lio’ iareo; ie tsy amam-pandenteke.

De have udøst deres Blod som Vand trindt omkring Jerusalem, og der var ingen, som begrov dem.

4 Fifosà’ o am-paripari’aio zahay, mandrabioñe naho mitsikike anay o mañohok’ anaio.

Vi ere blevne vore Naboer til en Forsmædelse, dem, som ere trindt omkring os, til Spot og Haan.

5 Pak’ombia ry Iehovà? ho viñera’o nainai’e hao? Sikal’ombia ty mbe hibebañe hoe afo ty famarahia’o?

Herre, hvor længe vil du være vred evindelig? skal din Nidkærhed brænde som en Ild?

6 Adobaño amo kilakila ondaty tsy mahafohiñ’Azoo ty haviñera’o; naho amo tane tsy mikanjy i tahina’oio.

Udøs din Harme over Hedningerne, som ikke kende dig, og over de Riger, som ikke paakalde dit Navn.

7 Fa nabotse’ iereo t’Iakobe, naho nanoeñe tanàn-taolo ty fimoneña’e.

Thi man har fortæret Jakob og ødelagt hans Bolig.

8 Ko tiahie’o ama’ay o hakeon-drae’aio, ampisalakao anay masìka o fiferenaiña’oo, fa nafotsak’ ambane.

Kom os ikke Forfædrenes Misgerninger i Hu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os i Møde, thi vi ere blevne saare ringe.

9 Imbao, ry Andrianañaharem- pandrombahañ’ anay! Ty amy enge’ i tahina’oy; avotsoro, vaho saroño o hakeo’aio ty amy tahina’oy.

Hjælp os, vor Frelses Gud! for dit Navns Æres Skyld og fri os og forlad os vore Synder for dit Navns Skyld.

10 Aa vaho akore ty atao’ o kilakila ondatio ty hoe: Aia t’i Andrianañahare’ iareo? Ampahafohino o fifeheañeo ampahaisaha’ay ty famaleañe o liom-pitoro’o nadoañeo.

Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er deres Gud? lad det kendes paa Hedningerne for vore Øjne, at dine Tjeneres Blod, som er udøst, bliver hævnet.

11 Ampiatrefañ’ Azo ty fitretretretre’ o mpirohio; ty ami’ty harà’ elahin-kaozara’o; hahao o tinendre havetrakeo.

Lad den bundnes Jamren komme for dit Ansigt; hold efter din Arms Vælde dem i Live, som ere Dødens Børn.

12 Le valeo im-pito añ’araña’ o mañohok’ anaio, o tivetive nafokafoka’e ama’oo ry Talè.

Og betal vore Naboer syvfold i deres Barm deres Forsmædelse, hvormed de forhaanede dig, Herre!

13 Soa te hañandriañe Azo nainai’e zahay ondati’o naho añondrim-piandraza’oo, vaho hatalili’ay amy ze hene tariratse kitro añ’afe’e ty enge’o.

Men vi, dit Folk og din Græsgangs Hjord ville takke dig evindelig; fra Slægt til Slægt ville vi forkynde din Pris.