Salamo 74
1 Ry Andrianañahare, ino ty ifaria’o anay zafe-anake? Ino ty ifomboa’o o añondry fiandraze’oo?
(En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
2 Tiahio i valobohòke vinili’o haehaey, i foko jineba’o ho lova’oy! naho ty vohi’ i Tsiône fimoneña’oy.
Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
3 Aonjono o fandia’oo mb’amy hakoahañe nainai’ey, jinoi’ i rafelahiy ze hene raha an-toe’ i miavakey ao.
Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
4 Niroharoha añivo’ o famantaña’oo o rafelahi’oo; najado’ iareo ty vilo’ iareo ho viloñe.
Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
5 Sata’e ty maonjom-pekoñe añ’ala matahetse ao;
Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.
6 Ie henaneo, mamatsike am-pekoñe naho rabosàke o varamba’e nitsenèñe an-tsokitseo.
Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
7 Finorototo’ iereo pak’an-tane i efe’o miavakey; nitivae’ iereo i fimoneñan- tahina’o masiñey.
På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
8 Hoe ty fisafirin-tro’iareo: Antao haharo ambaneñe iaby iereo; Fonga nitomontoe’ iareo o toem-pivorin’ Añahare an-taneo.
De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
9 Tsy mahatrea o vilo’aio zahay; tsy amam-pitoky ka; naho tsy ama’ay ty mahafohiñe te hombia.
Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
10 Pak’ombia ry Andrianañahare, te mbe hanìtse avao i rafelahiy? Ho tsambolitio’ o malaiñ’azo nainai’e hao i tahina’oy?
Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?
11 Ino ty nanitaha’o ty fità’o? I fitàn-kavana’oy? Afaho boak’ añ’araña’o ao ty fità’o, vaho mongoro?
Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
12 Toe mpanjakako boake haehae t’i Andrianañahare, mitoloñe fandrombahañe an-tane atoy.
Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
13 Riniaria’o an-kaozarañe i riakey vaho dinemo’o an-drano ao o loha’ i fañaneñeio.
Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;
14 Hinoto’o o loha’ i fañanen-driakeio, hamahana’o o mpimoneñe am-patrañeo.
du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
15 Nipoñafe’o o rano mitsiritsiokeo naho o sakao; nimaihe’o o oñe mikararake nainai’eo.
Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
16 Azo ty antoandro, Azo ka ty haleñe; fa nihajarie’o o hazavàñeo naho i àndroy
din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
17 Najado’o iaby o fiefetsefe’ ty tane toio, nanoe’o ty asotry naho ty asara.
du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
18 Tiahio, ry Iehovà, te niteratera i rafelahiy, vaho nitivae’ o lo-tserekeo i Tahina’oy.
Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!
19 Ko atolo’o ami’ty biby hàko ty deho’o, ko haliño’o nainai’e o nanilofe’oo.
Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
20 Ambeno i fañinay, fa atseke kibohon-kasiahañe o toetse maieñe’ an-taneo!
se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
21 Ko hampolie’o an-kasalarañe o demokeo! fa hibango i tahina’oy o misotrio naho o poie’eo.
Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
22 Miongaha, ry Andrianañahare, ihalalio o azoo; tiahio ty fiterà’ i dagolay lomoñandro.
Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,
23 Ko haliño ty feo’ o rafelahi’oo; mitoabotse nainai’e ty fifandragaragà’ o mitroatse ama’oo.
lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
