Salamo 77
Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.
2 Amy andro nahampohek’ ahiy t’ie nipay i Talè; an-taña nahity, tsy nigebañe te haleñe; nifoneñe tsy hohòeñe ty foko.
Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;
3 Ie mahatiahy iraho, ry Andrianañahare le mitretretretre, ie tsakorèko, le mitoirañe ty troko. Selà
jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
4 Tana’o tsy hikòpoke o holi-masokoo; embetse iraho tsy mahafivolañe.
jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)
5 Nereñereko o andro taoloo, o taoñe haehaeo,
Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.
6 Tiahiko o nititihako an-kaleñeo; mifañaoñe ami’ty troko iraho, le hoe ty fitsakorean-troko:
Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;
7 Haitoa’ i Talè zafe-anake hao? le lia’e tsy hisohe’e hao?
jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.
8 Fa modo kitro añ’afe’e hao ty fiferenaiña’e? Fa nilesa kitro-katroke hao i nampitamae’ey?
Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,
9 Nihaliñon’Añahare hao ty fatariha’e? nagabe’e an-kaviñerañe ao hao i fitretreza’ey? Selà
er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
10 Le hoe raho: Zao ty halemeako: Ie ataoko ho mete miova ty fitàn-kavana’ i Andindimoneñey.
har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
11 Ho tiahiko ty fitoloña’ Ià, hahatsikaitse o raha tsitantane nanoe’o haehaeo.
Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.
12 Ho hene tsakorèko o fitoloña’oo, hereñerèko o tolon-draha’oo.
Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
13 Ry Andrianañahare, masiñe ty lala’o; ia ty ndrahare ra’elahy hañirinkiriñe aman’ Añahare?
Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.
14 Ihe ro Andrianañahare mitolon-kalatsàñe! fa naboa’o am’ ondatio ty haozara’o.
Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!
15 Nijebañem-pità’o ondati’oo, o tarira’ Iakobe naho Iosefeo. Selà
Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
16 Nahatrea Azo o ranoo, ry Andrianañahare, ie nahatrea azo i ranoy le nivalitaboake! nitabohazake i lalekey.
udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
17 Nampikojojoake orañe o rahoñeo; nigorogodoiñe i likerañey, nimb’etia mb’atia ka o ana-pale’oo.
Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
18 Tam-po’ i tangololahiy ty fivola’ i ampi’oy; nampireandreañe’ i helatsey ty voatse toy! nihondrahondra naho niozoñozoñe ty tane toy.
Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;
19 Nitoañe’ i lala’oy i riakey, i rano jabajabay ty nilalan-tsile’o; vaho tsy nioniñe o liam-pandia’oo.
din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
20 Narahe’o hoe lia-raike ondati’oo, am-pità’ i Mosè naho i Aharone.
din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.
